Vilde roser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2014
  • Opdateret: 26 mar. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om Chelsea, som har boet i skoven hele sit liv. Nu vil hun ind til byen men det må hun ikke. Men hun gør det alligevel, hun får øje på en dreng derinde...

0Likes
0Kommentarer
158Visninger
AA

1. Vilde roser

Vilde roser

Det er den smukkeste dag på året. Det smukkeste sted i verden.  Inde midt i skoven. Der er en lysning, i den lysning er der et vandfald. Det er så smukt i dag. Det glimter som tusind små diamanter i solen. Der er fyldt med vilde roser rundt om det. Lige ved siden af ligger der en lille hytte. I den hytte bor der en gammel kvinde, hun er meget syg af kræft. Der bor også en pige. Pigen er 12 år gammel og har passet kvinden, siden hun blev syg. Kvinden har været syg i næsten et år.

”Hvordan har du det i dag bedste?” spørger pigen. Bedste svarer: ”Som altid min unge Chelsea(suk).”” Lad os se om det går bedre i morgen” sagde Chelsea og gav bedste en kop rosen te. ”Bedste?” spørger Chelsea. ”Ja mit barn hvad er der?” svarer bedste. ”Altså jeg har jo aldrig været inde i byen før, og jeg ved godt der er langt, men må jeg ikke godt gå derind?” ”Det har vi snakket om før, og som du nok ved er byen…” ”et farligt sted ja ja jeg ved det.” ”Slut på den samtale.”

”Nå men bedste vil du gerne have fisk til aftensmad, fordi jeg ville nemlig gå hen og fiske i dag?” ”ja tak”. ”jamen så går jeg nu fordi, ellers når jeg garanteret ikke at fange noget inden aften. Farvel!” Chelsea går udenfor, hun indånder den friske luft, så går hun, men hun går forbi åen, hvor hun skulle have fisket! Chelsea går videre, til hun når udkanten af lysningen, hun går ind i den mørke skov. Efter hun har gået en time, er hun nået til skovbrynet. Der er en vej. Overfor hende er der et skilt. Hun kan ikke læse, men på skiltet er der en pil, den viser, at hun skal gå til højre, så hun vælger at gå til højre.

Chelsea har nu gået i en halv time og kan høre en sær lyd, så hun løber. Hun er ret sikker på, at hun er nået byen nu. Der er vildt høje stentingester, så langt øjet rækker, og nogle store metaldimser kører på vejene. ”Byen er et underligt sted” sagde Chelsea. Men så hører hun latter. Hun følger efter latteren. Der er mange børn både store og små, de leger på nogle mærkelige ting. Der er også en gruppe drenge og piger. Chelsea synes, de ligner hende lidt. Altså må de også være 12! Men hun føler sig på en måde anderledes, hun tænker det kunne være tøjet. Hun har en grå nederdel på og en brun bluse på, det har bondekonen givet til hende. Bondekonen har været meget flink, lige siden bedste blev syg, selv jægeren kommer med kød en gang i mellem. De andre børn har nogle blå bukser på. De har bluser på også pigerne. Det var da underligt at pigerne har bluse og bukser på. Det var endnu mærkeligere, at drengene havde hue på, selv om det ikke var vinter. ”Børnene i byen er underlige.” Men så lægger hun mærke til en af drengene, hun får en underlig følelse inden i. Han er en af dem, der har hue på. Han har blå øjne ligesom hende, og han har brunt hår, men det har Chelsea ikke, hun har langt lyst hår. Han er på højde med hende, han kikker ned i en lille firkantet ting, som han trykker på hele tiden. Pludselig ser han på hende, hun bliver genert og kikker ned.

 Men der er et lille bassin med fisk, og hun kommer til at tænke på bedste. Hun går i panik og sætter sig ned på knæ, og hun tager en fisk. Hun knækker nakken på den, så den ikke skal lide. Hun løber så hurtigt, hun kan ned ad samme vej, som hun var kommet. Med den døde fisk i hånden.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...