Can't do it without your help (1D)

Emmy Parks er en 15 årig teenager som ikke ønsker hendes liv mere. Hun har gået i skole hver dag siden hun startede i skolen, med en frygt der aldrig ville forsvinde. En frygt for at blive mobbet pga hendes tøj og hendes døde far, som døde i krig. Hendes mor Mia har ikke råd til tøj da hun er ene mor til Emmy og intet job har. Mia kender intet til Emmy´s problemer. Emmy går rundt i slidt tøj, gamle umoderne sko og en gammel brun aflagt skoletaske. Hun bliver mobbet hver dag og til sidst kan hun ikke mere - Hun ville ikke leve med dette mere, i hendes liv. Hun kan ikke klare alle de blikke på hendes hverdag, alle der taler højt om hende. Alle dem der tager billeder af hende og lægger dem ud på internettet. Da Emmy ikke kan klare mere og ville tage sit eget liv, møder hun nogle verdens kendte drenge? Hvad siger de da de ser hende? Kan de hjælpe hende? Eller ville de vende hende ryggen og grine af hende? Læs med i ´Can´t do it without your help´og find ud af det...<3Belle Bieber

50Likes
75Kommentarer
3925Visninger
AA

10. I want to die! why? Because of you!!

Emmy´s synsvinkel

 

Jeg var lige vågnet og var klar til en ny, træls skoledag! Kender i godt den følelse hvor man ikke gider i skole fordi, det er træls og man er bange? Nåå what up!, men den følelse har jeg hver dag! Det var fredag, så når jeg kom hjem var det weekend jaaah, ugens mirakel! 

Jeg rejste mig op på mine tynde ben og gik hen til mit igen, knirkende klædeskab og åbnede døren. Jeg roede lidt rundt i mit tøj og faldt så over en brun knæ-lang kjole som jeg ikke havde brugt i hundrede år. Ej okay overdrivelse men, det var ihvertfald langt tid siden jeg havde brugt den! Jeg tog den op foran mig og ligesom man gør i butikker for at se om den passer til en. Den var fin, ikke slidt eller noget, og jeg kunne vist godt passe den. Det så faktisk ud som om den var for stor. Hvis den var for stor var det fint nok, for så findes der nemmelig den geniale opfindelse, nemmelig at bruge et bældte! Haha. Jeg fandt også noget nyt undertøj og nogle nylon strømpebukser i en hudfarvet farve, LoL! Jeg gik ud på badværelset og besluttede mig for at gå i bad. Jeg fik mit tøj af og gik ind i brusebadet. Så tænde jeg for vandet og lod det dejlige varme vand ramme min krop..

 

**************************************
 

 

Jeg var lige kommet ud af badet og havde nu fået mit tøj på. Kjolen var for stor om maven så jeg tog - den smarte opfindelse - nemmelig et bælte på. Jeg tog også et tyndt lag mascara på og noget Eos læbepomade i smagen Sweet Mint på. Den bedste læbepomade ever! Jeg gik nedenunder og så på klokken. Fuck! Klokken var 7.40 og jeg havde ikke spist endnu. Jeg skyndte mig at gribe et æble fra frugtskålen og min madpakke, og gik så ud i gangen. Jeg tog hurtigt et par sorte converse på og min jakke over skulderen. Så greb jeg min taske og løb ud af døren. Jeg fandt hurtigt min nøgle og låste døren, og løb så afsted mod skolen. Jeg var ikke i dårlig form, så det tog ikke mere end et kvarter, før jeg kom ind på skolens grund. Jeg skyndte mig ind i klasse og satte mig på pladsen bagerst, som der nærmest stod skrevet ´Emmy` på. Jeg sad der hver dag. Camilla kiggede på mig med et ondskabsfuldt blik. Jeg kiggede dog bare hurtigt væk. 

Min matematik lærer kom ind af døren i det sekund klokken ringede ind til time. Endnu en matematik time eller faktisk to, jeg døøøøøøør! Jeg hader matematik! Der er enligt meget jeg hader, men ved du hvad? Det er sådan jeg er! BUM PASTA BASTA BUM!! Haha lol. Jeg fandt mit grønne matematik hæfte frem fra min brune skoletaske, og fandt også min bog. 

 

***************************
 

Vores to  matematik timer var endelig overstået og vi havde nu fået frikvarter. Juup kan i gætte hvor jeg så var henne nu? Nej? Okay så, jeg sad inde i cykel skuret, men min cykel var der ikke, den var hjemme efter jeg havde taget den med hjem igår. Jeg fandt mit æble i min taske som faktisk var min morgenmad, men jeg ikke havde fået tid til at spise. Jeg begyndte at spise af æblet, så jeg kunne få noget mad ned i min tomme mave.

Jeg besluttede at finde min telefon fordi jeg ikke havde kigget på den i lang tid og min mor havde sikkert også skrevet. Og ganske rigtigt hun havde skrevet en besked, men ikke lige sådan en ´Hey skat har du det godt? Går det fint?´ besked, hvilket faktisk undrede mig. I beskeden stod der

#Hej skat. Jeg håber det går fint. Jeg bliver desværre nød til at være på arbejde en dag mere end forventet fordi, en af mine arbejds-kollegaer har fået en arbejdsskade, og er blevet sygemeldt De kunne ikke finde en der kunne tage vagten den dag jeg normalt havde fri så de spurgte mig, hvilket jeg ikke siger nej til. Jeg håber du har det godt, og ikke har noget imod at jeg er væk længere tid end forventet. Der ligger 100,- kroner i krukken i køkken skabet med mel og sådan, så hvis du ville ud og med nogle veninder eller noget, kan du jo bruge de penge. Elsker dig!<3 Mor#

 Ha fedt! Nu kom min mor så først hjem om 2 dage. Og andgående mit spørgsmål jeg stillede mig selv her den anden dag, så tror jeg ikke hun har opdaget, jeg har det dårligt i skolen. Wow enligt, hvornår havde hun lært at sende sådan nogle lange beskeder? Sidst jeg prøvede at lære hende det, opgav hun efter en halv time. Men hun må nok nok have kigget efter hvad jeg viste hende, siden hun kunne sende en besked, der var så lang nu. Jeg besluttede at skrive en kort besked tilbage.

#Hey mor! Det går helt fint, og det er også okay at du kommer en dag senere hjem:D Jeg elsker dig, og skal nok få brugt de penge hvis jeg bliver inviteret i byen af nogle. Ses glæder mig til at du kommer hjem igen. Emmy<3# 

Jeg sendte beskeden, det med at det var fint var den største løjn ever! Jeg loggede så på twitter eller nærmere, ´Mobbe programmet´ som jeg kaldte det det. Jeg ville ikke læse hvad de havde skrevet, siden jeg loggede på men ville gerne se hvad drengene (One direction) havde skrevet. Der var dog noget der fangede mig. Der var et billede af mig fra dengang jeg havde gemt mig bag min cykel og sad og spiste. Til billedet stod der ´@Emmy2002London gemmer sig i skolens cykelskur fordi hun ikke ville vise sit valros fedt hun har om maven og på lårene!´.

Emmy2002London var mit twitter navn. Jeg kunne mærke tårende komme snigene i mine øjenkroge. Hvorfor var de så onde? Jeg var jo ikke tyk? Eller var jeg? Var jeg tyk og så havde min mor bare gået og sagt jeg var tynd, fordi hun ikke ville såre mig? Jeg mærkede en dråbe ryge ned af min kind, og opdagede at jeg kiggede videre igennem beskederne. Der var blandt andet en hvor der stod ´Emmy2002London stinker af gammel markral, og ligner en gammel klud!´. Og mange andre. Kan i gætte hvem der har skrevet det? Camilla, Laura og Emma!

Jeg kunne ikke klare alle de ting længere, jeg var synket ned i et stort hul og kunne ikke komme op igen. Min mascara var ikke længere på mine øjenvipper men på mine kinder. Jeg kastede mit æble væk af ren frustration, og rejste mig op. Jeg løb så hurtigt jeg kunne ind i klassen, fik fat i min taske og ud igen. Jeg gad ikke de andre længere, jeg kunne ikke klare det.

Jeg løb ud igennem skolegåren og videre ned af gaden. Det var anden gang på en uge ca hvor jeg var løbet væk fra timerne, men det var heller ikke nyt. Jeg følte at mit hjerte var gennembanket, jeg var så trist, så sorget. Måske er det ikke godt at flygte fra problemerne, men hvis i stod i min situation ville nok også gøre det.  Jeg løb igennem byen og ud til en stand der var i udkanten af byen. Der var mange mennesker, jeg kunne høre dem, men ikke se dem, fordi jeg græd. Der var også nogle der skreg, men det var sikkert fordi vandet var koldt eller noget.

Jeg smed min taske på sandet, fordi den var så tung og løb videre langs vand kanten. Jeg var ligeglad, jeg gad ikke sætte mine ben på min skole igen, så hvorfor så beholde min skoletaske?  Jeg løb så hurtigt jeg kunne, ind og ud imellem en masse mennesker. Jeg kunne høre et grin der var meget sjovt, og lød som en jeg kendtes grin, men jeg kunne ikke finde ud af hvem grinet tilhørte. Jeg løb videre i det tunge sand, men tårene strømmene ned af mine røde kinder. I kender godt det at når men har grædt, bliver ens kinder røde.

Jeg løb videre og uden om en sten, så mine converse blev våde, da jeg var løbet ud i vandet, smart i know! Not! Men jeg var ligeglad, intet kunne stoppe mig lige nu. Jeg havde en træng til at skrige, komme ud med hvad jeg følte. Jeg pustede ud og ind hurtigt, jeg var mega forpustet, men som sagt ikke i dårlig form. Jg hyberventilerede af ren fustration, blandet med sorg, selvhad og mange andre følelser. Jeg løb inde i vandkanten igen og endte med at falde over mine egne ben. Jeg havde ikke flere kræfter, og jeg græd for meget. Jeg lå i det kolde sand i vandkanten, lige så mine ankler og fødder var dækket af det kolde vand.  

Hvorfor skulle sådan nogle onde mennesker findes? Jeg forstod ikke at der fandtes sådan nogle onde mennesker! Jeg kunne ikke forstå det og kom nok heller aldrig til det! That´s life! Jeg lukkede kort mine øjne, og så synet af Camilla, Emma, Laura og resten af klassen grine af mig, så jeg besluttede mig hurtigt at åbne mine øjne igen. Jeg tog min hånd om mine ene arm og klemte neglene ned i huden på mig selv, så jeg efterlod nogle mærker i huden. Min anden hånd var hårdt knyttet sammen så mine knoer var helt hvide. Jeg snøftede en gang! Jeg savnede min far, hade skolen, klassen, de falske kammerater! Alt var lort for at sige det lige ud i mit liv! 

 

​Louis's synsvinkel

 

Mig og drengene altså Niall, Harry, Zayn og Liam, havde fået en fridag så vi besluttede os for at tage på stranden, i London. Vi hyggede os, og overraskende var der ikke fans da vi kom, men det var der til gængæl massere af nu! Vi var omringet, så der var ingen vej tilbage. Vi var nød til at skrive de 20-50 autografer, der skulle skrives så vi kunne komme videre. Vi havde faktisk 2 fridage, dagen idag og imorgen. Så skulle vi igen optage til 'That moment' videoen, hvilket var okay fun! Zayn havde været trist fordi Emmy aldrig ringede tilbage. Men jeg sagde at det sikkert bare var fordi hun skulle komme sig, jeg var sikker på at hun ikke var sur. Dengang vi besøgte hende på hospitalet, undvigede hun hele tiden vores spørgsmål om hendes forældre og skolen, ellers også svarede hun kort som ''Fint' 'Godt' and stuff like that. Jeg blev revet ud af mine tanker da en ung pige på 10år ca kiggede på mig.

''Ehm..hej...Louis. Jeg er stor fan, kunne det være sådan, at man kunne få taget et billede med dig??'' Spurgte hun nervøst. Jeg smilede lidt og bukkede mig så ned så begge vores ansigter, var ved siden af hinanden.

''Selfølgelig kan du det ikke vær så genert.' Sagde jeg venligt og smilede mit tandpasta smil til hende. Hun viste sin iphone 4 gættede jeg på, og kort tid efter viste der et lille lys, og et billede af mig og hende på skærmen.

''Tak...tak...'' Stammede hun. Nøj hvor var hun sød. Fans giver mig altid et smil på læben når de er nervøse. Jeg forstår faktisk ikke hvorfor de er så nervøse, altså vi er bare normale mennesker, ikke fra Pluto eller Mars.

''Så lidt da'' Sagde jeg og krammede hende. Hun flippede en smule og vente sig så om og løb hen til nogle jeg gætter på var hendes forældre. Niall begyndte at grine, sikkert fordi en fan havde sagt noget sjovt. Jeg kiggede rundt på stranden for at se hvor mange fans der var tilbage, da noget fangede mig. En pige i en knæ lang brun kjole, med løst brunt hår hængende ned over skuldrene, og en taske i brun, kom løbende ned af stranden. Var det bare mig eller så hun bekendt ud??

''Ehh Zayn?'' Spurgte jeg. Jeg fulgte pigen med øjnene. Hendes taske lå nu et par meter væk fra os, og hun fortsatte i høj fart ned af stranden, underligt! Zayn skrev en autograf færdig og kom hen til mig.

''Ja??'' Sagde han muntert. Fansene gjorde ham altid glad. Jeg fulgte stadig pigen med øjnene.

''Se!'' Sagde jeg og pegede. ''Ser hun ikke bekendt ud?'' Han kiggede lidt samme retning til mig. Han kom også med nogle små brumme lyde fra sig.

''Emmy!!'' Udbrød han hvilket fik de andre's hoveder til at kigge forvirret på mig og Zayn..

 

_____________________________________________

Så nu kom der endelig et til kapitel!<3

Jeg håber i kan lide novellen indtil videre:-)

Jeres kommentarer gør mig virkelig glad, det er ubeskriveligt!<3 Der var en der skrev at det var en af de bedste hun havde læst, and i was like ''seriøst?? Mener du det?'' Var helt oppe og kører? 

Jeg har et spørgsmål! Er det træls at kapitlerne slutter midt inde i en dag? Altså lige som dette kapitel??

Skriv med glæde en kommentar så jeg kan se hvad jeg skal lave om på! 

Love, peace and harmonie til jer alle sammen! Ej lol!<3<3

Håber i fortsat nyder påsken derude!<3<3

 

Belle Bieber

<33<33<33<33<33<33

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...