Can't do it without your help (1D)

Emmy Parks er en 15 årig teenager som ikke ønsker hendes liv mere. Hun har gået i skole hver dag siden hun startede i skolen, med en frygt der aldrig ville forsvinde. En frygt for at blive mobbet pga hendes tøj og hendes døde far, som døde i krig. Hendes mor Mia har ikke råd til tøj da hun er ene mor til Emmy og intet job har. Mia kender intet til Emmy´s problemer. Emmy går rundt i slidt tøj, gamle umoderne sko og en gammel brun aflagt skoletaske. Hun bliver mobbet hver dag og til sidst kan hun ikke mere - Hun ville ikke leve med dette mere, i hendes liv. Hun kan ikke klare alle de blikke på hendes hverdag, alle der taler højt om hende. Alle dem der tager billeder af hende og lægger dem ud på internettet. Da Emmy ikke kan klare mere og ville tage sit eget liv, møder hun nogle verdens kendte drenge? Hvad siger de da de ser hende? Kan de hjælpe hende? Eller ville de vende hende ryggen og grine af hende? Læs med i ´Can´t do it without your help´og find ud af det...<3Belle Bieber

50Likes
75Kommentarer
3936Visninger
AA

5. Why are you helping me?

*Ikke rettet*

Zayn´s synsvinkel

 

Mig og drengene Niall, Liam, Lou og Harry sad og pjattede i bilen, og Poul kørte da dét skete. Der lød et ordenligt bump og jeg nåede ikke engang at opfatte hvad der var sket, inde Poul havde stoppet bilen, og ham, drengene og jeg var på vej ud ad bilen.

Jeg skyndte om foran bilen og stivnede. Fuu*k der lå en pige. Jeg havde håbet det var et dyr der gav lyden, ikke ligefrem en pige. Jeg kiggede på hende og blev meget nervøs, da jeg kunne se noget rødt stads på hendes fingre, og hendes hoved, og gik ud fra at det var blod. Avvs!

Jeg vendte mig om og kiggede lidt på de andre drenge. Poul gik og talte i telefon, sikkert med en ambulance mand, Lou trøstede Niall som overraskende nok græd. Nok fordi vi lige var kørt ind i en pige, en lille pige eller nærmere teenager. Hun havde brunt hår og gik i noget underligt tøj. Jeg kunne ikke se hendes øjne, for de var lukkede. Jeg satte mig ned ved siden af hende og prøvede at tale, og klappe hende på kinderne, med hun var helt væk, Ohh gosh!! Nu var jeg virkerlig bange. Jeg mærkede så efter hendes puls, men den var der stadig, godt! For hvad nu hvis hun var død? Jeg tænkte at vi nok hellere måtte stoppe blødningen lidt så jeg kaldte på Liam. Jeg tog min hvide cardigan af, og fik med hjælp fra Liam bundet cardiganen rundt om hendes hoved, for at stoppe blødningen lidt. Nu havde jeg så blod på fingrene, men Fuuck det! Jeg ved godt at det ikke er smart at bruge en hvid cardigan, men det var det eneste jeg havde og jeg ville hellere det end at pigen skulle forbløde.

Jeg kunne høre nogle sirener i det fjerne og Poul sukke lettet. Ambulancen var på vej, eller..... det var jeg sikker på. Jeg gik over til Hazza som bare stod og kiggede ned på pigen.

"Er du okay?"Spurgte jeg, med rusten stemme. Jeg var stadig i chok. 

"Ja, det er bare vildt at det kan ske, se...se hende lige..." Sagde han og pegede. Jeg nikkede bare. Hvis man kendte ham rigtig godt kunne man tydeligt høre at han var bange. Jeg kiggede ned på pigen, og så at min før hvide cardigan var nu blod-rød, wow det gik hurtigt....!

Liam kom hen til os, han sad for få sekunder siden ved siden af pigen.

"Ambulancen er her nu.." sagde han "Hvem skal kører med? vi har jo ikke fået fat i hendes far eller mor.." Jeg kiggede lidt på ham. Men gik så over til pigen som nu lå på en orange båre. 

"Jeg kører med, vi ses på hospitalet." Sagde jeg så. Drengene nikkede bare og Niall nikkede også men bare med våde øjn. Jeg kunne virkelig ikke lide det og heller ikke når han græd. Jeg gik hen til Niall og tog fat i begge hans skuldre, og fik ham til at kigge på mig.

"Det skal nok gå det lover jeg!" Sagde jeg, hvilket fik et svagt smil frem på hans læber. Den ene ambulance man sagde at jeg skulle gå med, så jeg gik ind i ambulancen med de 2 ambulance mænd. Pigen var ved at få blod igennem et drop hun havde fået, da hun sikkert havde mistet meget. Hun var faktisk helt bleg i hovedet, da jeg kiggede på hende. Puha godt det ikke var mig, men alligevel er det synd. Først nu tænkte jeg at det kunne være hun var Directioner? Jeg kunne ikke finde ud af om jeg ønskede hun var Directioner eller ej, en pige som er kommet til skade - hvis det er mig - er en pige som skal hjælpes uanset om hun er Directioner eller ej.

 

******************************
 

Drengene og Poul kom gående ind på stuen hvor Pigen lå. Stuen var lille, men der var plads til 2 senge, et lille bord og 3 stole. Jeg sad i den ene stol ved siden af hendes seng. Hun havde ikke åbnet et øje i al den tid jeg havde kigget på hende, siden ulykken. Hun fik drop i gennem en gennemsigtig slange. 

"Hey...." Sagde jeg stille og kiggede på drengene og Poul. Jeg var virkelig nervøs, og bange. Jeg havde fundet hendes telefon og heldigvis var der ikke nogle kode på, så jeg gik ind i telefonbogen, og ringede til hendes mor. Pigens mor blev i starten nervøs, da det ikke var pigen selv der ringede, men mig. Og foresten jeg fandt ud af at pigen hed Emmy.

"Stadig ikke vågnet?" Spurgte Poul nervøst. Jeg rystede bare på hovedet som nej. Drengene sukkede og kiggede på pigen, de hade virkelig at se folk som var kommet til skade, og jeg tror ikke det var bedre når de selv var med da ulykken skete.

"Hun har brækket 3 ribben, og fået en mildere hjernerystelse" sagde jeg og kiggede på dem. "Så det er ikke så slemt igen." Det allerførste jeg så gjorde var at kigge på Poul. Han så lettet ud, men havde stadig et fraværende ansigt´s udtryk, hvilket sikkert var normalt i denne situation. 

"Wow, alligevel." Sagde Louis som faktisk ikke havde sagt noget hele dagen. Jeg nikkede endnu engang, da jeg ikke viste hvad jeg skulle sige. 

"Hun hedder Emmy..." Sagde jeg stille lidt efter. Niall kiggede underligt på mig. 

"Men...du sagde hun ikke var vågnet, ellers også har hun været vågen og så er hun faldt i søvn igen?" Han kiggede forvirret på mig. Jeg smilte svagt til ham. 

"Nej hun har over hovedet ikke været vågen siden ulykken men, jeg fandt hendes mobil og hendes mors nummer, så jeg ringede til hendes mor." Sagde jeg og kiggede på Emmy da hun begyndte at rykke på sig. Ohh gosh jeg blev nervøs nu! Jeg kiggede hurtigt på drengene og så at alle deres blikke var placeret på Emmy. 

 

Emmy´s synsvinkel

Avvvvvvvvv forfanden hvor gjorde mit hoved ondt! Jeg kunne svagt hører nogle stemmer igen, men kunne ikke selv få mit til at åbne øjnene eller sige noget. Jeg kæmpede for at åbne øjnene men kunne virkelig ikke, forhelved også! Først nu lagde jeg mærke til den prikkende følelse i min hånd og den stikkende fornemmelse i maven, lige under brystet. Var jeg mon kommet til skade eller havde jeg bare fået en lille hudafskrabning i hovedet, siden jeg havde blod på hånden inden jeg besvimede? Det hele gik så hurtigt at jeg ikke nåede at opfatte hvad der skete, men en ting jeg viste var at det gjorde ondt at helved til! Hvor var jeg henne? Hvad var der sket med mig? Er jeg i Himlen? Alle ting kom op og vendte i mig. Jeg tænkte selv på om jeg var blevet kidnappet - Mærkeligt i know!

Jeg kunne begynde at høre stemmerne tydeligere og tydeligere, der var en der sagde mit navn, men det kom fra en dreng. Kendte jeg en dreng der ville hjælpe mig? Nej det gjorde jeg ikke.! Basta bum pasta, Haha!! Jeg fin endelig tvunget mine øjne op og opdagede at jeg lå i en fremmed stue. Hvad lavede jeg dog her? Nåååh ja! Flot Emmy, du er selvfølgelig på hospitalet.

"Hun er i live!" Kom der fra en dreng med blå/grønne øjn, blondt hår med en strejf af brunt i hårbunden, og det sødeste smil ever! Jeg kiggede bare rundt. De var ikke nogle jeg havde set i virkelighede men et andet sted havde jeg. Var det i drømme? Njaaaa jeg havde set dem i tv´et med hvorfor. Jeg kiggede videre rundt på de andre drenge der var der. Mit blik fangede en dreng der sad i en stol ved siden af min seng. Han havde brune øjn, mørkt hår og  en t-shirt i hvid som sad stramt til hans krop. 

"Hej Emmy." Sagde han da jeg kiggede ind i hans øjne.  Den stemme havde jeg hørt før! Det lød som en smuk stemme, var han sanger? Ja det var det de var! De var med i et bandt, hvad var det nu det hed? Nåååh Ja - Smukt Emmy -  Det er jo selvfølgelig One Direction!

"Eh...men.......men....hvordan kender du mit navn?" Spurgte jeg. 

"Ehm....Nu skal du høre......" Sagde han, og så startede han ellers med at fortælle om hvad der var sket, hvilke skader jeg havde fået og hvordan han havde fundet ud ad mit navn.

"Okay" Sagde jeg stille da han var færdig med at tale. Jeg kiggede lidt rundt da mit blik endnu engang satte sig fast, men denne gang var det på min hånd. Jeg havde fået drop. Piiiiiiis, jeg HADER nåle, de er som pesten! Det værste der findes - Eller nej jeg over driver lidt men ja! 

 

******************************

Jeg havde nu talt med drengene i 3 timer, og sagt farvel til dem da de skulle ud og få taget billeder til deres nye parfume ´That moment´. Ham der Harry havde en sjov humor. Han fik mig til at grine hele tiden. Liam var også sød, den mest modne af dem alle, syntes jeg, og Lou. Ja han var faktisk som en bror for mig selvom jeg kun havde kendt ham i 3-4 timer. Jeg måtte komme hjem imorgen, hvilket jeg var meget glad for. Men! jeg måtte først starte i skole på torsdag, da jeg skulle komme mig over det der var sket, og det var jeg faktisk også mega glad for. Først møde torsdag = Lang tid væk fra Camilla og hendes vedhæng!  Jeg havde fået Zayn´s - Den smukkeste af dem alle - nummer, men han havde ikke fået mit, da jeg ikke kunne huske det. Klokken var 7 om aftenen, og jeg var virkelig træt. Jeg sagde godnat til min mor som var kommet for 2 timer siden. Så lagde jeg mig ned i min seng og lukkede øjnene. Godnat folkens! Der gik kun få minutter før jeg var i drømmeland, nok på grund af medicinen. 

 

______________________________________________________

Så nu er der et nyt kapitel ude. Hvad syntes i?

Elsker alle der har læst, skrevet, liket og sat min historie på favoritter, det betyder meget!^^<3^^

 

/Belle Bieber//

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...