A Secret

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 4 sep. 2014
  • Status: Igang
Jade Edwards og Niall Horan. For 3 år siden var de sammen, men Niall valgte at slutte kontakten med Jade. Jade har en rimlig stor hemmelighed som Niall intet ved om og skal ikke vide noget om. Jade, har en datter. Elena. Nialls Datter. Jade, valgte ikke at sige noget om Elena, pga. han valgte at slutte kontakten. Hun prøvede de første 3 måneder, men til sidst gav hun op. En dag er Jade i parken med Elena, og der møder hun Harry. Harry spøger ind til meget omkring datteren Elena. - Hvad sker der? - Fortæller Jade noget? - Og vigtigst af alt. Finder Niall ud af, at han faktisk er far? | A Secret. Only You Know. Until Know. |

9Likes
27Kommentarer
684Visninger
AA

4. Kapitel 4

Ikke rettet igennem

 

Jades P.O.V

Jeg har næsten lige afleveret Elena i børnehaven, som altid. Så lige nu er jeg på vej hjem til Niall. Det er ikke fordi jeg ikke gider hjem til Niall. Mærk ironien tak. Men jeg syntes ikke han fortjener at kende til Elena. Ikke på den måde han droppede mig, uden at sige noget. Han ignorerede mig bare, og løj for sine bedste venner. Hvem fanden gør sådan noget?

Sådan plejer Niall ikke at være. Han ville ikke gøre det sådan. Ikke den Niall, jeg blev forelsket i. 

///

Jeg stod ude foran den adresse Harry gav mig igår, som Niall meget gerne skulle bo i. Faktisk bor han ikke så langt væk fra mig og Elena. Underligt jeg så ikke har set ham før.

Jeg gik ind af døren, og over til elevatoren og trykkede på den etage Niall skulle bo på. Elevatordørende åbnede og jeg gik ud. Jeg kiggede på dørende, for at finde Nialls dør. Jeg gik lidt ned af gangen, og så fandt jeg døren. 'N. Horan' stod der på døren. Det her minder mig om det for 3 år siden. Bankede på døren, og ingen åbner. Men forhåbelig ikke denne gang. Han skulle meget gerne være på den anden side af døren. Men alligevel håber jeg bare ikke han er hjemme. Og så alligevel, jeg skal bare have dette overstået. Fortælle Niall han er far. Og så væk. Forhåbelig ikke se ham igen.

Jeg bankede på døren, og ventede lidt, jeg troede ikke der var nogle hjemme lige indtil, jeg kunne høre nogle på den anden side af døren. 

Døren blev åbnet, og i døren stod Niall. Med et kæmpe smil klasket i fjæset. Gid jeg kunne slå ham. 

"Jade!" råbte han glad, og skulle lige til at kramme mig, men jeg tog en hånd op som tegn på han skulle stoppe. Han troede vel ikke vi var venner, efter det han gjorde?

"Hej Niall" sagde jeg uden at smile til ham. "Kom indenfor" sagde han, og rykkede jeg væk fra døren så jeg skulle komme ind. Jeg gik ind af døren, og kiggede rundt i gangen. Han bor flot. 

"Du kan bare føle dig hjemme" smilede han. Jeg tog mine sko af, og stillede dem til siden, imens jeg tog min jakke af, kunne jeg mærke Nialls blik på mig. Jeg vente mig om da jeg havde hængt min jakke op. "Kom" sagde han stadigvæk smilede, og gik ind i et rum. Jeg fulgte efter ham, og vi kom ind i et rum som var stuen. Jeg gik over til en af stolende og satte mig, imens Niall satte jeg i sofaen. 

"Du ligner dig selv" smilede Niall til mig. "Tak" mumlede jeg. Dette er faktisk rimlig akavet. Ingen sagde noget, før Niall afbrød den. 

"Hør lige Jade, det jeg gjorde for 3 år siden, var en fejl" jeg kiggede, og kiggede dumt på ham. "En fejl?" sagde jeg og hævede det ene øjenbryn. "Ja, en fejl. jeg prøvede at kontakte dig efter 5 måneder, hun intet hjalp. Jeg tog hjem til dig, men du var flyttet, jeg tog hjem til dine forældre men de ville ikke lukke min ind, eller give mig dit nummer" han kiggede ned i sit skød. Jeg sukkede tungt "Tænk du siger sådan noget, lort" jeg kiggede stadigvæk over på ham. Men han holde sit blik ned ad. "Det var dig der bare skred uden at sige noget. Du flyttede bare. Du ignorerede mig. Du løj for dine venner? hvem fanden gør sådan noget?" jeg var lige på randen til at råbe af ham. Han undskylder, og tror det vil være fint igen? 

"Jeg ved det ikke" mumlede han. "Men jeg er ked af det, Jade. Det er jeg virkelig" han kiggede op på mig, med sine blå øjne. De minder mig så meget om Elenas. 

"Hvorfor gjorde du det?" spurgte jeg, efter lidt stilhed. "Jeg ved det ikke. Jeg ved det virkelig ikke Jade. Jeg var en..Nej, jeg er en idiot" sagde han og kiggede mig i øjne. "Du har ret i du er en idiot" mumlede jeg. "Men du ved slet ikke hvad du udsatte mig for? du skred bare og jeg skulle stå alene med alt" sagde jeg og kiggede ned i mit skød. "Hvad mener du med du skulle stå alene?" sagde han forvirret. 

"Niall, den dag du sagde du skulle i sommerhus, men flyttede væk. Den uge før det, fandt jeg ud af at jeg var..-" Mere sagde jeg ikke. Jeg kiggede op, og sukkede. "Du fandt ud af hvad?" spurgte Niall, mere forvirret. "At jeg var gravid, Niall" sagde jeg og kiggede stadigvæk på ham.

Hans øjne blev store, og han åbnede munden. Men ingen lyd kom ud. 

Efter 5 min hvor ingen har sagt noget, og Niall stadigvæk sidder med store øjne og åben mund, sagde han endelig noget.

"Fik du en abort?" spurgte han stille om. Men jeg rystede på hovedet. "Nej" sagde jeg kiggede ned op fra mit skød. "Så du er mor, og jeg er far?" spurgte han stille om igen. Jeg nikkede. "Ja, du er" han tog en dyb indånding, og pustede ud, og kom med et skævt smil.

"Er du sur?" spurgte jeg stille, men han rystede på hovedet. "Jeg ved du ikke går ind for aborter. Og du har ikke kunne få fat på mig, og fortælle mig det. Så nej, det er min egen skyld" han smilede stadigvæk skævt. Han tager det endelig rimlig pænt, nå man tænker på han lige har fået af vide han er far.

"Hvor gammel er hun?" kom det fra Nialls mund.

"Hun er 3 år" sagde jeg, men var ikke færdig. "Hvad hedder hun?" smilede han . "Hun hedder Elena" Han kiggede på mig, og bed sig i læben igen, enden han snakkede igen. "Kun Elena?" spurgte han stille. "Nej selvfølgelig ikke" sagde jeg. "Hun hedder Elena Edwards" han så lidt ked af det ud. "Horan" sagde jeg lidt efter. Han kiggede op på mig, og så forvirret ud. "Elena Edwards Horan?" spurgte han, og jeg nikkede. Han kom med et kæmpe smil på hans læber. "Virkelig? har hun mit efternavn?" spurgte han glad. "Ja, så ond er jeg heler ikke" mumlede jeg. "Du er slet ikke ond, det er helt fantastisk" han kørte en af sine hænder igennem sit hår.

"Hvornår kan jeg møde hende?" spurgte han med et smil på læben. "Niall, jeg ved ikke om du kan møde hende. Eller jo det kan du godt, men ikke som far tror jeg. Hun har jo ikke haft en far, hun kender dig jo heler ikke?" sagde jeg, og Nialls smil forsvandt. 

"Jamen hun er jo min datter?" kom det fra Niall, det lød som om han næsten kunne græde. "Ja, det ved jeg godt. Men hun ved ikke hvad en far er?" sagde jeg og kiggede ned i mit skød. "Det kan hun nu? Hun kan få en far, lære mig at kende. Du kan ikke bare sige jeg ikke kan være far, til mit eget barn?" sagde han og tog sit ansigt ned i sine hænder. 

"Niall..-" sagde jeg men blev afbrudt. "Jade, kom nu. Jeg er hendes far. Jeg kan stadigvæk nå at være en far for hende" sagde han med en grødet stemme. Han skulle lige til at græde. "Niall, hun har klaret sit fint uden en far, så hvorfor skulle hun begynde på at få en far som ikke har tid til hende alligevel?" det kan godt være jeg lød sur, men det var jeg altså ikke. "Jade, giv mig én chance. Jeg har tid til hende, jeg gør mit bedste" bad han. "Jeg kan tage hende og dig, med på tour? og du kan give os en chance mere" forsatte han. Jeg sad og tænkte over tingende.

Kan det skade at give ham én chance? Han lyder til at være alvorlig. Men det med at skulle give os en chance, sker ikke. Ikke lige fremover. 

"Én chance Niall, men hun til Elena. Ikke en chance til os" Han nikkede og bed sig i læben.

"Måske på et andet tidspunkt" sagde han og kiggede op fra sit skød. 

"Måske et andet tidspunk" sagde jeg og kom med et lille skævt smil.

Dette betyder ikke han er helt tilgivet. Det her er kun for Elena. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...