Finding Cinderella

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2014
  • Status: Igang
Jeg fandt denne her fantastiske bog på Google Play Bøger. Jeg læste den og blev næsten helt forelsket i den. Men synes det var synd at kun folk med Android telefoner kan få glæden af den. Plus den kun fås på engelsk. Så nu er jeg gået igang med at oversætte den. Men vær tålmodige for kapitlerne er ret lange og det tager lang tid at oversætte. Men jeg håber i vil følge med og elske den ligeså meget som jeg gør<3

3Likes
5Kommentarer
262Visninger
AA

1. Prolog

“Du har en tatovering?”
Det er 3. gang jeg stiller Holder det samme spørgsmål men jeg kan bare ikke fatte det. Det passer ham slet ikke. Specielt fordi det ikke var mig der foreslog ham det.
“Jesus, Daniel,” stønnede han i den anden ende. “Stop. Og stop med at spørg hvorfor.”
“Det er bare en mærkelig ting at tatovere på sig selv. Håbløs. Det er et meget deprimerende valg. Men jeg er stadig imponeret.”
“Jeg må løbe. Jeg ringer senere på ugen.”
Jeg sukker ind i telefonen. “Gud, det her stinker mand. Det eneste gode ved skolen, siden du rejste er 5. time.”
“Hvad er der med 5. time?” Spørger Holder.
“Ingenting. De glemte at tildele mig en time, så jeg gemmer mig i pedellens skab hver dag i en time.”
Holder griner. Mens jeg lytter på det går det op for mig, at det er første gang han griner siden Les døde for 2 måneder siden. Måske det at flytte til Austin faktisk var godt for ham.
Klokken ringer og jeg holder mobilen med skulderen mens jeg tager jakken af og smider den på gulvet. “Jeg ringer senere. Sovetid.”
“Ses,” siger Holder.
Jeg afslutter opkaldet og sætter min alarm til om et kvarter, så placerer jeg mobilen på bordet. Jeg sætter mig langsomt ned på gulvet hvorefter jeg lægger mig på jakken. Jeg lukker øjnene og tænker på hvor meget det her år stinker. Jeg hader at Holder skal gå igennem alt det han gør, og at der ikke er en skid jeg kan gøre ved det. Der er aldrig nogen tæt på mig som er døde. Og da slet ikke en søster. En tvillinge søster for at være helt præcis. Jeg prøver ikke engang at give ham råd og det tror jeg han er godt tilfreds med. Jeg tror han vil have at jeg bare bliver ved med at være mig selv. Fordi Gud ved at der ikke er andre end mig der ved hvordan man skal omgås ham på hele denne skole. Hvis de ikke allesammen var sådan nogle røvhuller, ville han måske stadig være her, og skolen ville ikke stinke halvt så meget som den gør. Men det stinker at gå i skole. Alle dem der er her er nogle idioter og jeg hader dem. Jeg hader alle andre end Holder og de er skyld i at han ikke er her mere. Jeg strækker mine ben ud foran mig, krydser mine ankler og folder mine arme over mine øjne. I det mindste har jeg en 5. periode. 5. periode er meget rar.

---

Mine øjne åbner sig hurtigt og jeg stønner da noget lander på mig. Jeg hører lyden af døren der lukker. Hvad fanden? Jeg prøver at rulle det af mig som lige er landet på mig. Men da mine hænder kører op får de fat i et hoved fyldt med dejlig blødt hår. Det er et menneske? En pige? En tøs er lige faldet ned på mig. I pedellens skab. Og hun græder. “Hvem fanden er du?” spørger jeg nysgerrigt. Hvem end hun er, prøver hun at komme væk fra mig, men vi bliver ved med at rykke samme vej. Jeg sætter mig op og prøver at rulle hende af mig, men vores hoveder støder sammen. “Lort,” siger hun. Jeg læner mig tilbage i min selvopfundne hovedpude og tager mig til hovedet. “Undskyld,” mumler jeg. Ingen af os bevæger os denne gang. Jeg kan høre at hun snøfter, og prøver på ikke at græde. Jeg kan ikke se 2 cm foran mig fordi lyset stadig er slukket. Lige pludselig generer det mig ikke mere at hun ligger ovenpå mig, for hun dufter fantastisk. “Jeg tror jeg er fortabt,” siger hun. “Jeg troede jeg gik ind på badeværelset.”
Jeg ryster på hovedet selvom jeg ved hun ikke kan se det. “Ikke et badeværelse,” siger jeg. “Men hvorfor græder du? Slog du dig da du faldt?”

Jeg kan mærke i hele hendes krop at hun sukker ovenpå mig. Selvom jeg ikke har nogen idé om hvem hun er og hvordan hun ser ud, kan jeg mærke at hun er ked af det, og det gør underligt nok også mig lidt ked af det. Jeg er ikke sikker på hvordan det sker, men jeg tager mine arme om hende og hendes kind hviler hun på mit bryst. På 5 sekunder går vi fra akavet til nogenlunde komfortabel. Som om vi ligger sådan her hele tiden.

Det er mærkeligt, normalt, hot og trist og nyt og jeg har ikke lyst til at give slip. Det føles lidt euforisk og lidt som om vi er med i et eventyr. Som om hun er klokkeblomst og jeg er Peter Pan. Nej vent, jeg vil ikke være Peter Pan. Måske kan hun være Askepot så er jeg Hendes Prince Charming. Ja det eventyr er bedre. Askepot er lækker mens hun er fattig og svedig og arbejder over ovnen. Hun ser også godt ud i hendes balkjole. Det skader heller ikke at vi mødes i et kosteskab. Det passer rimelig godt. Jeg kan mærke at hun tager en hånd op til sit ansigt for at tørre en tåre væk.
“Jeg hader dem,” siger hun stille.
“Hvem?”
“Dem alle sammen,” siger hun, “Jeg hader alle”
Jeg lukker mine øjne, løfter min hånd og begynder at nusse hende i håret.
Endelig nogen som forstår det. Jeg er ikke sikker på hvorfor hun hader alle, men jeg er også sikker på at hun har en meget solid grund.
“Jeg hader også dem alle sammen, Askepot.”
Hun griner stille, måske også fordi hun er forvirret over hvorfor jeg kaldte hende Askepot. Men i det mindste græder hun ikke mere. Hendes grin er fuldstændig overvældende, og jeg tænker på hvordan jeg kan få hende til at grine igen. Jeg tænker på noget sjovt at sige men hun løfter hendes hoved og presser sine læber mod mine. Jeg ved ikke om jeg skal skubbe hende væk, eller om jeg skal rulle ovenpå hende. Men jeg vælger at løfte min hånd op mod hendes hoved. Men jeg når slet ikke hendes hoved, for lige så hurtigt som hun kyssede mig lige så hurtigt er hun væk igen.
“Undskyld. Jeg burde gå.”
Hun sætter sine håndflader ved siden af mig på gulvet og begynder at løfte sig opad. Men jeg tager fat i hendes hånd og trækker hende ovenpå på mig igen.
“Nej,” siger jeg. Jeg trækker hendes mund hen til min igen og kysser hende. Jeg beholder vores læber presset sammen mens jeg stille lægger hende ned på siden. Jeg trækker hende tæt på mig så hendes hoved hviler på min jakke. Hendes ånde smager som en stjerneeksplosion og det får mig til bare at ville kysse hende indtil jeg ikke kan genkalde mig alle de forskellige smage.
Hendes hånd ramme min arm og giver den et lille klem da min tunge slipper ind i hendes mund.
Jordbær på hendes tungespids. Hun skiftevis tager armen om bag min nakke og tilbage til min arm. Jeg beholder min hånd på hendes hofte hele tiden, uden en eneste gang at bevæge den for at røre et andet sted på hende. Den eneste ting vi udforsker er den andens mund. Vi kysser uden at lave nogen andre lyde. Vi kysser til alarmen går i gang på min telefon. Til trods for lyden stopper ingen af os med at kysse. Vi bevæger os end ikke. Vi kysser i et solidt minut mere til klokken ringer ude på gangen, og der høres smækkende skabe og snakkende skoleelever. Og alt ved vores dejlige øjeblik bliver revet væk fra os på grund af skolens irriterende regler. Jeg giver hende et sidste lille kys, og trækker mig så stille tilbage. “Jeg bliver nødt til at gå til time,” hvisker hun. Jeg nikker, selvom hun stadig ikke kan se mig. “Også mig,” svarer jeg. Hun begynder at skubbe sig ud under mig. Da jeg bevæger mig baglæns kan jeg mærke at hun flytter tættere på mig. Hendes mund møder let min en sidste gang. Så er den væk igen og hun rejser sig op. I det sekund hun åbner døren, rammer lyset fra gangen mine øjne og jeg lukker dem hurtigt og holder min arm for. Jeg hører døren smække, og lige da jeg har vænnet mig til lyset er det væk igen. Jeg sukker højlydt. Jeg bliver liggende på gulvet til min fysiske reaktion på hende, er sådan nogenlunde væk. Jeg har ikke anelse om hvem fanden hun var eller hvorfor fanden hun endte her, men jeg håber ved Gud at hun kommer tilbage igen. Jeg har brug for en hel helvedes masse mere af det der.

---

Hun kom ikke tilbage dagen efter, eller dagen efter den. Faktisk er det i dag præcis en uge siden hun bogstavelig talt faldt ind i mine arme, og jeg har overbevist mig selv om at hele den dag måske bare var en drøm. Jeg blev oppe det meste af natten før den dag og så Zombiefilm med Chunk, men selvom jeg kun fik 2 timers søvn ved jeg at jeg ikke ville have været i stand til at forestille mig det. Mine fantasier er ikke så sjove. Hvad enten hun kommer tilbage eller ej, har jeg stadig ikke en 5. time, og jeg blive ved med at gemme mig her til nogen finder ud af det. Jeg sov faktisk for meget i nat, så jeg er overhovedet ikke træt. Jeg tager min mobil op af lommen for at skrive til Holder, da døren går op. “Er du herinde knægt?” det er hende som hvisker. Da jeg hører hendes stemme går mit hjerte i stå. Jeg er ikke sikker på om det er fordi hun kom tilbage, eller om det er fordi lyset er tændt og jeg ikke ved om jeg vil vide hvordan hun ser ud.
“Ja jeg er her,” siger jeg. Døren står stadig på klem, og hun tager en hånd ind og slukker lyset. Døren åbner helt, hun smutter ind og lukker hurtigt døren efter sig. “Må jeg gemme mig her med dig?” spørger hun. Hendes stemme lyder en lille smule anderledes end sidste gang. Den lyder gladere. “Du græder ikke i dag,” siger jeg. Jeg kan fornemme at hun er på vej over mod mig. Hun rammer mit ben og kan mærke at jeg sidder på et bord. Hun leder med hænderne til hun finder et tomt sted, og skubber sig så op ved siden af mig. “Jeg er ikke ked af det,” siger hun, med hendes stemme meget tættere på mig. “Godt.” Der er stille i adskillige minutter, men det er en rar stilhed. Jeg er ikke sikker på hvorfor hun kom tilbage eller hvorfor det tog en uge, men jeg er glad for at hun er. “Hvorfor var du her i sidste uge?” spørger hun, “og hvorfor er du her nu?”
“De har glemt at tildele mig en 5. time. Så jeg gemmer mig og håber at inspektøren ikke finder ud af det.” Hun griner. “Smart.”
“Jep.” Der er stille igen i et minut eller sådan noget. Vores hænder ligger på kanten af bordet og hver gang hun svinger med benene rammer vores hænder næsten hinanden. Jeg tager hendes hånd og lægger den i mit skød. Det føles sært bare at tage hendes hånd på den måde, men vi kyssede mere eller mindre i 15 minutter sidste uge. Så at holde i hånd er sådan set et skridt tilbage. Hun fletter sine fingre ind mellem mine og vores håndflader mødes. “Det her er rart,” siger hun. “Jeg har aldrig holdt nogen i hånden før.” Jeg går i stå. Hvor gammel er hun lige? “Du er ikke i Junior High, er du?”
“Gud nej. Jeg har bare aldrig holdt nogen i hånden før. De fyre jeg har været sammen med, glemte ligesom den del. Men det er rart, jeg kan godt lide det.”
“Ja,” jeg er enig, “det er rart.”
“Vent. Du er ikke i Junior High er du?”
“Ikke endnu,” siger jeg. Hun svinger sit ben ud til siden og sparker mig. Så griner vi begge to.

“Det her er lidt mærkeligt, er det ikke?” spørger hun.
“Der er mange ting som kan defineres som værende mærkelige, så jeg er ikke sikker på hvad du mener.” Jeg kan mærke at hun trækker på skuldrene. “Jeg ved det ikke. Det her. Os. Kysser, taler, holder i hånd og vi ved ikke engang hvordan den anden ser ud.”
“Jeg ser ekstremt godt ud,” siger jeg. Hun griner. “Jeg mener det. Hvis du kunne se mig lige nu ville du trygle mig om at være din kæreste, bare så du kunne vise mig frem for hele skolen.”
“Højst usandsynligt,” siger hun, “jeg er ikke tilhænger af det der med kærester. Det er overvurderet.”
“Hvis du ikke har kærester og holder i hånd, hvad
gør du så?” Hun sukker. “Sådan set alt andet. Jeg har noget af et omdømme, du ved. Faktisk er det muligt at vi 2 har haft sex før og at vi bare ikke har indset det endnu.”
“Ikke muligt. Du ville huske mig.” Hun griner igen, og selvom jeg nyder at snakke med hende, har jeg lige så meget lyst til at hive med på gulvet, og gøre intet andet end at kysse hende.
“Ser du virkelig godt ud?” spørger hun skeptisk.
“Forfærdelig godt,” svarer jeg. “Lad mig gætte. Mørkt hår, brune øjne, store muskler, hvide tænder og Abercrombie & Fitch.”
“Tæt på,” siger jeg, “lysebrunt hår, korrekt med øjne, muskler og tænder, men American Eagle Outfitters hele vejen.”
“Imponerende,” siger hun.
“Min tur,” siger jeg, “tykt blond hår, store blå øjne, en sød lille hvid kjole med en matchende hat, royalt blå hud og så er du omkring en halv meter høj.” Hun griner højt. “Du har en ting for Smølfine, var?”
“En fyr kan drømme.” Lyden af hendes latter gør faktisk ondt i mit hjerte. Det gør ondt fordi jeg virkelig gerne vil vide hvem denne tøs er, men så snart jeg finder ud af det vil jeg højst sandsynligt ikke have hende ligeså meget som jeg vil lige nu. Hun trækker vejret dybt ind og så bliver rummet stille. Så stille at det er næsten er ubehageligt. “Jeg kommer ikke tilbage hertil efter i dag,” siger hun blidt. Jeg giver hendes hånd et klem, overrasket over den tristhed jeg føler da hun har sagt det. “Jeg flytter. Ikke lige med det sammen, men snart. Denne sommer. Det ville bare være tosset hvis jeg blev ved med at komme tilbage. For en dag ville vi være nødt til at tænde lyset. Eller også ville vi sige vores navn højt og så vil jeg ikke have dig lige så meget som jeg vil nu hvor jeg ikke kender dig.” Jeg kører min tommelfinger over hendes hånd. “Hvorfor kom du så tilbage i dag?” Hun ånder ud. “Jeg ville bare sige tak.”
“For hvad? At kysse dig? Det var alt jeg gjorde.”
“Nemlig,” siger hun, “for bare at kysse mig. Ved du hvor længe siden det er siden en dreng faktisk bare har kysset mig. Hver gang en dreng har kysset mig har han haft så travlt med at komme videre til det efter kyssene. Så jeg tror ikke der nogensinde er nogen som bare har givet mig et ærligt, enkelt kys.” Jeg ryster på hovedet. “Det er deprimerende,” siger jeg, “men lad være med at give mig for meget ros. Jeg er kendt for at ville skynde mig over den del før. Jeg ville bare ikke skynde mig i sidste uge fordi du er sådan en fantastisk kysser.”
“Ja,” siger hun selvsikkert, “jeg ved det. Prøv at forestille dig hvordan det er at have sex med mig.” Jeg synker den klump jeg har i halsen efter det hun sagde. “Tro mig, det har jeg. For omkring 7 dage siden nu.” Hendes ben holder op med svinge ved siden af mig. Jeg ved ikke om det hende utilpas med den kommentar. “Ved du hvad der også er sørgeligt?” spørger hun, “der er aldrig nogen der har lavet kærlighed til mig før.” Denne samtale har taget en meget mærkelig drejning. “Du er ung. Masser af tid til det. Jomfruelighed er faktisk et turn-on, så der er intet at være bekymret over.” Hun griner, men det er et sørgeligt grin. Underligt at jeg allerede kan identificere hendes forskellige grin. “Jeg er
slet ikke jomfru,” siger hun, “det er derfor det er sørgeligt. Jeg er rimelig erfaren inden for sex, men når jeg ser tilbage… Jeg har aldrig elsket nogen af dem. Ingen af dem har nogensinde elsket mig. Nogen gange tænker jeg på om sex med en man elsker er anderledes. Bedre.”
Jeg tænker over hendes spørgsmål og jeg indser at jeg ikke har noget. Jeg har heller ikke elsket nogen. “Godt spørgsmål,” siger jeg, “det er lidt sørgeligt at vi begge har haft sex, mange gange lyder det til, men vi har aldrig elsket nogen af dem vi har haft det med. Det siger meget om os som personer, synes du ikke?”
“Ja,” siger hun, “ det gør det. En masse trist sandhed.” Der er stille et stykke tid og jeg har stadig fat i hendes hånd. Jeg kan ikke holde op med at tænke på at der aldrig er nogen der har holdt hende i hånden før. Det får mig til at tænke på om jeg nogensinde har holdt nogen af dem jeg har været sammen med i hånden. “Jeg kunne måske godt være en af de fyre,” siger jeg skamfuldt, “Jeg ved ikke om jeg nogensinde har holdt en pige i hånden før.”
“Du holder min lige nu,” siger hun. “Ja det gør jeg da også,” siger jeg. Et par sekunders stilhed mere passerer før hun igen siger noget. “Hvad hvis jeg tager afsted om 45 minutter og aldrig holder en drengs hånd igen? Hvad hvis jeg går gennem livet som jeg er nu? Hvad hvis fyre bliver ved med at tage mig for givet og jeg ikke gør noget for at ændre det. Og at jeg har masser af sex, men stadig aldrig vil vide hvordan det føles at lave kærlighed?”
“Så lad vær med det. Find dig en god fyr, bind ham fast og lav kærlighed til ham hver nat. Hun stønner. “Det skræmmer mig. Lige så nysgerrig som jeg er for at finde ud af hvordan det føles at lave kærlighed, er min angst for forhold det der står i vejen.” Jeg overvejer hendes kommentar et øjeblik. Det er mærkeligt, for hun lyder lidt som kvinde versionen af mig. Jeg er godt nok ikke skræmt ved tanken om forhold, men jeg har aldrig sagt til en pige at jeg elsker hende, og det håber jeg ikke sker i en helvedes lang tid. “Kommer du virkelig aldrig tilbage?” spørger jeg. “Jeg komme virkelig ikke tilbage,” siger hun. Jeg slipper hendes hånd og skubber mig ned. Jeg stiller mig foran hende og placerer mine hænder på hver side af hende. “Lad os løse vores problem lige nu.” Hun læner sig tilbage. “Hvilket dilemma?” Jeg flytter mine hænder ned til hendes hofter og trækker hende hen til mig. “Vi har små 45 minutter at arbejde med. Jeg er ret sikker på at jeg kan lave kærlighed til dig på den tid. På den måde når du går herfra, ved du hvordan det er, og så behøver du aldrig bekymre dig om det mere.” Hun griner nervøst og læner sig hen mod mig igen. “Hvordan kan du lave kærlighed til en du ikke er forelsket i?” Jeg læner mig frem til min mund er ud for hendes øre. “Vi lader som om.” Hun vender langsomt sit hoved om mod mig og jeg kan mærke hendes mund på min kind. “Hvad hvis vi er dårlige skuespillere?” hvisker hun. Jeg lukker mine øjne, for tanken om at jeg måske skal lave kærlighed til denne her tøs om bare et par minutter er for meget at tage ind. “Du burde gå til en audition for mig,” siger hun, “hvis du er overbevisende vil jeg måske gå med til din absurde idé.”
“Aftale,” siger jeg. Jeg tager et skridt tilbage og fjerne min t-shirt, derefter lægger jeg den på gulvet. Jeg tager min jakke fra bordet og folder også den ud på gulvet. Jeg vender mig tilbage mod bordet og løfter hende op. Hun låser sine ben om mine hofter mens hun gemmer sit hoved i min nakke. “Hvor er din skjorte?” spørger hun imens hun kører hendes hænder over mine skuldre. Jeg sænker hende ned på gulvet og lægger hende på ryggen. Jeg lægger mig selv ved siden af hende og trækker hende hen til mig. “Du ligger på den,” svarer jeg. “Åh,” siger hun, “det var betænksomt af dig.” Jeg tager min hånd op til hendes kind. “Det er sådanne ting folk gør når de er forelskede.” Jeg kan mærke at hun smiler. “Hvor forelskede er vi?”
“Så meget som man kan være,” siger jeg. “Hvorfor? Hvad er det ved mig du elsker så meget?”
“Dit grin,” siger jeg med det samme, ikke sikker på hvor meget af det der nu kommer er opfundet. “Jeg elsker din humor. Jeg elsker også den måde du sætter håret om bag dine ører når du læser. Og jeg elsker at du hader at tale i telefon næsten ligeså meget som jeg gør. Jeg elsker at du hele tiden efterlader sådan nogle små sedler til mig med din nuttede håndskrift. Og jeg elsker at du elsker min hund så meget, for han kan virkelig godt lide dig. Jeg elsker også at gå i bad med dig. De er altid sjove.” Jeg tager min hånd fra hendes kind til hendes nakke og giver hende et blidt kys. “Wow,” siger hun mod min mund, “du er meget overbevisende.” Jeg smiler og trækker mig væk. “Lad være med at gå ud af karakter. Nu er det din tur. Hvad elsker du ved mig?” spørger jeg. “Jeg elsker din hund,” siger hun. “Han er en god hund. Jeg elsker også at du altid åbner døren for mig selvom jeg gerne vil åbne dem selv. Jeg elsker at du ikke prøver at lade som om du elsker sort hvid film som alle andre, for de keder mig ad helvedes til. Jeg elsker også når jeg er hjemme ved dig og dine forældre vender sig den anden vej, at du så lige stjæler et kys. Min yndlings del ved dig er dog når jeg fanger dig i at stirre på mig. Jeg elsker at du ikke kigger væk, men bare stirrer videre. Som om du ikke skammer dig over at du ikke kan lade være med at stirre på mig. Det er alt du vil gøre, fordi du synes jeg er det smukkeste du nogensinde har set. Jeg elsker hvor meget du elsker mig.”
“Du har helt ret,” hvisker jeg, “jeg elsker virkelig at stirre på dig.” Jeg kysser hende på munden, på kinden og hen over hendes kæbe. Min mund presser sig mod hendes øre, og selvom vi bare lader som om, er det lige før min mund bliver tør på grund af de ord jeg skal til at sige. Jeg prøver at overbevise mig selv om at jeg ikke skal sige det. Men en endnu større del af mig vil gerne sige det. Og den største del ønsker at jeg rent faktisk kan mene det. Jeg kører mine hænder igennem hendes hår. “Jeg elsker dig,” hvisker jeg. Mit hjerte hamrer hårdt mod mit bryst og jeg er stille. Jeg har ingen anelse om hvad der sker næste gang. Og det gør hun heller ikke. Hendes hænder bevæger sig langsomt fra mine skuldre op til min nakke. Hun hvisker tilbage i mit øre: “Jeg elsker dig mere.” Jeg kan mærke smilet på hendes læber og jeg tænker på om det er lige så stort som mit. Jeg ved ikke hvorfor jeg pludselig nyder øjeblikket så meget, men det gør jeg. “Du er så smuk,” siger jeg mens jeg bevæger mit hoved tættere på hendes mund. “Så forbandet smuk. Og alle de fyre som er gået glip af det her er nogle idioter.” Hun lukker pladsen mellem os og jeg kysser hende. Men denne gang virker kysset meget mere intimt. I et kort øjeblik føles det faktisk som om jeg elsker alle de ting ved hende og hun elsker alle de ting ved mig. Vi kysser og rører og trækker resten af vores tøj af i sådan en fart at man skulle tro vi er på en timer. Teknisk set er vi jo faktisk også det. Jeg trækker min pung ud af min lomme og tager et kondom. “Du kan nå at skifte mening,” hvisker jeg, men håber virkelig at hun ikke gør det. “Det kan du også,” siger hun. Jeg griner og hun griner. Så holder vi begge to kæft og bruger resten af timen på at vise præcis hvor meget vi elsker hinanden

---

Jeg sidder på knæ og samler stille vores tøj sammen. Efter at jeg har taget min t-shirt på, hjælper jeg hende op og giver hende, hendes trøje på. Jeg rejser mig og tager mine jeans på, derefter hjælper jeg hende op. Jeg hviler mit hoved ovenpå hendes og trækker hende helt ind til mig. “Jeg kunne tænde lyset inden du tager afsted,” siger jeg, “er du ikke bare lidt nysgerrig efter at finde ud af hvordan den fyr som du er mega forelsket i, ser ud?” Hun ryster på hovedet imod mit bryst mens hun griner. “Det ville ødelægge alting,” siger hun. “Lad os lade være med at ødelægge det. Så snart vi finder ud af hvordan den anden ser ud, finder vi noget vi ikke bryder os om. Måske en hel masse ting vi ikke kan lide. Lige nu er det perfekt. Vi vil altid have det her perfekte minde fra dengang vi elskede en.” Jeg kysser hende igen, men det varer ikke længe for klokken ringer. Hun slipper ikke sit tag om min hofte. “Jeg bliver nødt til at gå,” siger hun. Jeg lukker mine øjne og nikker. “Det ved jeg.” Jeg er overrasket over hvor lidt jeg vil have hende til at gå, vel vidende at jeg aldrig vil se hende igen. Jeg kunne nærmest trygle hende om at blive, men jeg ved hun har ret. Det føles kun perfekt fordi vi lader som om det er perfekt. Hun begynder at trække sig væk fra mig så jeg lægger mine hænder på hendes kinder en sidste gang. “Jeg elsker dig babe. Vent på mig efter skole okay? På vores sædvanlige sted.”
“Du ved jeg vil være der,” siger hun, “og jeg elsker også dig.” Hun stiller sig på tæer og kysser mig en sidste desperat gang. Hun trækker sig væk og går hen til døren. Lige så snart hun begynder at åbne døren går jeg hen og skubber døren i og hvisker i hendes øre: “Jeg ville ønske det kunne være rigtigt.” Jeg åbner døren og vender hovedet væk da hun går ud. Jeg sukker og kører mine hænder gennem mit hår. Jeg tror jeg skal bruge et par minutter før jeg kan forlade rummet. Jeg er ikke sikker på at jeg vil glemme hvordan hun dufter lige med det samme. Faktisk står jeg her i mørket og prøver at huske hver eneste ting om hende. For i mine minder er det eneste sted jeg nogensinde vil komme til at se hende igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...