Can't do it without your help (1D)

Emmy Parks er en 15 årig teenager som ikke ønsker hendes liv mere. Hun har gået i skole hver dag siden hun startede i skolen, med en frygt der aldrig ville forsvinde. En frygt for at blive mobbet pga hendes tøj og hendes døde far, som døde i krig. Hendes mor Mia har ikke råd til tøj da hun er ene mor til Emmy og intet job har. Mia kender intet til Emmy´s problemer. Emmy går rundt i slidt tøj, gamle umoderne sko og en gammel brun aflagt skoletaske. Hun bliver mobbet hver dag og til sidst kan hun ikke mere - Hun ville ikke leve med dette mere, i hendes liv. Hun kan ikke klare alle de blikke på hendes hverdag, alle der taler højt om hende. Alle dem der tager billeder af hende og lægger dem ud på internettet. Da Emmy ikke kan klare mere og ville tage sit eget liv, møder hun nogle verdens kendte drenge? Hvad siger de da de ser hende? Kan de hjælpe hende? Eller ville de vende hende ryggen og grine af hende? Læs med i ´Can´t do it without your help´og find ud af det...<3Belle Bieber

50Likes
75Kommentarer
3935Visninger
AA

16. Hey boys!

Emmy's synsvinkel

Nu gik turen, i skole igen, og overraskende nok glæde jeg mig! Ikke fordi Camilla, Laura, Emma og de andre var der, men fordi jeg skulle besøge drengene igen efter skole!

Jeg havde en underlig fornemmelse i min mave, hvorfor ved jeg ikke. Men den kom hver gang jeg tænkte på Zayn. Wut? Tænkte du det Emmy, styrelse! Altså hallo, han er 21 og jeg er 15! Ej come on man! Men okay så! Du har aldrig haft en kæreste, så måske er det der for, at du har det som om der er 1.000.000 sommerfugle i din mave. Men helt ærligt! Ville Zayn Malik være min kæreste? Og kan han lide mig?

Tankerne kørte rundt i mit hoved imens jeg var på vej i skole. Min mor var igen i luften, og med det mener jeg at hun selvfølgelig er på arbejde! Lol! Ved i hvad lol betyder? Nåå måske, jeg ved det godt men kan faktisk ikke huske det. Lol! Ej LOl hvor jeg elsker ordet LOL. LOL, LOL, LOL jeg blev ved. STOP så Emmy!

Jeg kom ind i den mega kedelige skolegård, med fodboldbanen, bænkene, og cykelskuerne. Jeg sukkede, og fortsatte. Denne dag skulle bare gå hurtig! Da jeg greb fat i det kolde håndtag til den store dør, gik en underlig fornemmelse igennem mig. Men denne gang vidste jeg godt hvad det var. Det var en blanding af ydmyghed, flov hed, og nervøsitet. Da jeg åbnede døren, kiggede alle på mig og grinte. Jeg havde selvfølgelig stadig bandage om min hånd, da den stadig var mega hævet og øm. Jeg trak min hætte fra min grå hættetrøje over hovedet og gik ind i klassen. Jeg satte mig på min plads bagerst i klassen og kunne tydeligt mærke kulden fra træ stolen, trænge igennem mine nylon leggins.

Jeg havde idag valgt omhyggeligt hvad jeg skulle have på i dagens andledning. Det blev til en grå hættetrøje, som jeg havde stjålet i min mor's skab. Til hættetrøjen havde jeg tilføjet et par hudfarvet nylon leggins og nogle cowboy shorts. Inden under havde jeg en sort top på, som passede til mine sorte slidte converse. Jeg havde valgt min hættetrøje fordi der var lommer i og så kunne jeg gemme min indbundte hånd der i, hvilket jeg også havde gjordt.

Jeg kiggede hen mod døren da jeg kunne høre stemmer, men kiggede hurtigt ned igen da jeg fandt ud af at det var Camilla og de to andre. De grinte bare da de så mig, og satte sig ned på deres pladser hvilket gjorde mig overraskende glad. Okay jeg elsker at skrive overraskende eller tænke det, bare lige at i ved det.

Timen begyndte, og vi startede hårdt ud med test i historie. Jesus Christus man! Jesus lærer man dog om i kristendom, eller hvad det bliver kaldt. Jeg fandt min slidte telefon frem og satte høretelefon-stikket til. Så skruede jeg op for noget One Direction, da jeg jo måtte kende lidt mere til deres sange, efter som jeg var begyndt at hænge ud med dem. Selveste Niall Horan, Zayn Malik, Harry Styles, Louis Tomlinson og Liam Payne. Så jeg satte høre telefonerne i ørene og begyndte at løse testen, imens start melodien af ´Little black dress´ begyndte. 

 

***********************

To minutter og vi havde fri! Yes jeg glæde mig! Vi havde Engelsk, som jeg ikke gad! Det er bare så kedeligt i længden, hvis i forstår! Engelsk er et generelt kedeligt fag! Måske syntes i det ikke men det gør jeg godt nok! 

Der begyndte at være larm i klassen og jeg kiggede på uret. 1 minut tilbage, yes! Jeg klaskede min Engelsk bog sammen og lagde mit hæfte oven på. Så tog jeg fat om min slidte skoletaske og proppede bogen, hæftet og mit runde sorte penalhus ned i tasken.

Jeg skyndte at gemme min indbundte hånd i lommen på min hættetrøje, og kiggede rundt for at se om nogle havde opdagede det. Det havde de vist ikke, for nogle råbte tværs over klassen, andre talte i telefon, og nogle pakkede deres tasker! Jeg svang min taske over den ene skulde og ventede på at læren sagde....

"Tak for idag!" Sagde min lærer. Ja det var det hun sagde som bevis på at vi havde fri og vi måtte gå! Alle styrtede ud af klassen, og jeg var deriblandt. Nu skulle jeg bare ud af skolens hoveddør og se om jeg kunne finde drengenes bil, hvilket nok var en smule svært. 

Jeg kom ud fra skolens grund og ledte efter deres bil. Den var sort, men det var der så mange der var. Jeg gemte begge mine hænder i den store lomme, og kiggede forvirret rundt. Havde de glemt mig eller kunne jeg bare ikke finde deres bil? Det var nok bare mig der var blind.

Bilerne kørte rundt over det hele, elever der blev hentet, andre der havde en bil da de var over 16 og så videre. Bilerne dyttede til hinanden, og nogle mennesker råbte, Det rene kaos kaldte jeg det! Det var forfærdeligt! Bilerne kørte ind og ud af parkerings pladsen, og jeg stod bare og spejdede efter en bil. Den bil der ville samle mig op om lidt! Drengenes bil! Der kørte flere sorte biler forbi, og nogle dyttede af mig, men ingen holde for at samle mig op, suk.

Endelig skete det! En bil standsede og vinduet blevet rullet ned. 

"Ville du med, eller ville du bare blive stående?" Kom der fra en glad stemme. Louis'. Jeg kom ud af min form for trance og nikkede. Jeg tøvede og tog fat i dør håndtaget. Langsomt åbnede jeg døren, og blev mødt at 5 nysgerrige ansigter. Min hånd med bandage forblev i min lomme da jeg satte mig ind. Inden da havde jeg dog fået min taske af ryggen og smidt den nede ved fodpladsen.

"Hey!" Sagde jeg frisk og spændte min sele. Da jeg kiggede rundt, fik jeg et sug i min mave, da mit blik mødte Zayn's. Hvorfor skete det? Hvad er der galt med dig Emmy? Er du en komplet idiot? 

"Hej" Sagde Zayn's bløde stemme da han opdagede jeg kiggede på ham.

"Hej.." Sagde jeg igen og kiggede ned i jorden, da jeg rødmede. Hvad fanden skete der lige??

"Det har du lige sagt." Kom der fra Zayn, og han begyndte at grine. Jeg trak bare huen over hovedet og kiggede ud af vinduet, pinligt! Hvorfor er du så dum Emmy?

Der var en akavet stilhed i noget tid. Jeg viste ikke hvad jeg skulle sige, og det viste drengene vist heller ikke lige. Tankerne vendte og drejede sig inde i mig. De sad som hamret fast til min nethinde. Tankerne om Zayn og Camilla, og mit egentlige lorte liv. 

Min hånd faldt ud af lommen da vi kørte over et bump, og jeg prøvede at gemme den igen, men var for langsom. Zayn som sad ved siden af Harry som sad ved siden af mig, havde taget fat om håndledet, hvilket gjorde ret ondt.

"Av..." Mumlede jeg og prøvede at trække hånden til men uden held.

"Hvad fanden har du lavet?" Udbrød Zayn hvilket gav mig og drengene et chok. Louis som kørte bilen kiggede bare hurtigt i bakspejlet, og kørte videre. 

"Ik noget.." Mumlede jeg og kiggede på min hånd. Var han virkelig så bekymret for mig? Altså jeg havde jo par prøvet at give en en knytnæve i ansigtet. Jeg kiggede hurtigt på Zayn der sad med et bekymret blik, så jeg fjernede hurtigt hovedet, og kiggede ned i jorden.

"Vi kan se der er noget!" Sagde Zayn med kræft i stemmen. Det var sjældent jeg hørte nogle råbe, eller lyde sure. Jo der var selvfølgelig min lærer, men det var noget andet. 

"Jeg faldt bare..." Sagde jeg og kiggede forsigtigt på ham. Hans blik var hårdt og koldt.

"Faldt?!" Lød der stadig sur fra ham, hvilket fik Liam til at sige han skulle slappe af.

"Ja... jeg spillede fodbold!" Kom der nu kort fra mig.

"Men du sagde.....-" 
"Zayn stop!" Kom der hårdt fra Harry. Zayn var nok igang med at sige at jeg havde fortalt jeg ingen venner havde, så han troede ikke jeg spillede fodbold med dem eller noget. Eller det var han sikkert igang med at sige, men jeg var ikke 100% sikker. Okay? Vi stopper den bare her ik, det er begyndt at lyde som vullapyk? Jo det tror jeg vi skal. 

"Zayn jeg er okay!" Sagde jeg og kiggede taknemmeligt på Harry inde jeg kiggede ud af vinduet. Jeg gad virkelig ikke tale med ham nu, altså Zayn. tænk hvor hurtigt en kan ødelægge ens humør på. Jeg troede ellers det ville blive en god dag, men.... måske ikke.

 

Vi kom hen til deres hus, og jeg smilede svagt ved synet. Jeg havde glædet mig helt vildt til at komme igen, men efter episoden i bilen blev mit smil lidt mindre. Men hvad? Nu var jeg her med de 5 dejligste hoveder i verden! 

 

************************

 

"Harry stop!" Skreg jeg, da han løb efter mig med en sprittush. Harry havde for få minutter siden sovet. Mig og de andre drenge eksklusiv Zayn, besluttede os for at drille ham, og selvfølgelig valgte de at give mig skylden. Niall havde fundet en sprittush, så mens han sov, havde han så skrevet på hans arme `I love Niall, Zayn, Louis og Liam and Emmy´. Han var så vågnet og da han spurgte hvem der havde gjort det, da han opdagede det, havde de alle givet mig skylden. Men gør drenge ikke normalt det? Giver skylden til andre? I don't know, men i så fald løb han nu efter mig med en sprittush! Jeg løb hurtigt om bag Louis som stod og filmede det. Ha det bliver sjovt at se når de blev gamle og grå håret, og sikkert havde glemt mig, hvis de gjorde det. 

Harry kom løbende imod mig igen, hvilket fik mig til at skrige. 

"HARRY DET VAR IKKE MIG!" Men selvfølgelig troede han ikke på det, så han kom i hastig fart mod mig. Jeg løb så væk fra Louis og ind på Harry's værelse, hvor jeg gemte mig i hans klædeskab, uden de så det. Der var trængt, men jeg var ikke den største så jeg kunne lige være der. 

"Hvor blev hun af?" Kunne jeg høre Harry mumle, hvilket fik mig til at grine, men jeg nåede at holde hånden for munden, inden lyden fra grinet kom ud, og de hørte det. Er man bare genial eller er man bare genial? Jeg tror man er genial, lol! 

"Tror du hun er taget hjem?" Kom der grinende fra Louis. Taget hjem WTF? 

Jeg kunne begynde at høre fodskridt nærme sig skabet - nok fordi de ledte herinde, men døren til skabet blev ikke åbnet til mit hæld. 

"Emmy, hvor er du?" Lød det fra en nervøs irisk accent. Her, havde jeg lyst til at råbe, men gjorde det ikke for så ville jeg få den store omgang med tushen, og misforstå mig nu ikke. 

Jeg sad stadig inde i skabet, og jeg kunne høre drengene var ved at gå i panik hvilket fik mig til at grine. Et lille grynt slap ud. Pis, så fandt de mig sikkert. Jeg sad oven på nogle sko, hvilket gjorde pænt ondt. Jeg rykkede mig lidt, hvilket resulterede i at jeg slog albuen ind i den ene side af skabet. De opdagede det vist ikke, så jeg lukkede kort øjnene, og tænkte.

Var jeg virkelig forelsket i Zayn? Kan han lide mig? Nej han var sikkert ikke vild med mig, altså han havde jo lige skældt mig ud, eller... ja i ved hvad jeg mener! Jeg taler om turen hjem til dem i bilen.

Der var et problem, for jeg havde aldrig været forelsket før, så jeg vidste det ikke. Hvordan føltes det at være forelsket? Svar mig lige på det hvis i kan. Det kan i sikkert ikke, men jeg kan måske også tænke mig til det. 

Min far fortalte mig faktisk hvordan det var at møde min mor. Han sagde at de mødes på vej til Canada - Der hvor ham der Justin Bieber er født - på et skib, da min far skulle derhen og min mor arbejde der som tjener. Min far havde kaldt på en tjener da der var en flue i hans suppe, og min mor havde gået derhen. Min far fortalte også at han syntes hun så sød ud i det tjenertøj, og faldt pladask for hende. Altså han snuppelede ikke og slog knæet, men han fortalte at han var ved at tabe kæben ned i suppen, med fluen og det fik mig altid til at grine. Et smil kom frem på mine læber. 

Alt var blevet så rart efter jeg mødte drengene ikke fordi de var kendte, for det tænkte jeg ikke på, men fordi de var som de var. Rolige og nede på jorden. 

Jeg kunne ikke stoppe med at smile. Mine tanker var kun positive og jeg glemte helt alt om skolen. 

"Hvor er du Emmy?" Hørte jeg nogle stemmer råbe, men jeg kunne ikke høre Zayn's så han bekymrede sig sikkert ikke lige som de andre gjorde. Jeg tænkte hurtigt inden mine tanker forsvandt og jeg havnede i drømmeland, mens jeg sad i et klædeskab, lol!

 

****************

Louis's synsvinkel

 

Mig og drengene eksklusiv Zayn, ledte som sindsyge efter Emmy. Hun var ikke til at finde nogle steder. Ikke under sengene, omme bag døre eller under tæpper. Hun var pist væk. Jeg var bekymret for om hun var taget hjem, men så ville hun nok sige det. Eller.... Ville hun?

Zayn havde vist fået dårlig samvittighed efter det med Emmy, men det var der jo også en grund til. Han var blevet kærester med Perrie. Ja i hørte rigtigt, Perri fra "Little mix". Han var helt oppe i skyerne, men gad ikke at fortælle det til Emmy, hvilket undrede mig en smule. Men det var jo ikke mit problem. 

 

Et højt grin kom fra Niall, hvilket fik os alle til at storme hen til ham. Zayn sad bare med blikket fastlåst til hans mobil. Han skrev sikkert med Perrie. Niall stod inde på Harry's værelse, og flækkede bare af grin, foran Harry's klædeskab? Liam gik hen ved siden af Niall og spruttede af grin. Hvad filan skete der?

Jeg gik så der hen og forstod enligt godt det sjove i det, da jeg kiggede ind i skabet. Harry stod med et underligt blik i facet Liam bukkede sig ned, og fik fat i Emmy. Hun var faldt i søvn i skabet hvilket faktisk var virkelig sødt. Hun så, så sød ud. Harry og Liam begyndte så at grine da de så hende. Hun lå helt rask løst i Liam's arme, og det lignede hun ikke vejede noget, på den måde han holde hende på.

"Skal jeg gøre det?" Spurgte Harry og gik hen mod hende, med tussen i hånden. Han måtte for gud's skyld ikke gøre det-

"NEJ!" Kom der fra os andre i kor, og efter fulgt fra Niall: "Hun er sød når hun sover!" Hvilket fik os alle til at sprutte af grin, over den måde han sagde det på. 

Vi bar hende ud i stuen og lagde hende i sofaen ved siden af Zayn. Han kiggede hurtigt på hende, lavede en grimasse og vente tilbage til skærmen, på hans elskede telefon. Han var vist ligeglad med hende, ellers havde han bare dårlig samvittighed.

 

********************

 

Emmy's synsvinkel

Wooow jeg var træt. Nu skulle jeg bare i seng, og glemme det pinlige og irriternde, pga Zayn, der var sket i dag! 

Drengene havde fortalt, at de havde ledt røven ud af bukserne for at finde mig, og Niall så havde fundet mig sovende i skabet! 

Kæft jeg følte mig flov! Hvordan kan det lykkes at falde i søvn inde i Harry's klædeskab, med sure sko? Ej jeg forstod det sgu ikke helt.

Drengene var ved at flække af grin da de så mit ansigt da jeg fik det af vide. Jeg blev rød i hovedet og ikke bare flov i 1 minnut, men hele 10 måske 20. Så jeg havde bare sagt at jeg skulle hjem og lave lektier, selvom jeg ikke havde nogle for, men jeg ville ikke være der da det var ALT for pinligt! Jeg ville også bare slippe fra Zayn. Eller mit hoved sagde at jeg skulle undgå ham, men min mave sagde noget andet, hvis i forstår. 

Jeg forstod ikke hvorfor han ignorerede mig idag, men der var jo sikkert pga det der i bilen. Hvorfor var jeg også så dum at tro jeg kunne slå Camilla?

Drengene og jeg havde ikke aftalt hvornår vi skulle være sammen igen, men noget sagde mig de havde noget i ærmet!

Jeg gik ud på det lille badeværelse og gik i bad. Jeg fik mit tøj af og gik ind under bruseren, og lod det kolde vand strømme ud af bruseren.

 

Efter badet fik jeg nattøj på og hoppede ind i sengen, eller.... jeg hoppede ikke men gik bare. 

Jeg tog fat i min telefon og så jeg havde fået en besked...... fra Zayn? Wow det var noget af en overraskelse. Efter 'Episoden' idag, havde de alle fået mit nummer. Hvorfor viste jeg ikke for Niall havde det jo, men de insisterede. 

Jeg trykkede ind på beskeden. @Undskyld jeg ignorerede dig, det var dumt. Jeg blev bare overrasket,... Undskyld. Jeg skulle bare have holdt min mund, kan du tilgive mig? Zayn@ Og der kom det så, undskyldningen. Det gjorde mig på en måde glad, men det var også rart at få afvide at personen havde fortrudt det.

@Jeg siger også undskyld, fordi jeg gemte mig og ja du ved.. Emmy@ Et smil gled over mine læber, hvorfor var det kun ham der kunne gøre mig så glad? Okay okay.... Jeg indrømmer det, måske kunne jeg godt lide ham, selvom vi ikke havde kendt hinanden så længe. Og ikke bare lide ham, men jeg var sikker på at det var mere end bare lide ham.

Hans smil, øjne, personlighed, ja alt var perfekt! 

@Hvornår har du fri i morgen? AmaZayn Zayn!@

Det der AmaZayn Zayn fik mig til at smile. Han havde nok troet vi var okay imellem det der skete idag, og der kunne jeg kun give ham ret i. 

Jeg skrev bare tilbage. @Samme tid som i dag, why? Fantastiske Emmy!@ 

Jeg ventede i 10 min men fik intet svar så jeg lagde telefonen fra mig og lagde mig under dynen. 

 

___________________________

 

Hey! Jeg ville bare lige hurtig spørge hvad i syntes om den?

Jeg regner med at korte denne novelle lidt ned, men jeg ved det ikke! 

Dejligt at sommervejeret endelig er kommet igen! 

//Belle Bieber

 

Smil til solen og den skinder på dig!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...