Can't do it without your help (1D)

Emmy Parks er en 15 årig teenager som ikke ønsker hendes liv mere. Hun har gået i skole hver dag siden hun startede i skolen, med en frygt der aldrig ville forsvinde. En frygt for at blive mobbet pga hendes tøj og hendes døde far, som døde i krig. Hendes mor Mia har ikke råd til tøj da hun er ene mor til Emmy og intet job har. Mia kender intet til Emmy´s problemer. Emmy går rundt i slidt tøj, gamle umoderne sko og en gammel brun aflagt skoletaske. Hun bliver mobbet hver dag og til sidst kan hun ikke mere - Hun ville ikke leve med dette mere, i hendes liv. Hun kan ikke klare alle de blikke på hendes hverdag, alle der taler højt om hende. Alle dem der tager billeder af hende og lægger dem ud på internettet. Da Emmy ikke kan klare mere og ville tage sit eget liv, møder hun nogle verdens kendte drenge? Hvad siger de da de ser hende? Kan de hjælpe hende? Eller ville de vende hende ryggen og grine af hende? Læs med i ´Can´t do it without your help´og find ud af det...<3Belle Bieber

50Likes
75Kommentarer
3938Visninger
AA

11. Emmy? Nice house!:O

FiZayn´s synsvinkel

 

Jeg var i gang med at skrive en så kaldt krusedulle, eller nærmere en autograf til en fan. Fansene gjorde mig glad, og hjalp mig med af komme på andre tanker. Og med andre tanker mener jeg Emmy. Hun var virkelig smuk, og sød, og jeg ønskede ikke at blive kærester med hende. Misforstå mig nu ikke men, hun var 15 og jeg var 21 år. Ikke fordi jeg siger det er forkert, for alderen spiller ingen rolle i kærligheds livet. Men jeg så hende mere som en veninde, eller en lillesøster. En jeg skulle beskytte. Louis kaldte på mig, så jeg skrev en autograf færdig, og gik over til ham. 

"Ja??" Spurgte jeg muntert. Jeg kunne se han fulgte et eller andet med øjnene, men kunne ikke se hvad. Jeg gættede på at det var en fan af en slags. 

"Se" Sagde han og pegede i den retning han kiggede. "Ser hun ikke bekendt ud?" Spurgte han. Jeg kiggede lidt i den retning han kiggede. Der var en pige der gik og kyssede en anden dreng. Var det hende? Njaaa det tror jeg ikke. Hans arm rykkede sig og det gik op for mig at det var en pige der løb han kiggede på. Hun havde brunt skulder langt hår, en brun fin kjole med et bælte om livet. Hun løb utroligt hurtigt. Hun lignede enligt Emmy, men det kunne umuligt være hende. Dog lignede det hende, meget. Jeg kiggede på hende igen. Hendes krops bygning, lignede meget Emmy´s. Det kunne ikke passe det var hende. Men inderst inde håbede jeg det var hende. Jeg kiggede lidt på hende igen. Hun løb pænt stærkt. Min hjerne sagde det var Emmy og inden jeg selv nåede at opfatte noget, halv råbte jeg:

"Emmy!" Drengene kiggede hurtigt på mig, med et forvirret blik. 

"Det er Emmy!" Kom der lidt efter fra mig. Hun løb ud i vandet, for at undvige en sten, og løb så ind på stranden. 

"Hvad taler du om??" Kom der nervøst fra Niall. Pigen eller Emmy som jeg var sikker på det var, faldt ned i sandet, men rejste sig ikke. Okay jeg var nervøs nu. Jeg svarede ikke på hans spørgsmål, men løb bare forbi fansene og hen til hende.

"Kom!" Fik jeg råbt, til dem. Jeg var ikke vandt til at løbe så hurtigt som jeg gjorde nu, men jeg blev nød til at sikre mig om det var Emmy, og hvis ikke om hun var okay. Jeg kom hen til pigen og satte mig på hug foran hende. Hendes ansigt var fyldt med mascara og jeg var ikke længere i tvivl. Det var Emmy! Drengene fik sig samlet om hende og nogle få sekunder kom Louis, med en taske jeg gættede på var Emmy´s. Emmy hulkede lavt, hvilket gjorde mig nervøs.

"Emmy..?" Kom der stille fra mig. Drengene havde vist også opdagede det var  Emmy, for de sad med et bekymret blik klasket i ansigtet.

Emmy kiggede efter lidt tid op og man kunne tydeligt se hun ikke var okay.

"Hey Emmy, hvad sker der?" Spurgte jeg og krammede hende. Hun snøftede en gang og kiggede på mig. Jeg slap hende forsigtigt igen.

"Ikke noget..." sagde hun og fjernede hendes negle som var boret ind i hendes hud, så hun efterlod nogle røde mærker. 

"Vi kan se der er noget!" Kom der råbende og utålmodigt fra Harry. Han kiggede hurtigt ned, jeg tror han fik dårlig samvittighed over at han havde råbt. 

Emmy kiggede bare ned igen og snøftede. Hun satte sig lidt efter op og tog en dyb indånding. Liam var vist virkelig nervøs, for han begyndte, at køre pegefingrene rundt ved tindingerne. Louis satte sig ned ved siden at Niall som så trist ud. Niall var og ville altid være den mest følsomme af os i bandet. 

"Jeg...jeg....ville....ikke...tale....om...det..." Kom der hulkende fra Emmy efter lidt tid. Jeg var virkelig nervøs, hvad kunne være så slemt at hun ikke ville tale om det? Ej okay hold kæft, Zayn! Bare fordi du er verdens kendt er der sikkert også nogle punkter du ikke ville tale om i dit liv. 

"Hvorfor ringede du aldrig?" Spurgte Liam, sikkert for at få hende på andre ting, en dem der gjorde hende ked af det. Emmy kiggede lidt op og tørrede så sine øjne med håndryggen. 

"Fordi......." Kom der fra hende. "Jeg ville ikke være til besvær, jeg troede i havde glemt mig..." Hun kiggede lidt på Louis som sendte hende et lille forsigtigt smil. Wow hvordan kunne hun tro hun var til besvær? Og at vi glemmer hende? Altså det kan godt være vi er verdens kendte, og ser mange mennesker hverdag, men glemmer en som hende, det er da forfærdeligt! 

"Glemme dig?" Kom der fra mig. Hun kiggede på mig og jeg kunne se hendes øjne stadig var blanke. 

"Ja....altså.....I ser jo mange hverdag, jeg troede bare jeg var ligesom alle andre?" Kom der fra hende. Wow hun er sød, altså ikke kæreste sød, bare sådan...sød! Jeg ved ikke hvordan jeg skulle forklare det. Niall begyndte at smile. Hvorfor gjorde han nu det?? Altså Emmy var ked at det, det kunne man tydeligt se. Men okay så, Niall er måske ikke den skarpeste kniv i skuffen hvad tidsfornemmelse andgår. Skarpe kniv i skuffen, betyder at man er hurtig, så hvis det er at man ikke er den skarpeste kniv i skuffen betyder det jo så, at man ikke er så hurtig. Okay jeg tror i har fattet den. Niall rejste sig og gik hen og krammede Emmy. 

"Vi ville ikke bare glemme dig! Det kan godt være vi er verdenskendte, pral pral, men du er noget specielt!" Sagde Niall med et smil. Efter min mening havde han helt ret! Der kom et svagt smil fra hende efterfulgt af et mumlende "Ja" fra hende. 

 

******************************

 

Emmy´s synsvinkel

 

"Ej hvor bor i bare i en fed lejlighed!" Udbrød jeg da jeg havde kigget deres lejlighed igennem. Drengene havde fundet mig på stranden, hvilket jeg faktisk var glad for fordi, ellers ville jeg nok stadig ligge der. Jeg havde virkelig savnet dem, specielt Zayn. Og NEJ jeg var ikke forelsket i ham eller.....det troede jeg da ikke, jeg mener...jeg har kun kendt ham i en dag. Jeg fortrød godt nok nu at jeg ikke havde haft ringet. Niall fik et lille smil frem i mig dengang han sagde jeg var speciel, men det blegnede hurtigt ved tanken om Camilla. Hvorfor kunne jeg ikke bare lade vær med at tænke på hende bare et sekund?? Jeg var taknemmelig for at Liam havde spurgt hvorfor jeg ikke ringede, fordi så slap jeg da lidt med at fortælle hvad der var sket. Hvis de spurgte ville jeg bare sige at jeg savnede min far eller havde kæreste sorg, selvom det med kæreste sorg ikke passende, og det ville være underligt at flippe så meget ud. Det ville det da! Ville det ikke??. Nå.

Jeg var kommet eller inviteret hjem til drengene som boede i en lejlighed i hjertet af London. Mine sko stod til tørre på deres dørmåtte, og jeg stod nu inde midt i deres stue. På vej hjem til deres lejlighed havde Harry båret mig, da han insisterede i at han ville bære mig. Jeg sagde nej i starten, men da jeg kom op på mine ben kunne jeg godt mærke at jeg ikke holde længe til at gå. For at sige det lige ud, mine ben var smadret af at løbe så langt.

Niall hjalp Liam med at lave mad. Det var vist noget med at det kun var Liam der kunne lave et spiseligt måltid, men hvad ved jeg om det? Det var bare noget Camilla havde sagt. se! Nu tænker jeg på hende igen! Arrrg!! Louis og Harry sad og pjattede, de skendtes vist om hvem der var pænest! Latterligt! Hvis det stod til mig så var de alle sammen lige smukke, men Zayn var special flot! Zayn sad og skrev på sin telefon, sikkert med fans. Han smilede over hele hovedet. Gid det var mig der havde fans. Jeg sukkede og satte mig ned på det mørke trægulv, med gulv varme i.

"Emmy, hvem er pænest af os?!" Kom der fra Louis. Jeg sukkede igen og kiggede på dem. Zayn kiggede hurtigt op fra hans mobil og kiggede afventende på mig.

"Altså Hallo! I er One Direction." sagde jeg. Harry kiggede underligt på mig. Louis smilede, han fattede vist hvad jeg mente. Alle på min skole stort set omtalte One Direction som de pæneste i verden! Og jeg gav dem en smule ret. 

"Altså.....hvad mener du?" Spurgte Harry underligt. Zayn, Louis og jeg begyndte at grine. Han forstod den ikke? er det ikke også noget med at hans kryller er tunge så de presser på hans hjerne? Ej okay, hold op Emmy! 

"Hallo det er ikke sjovt!" Kom der fra ham. Vi andre grinede bare.

"Hvad mener du?" Kom der utålmodigt fra Harry. Jeg tog mig meget sammen for ikke at grine.

"Det jeg sagde. I er One Direction!" Sagde jeg og grinte igen. Det er faktisk dejligt at grine og ikke tænke på Camilla. Men når man selvfølgelig tænker det er dejligt ødelægges det af Camilla, igen! 

"Hvad me-........Nåååårh!" Kom der fra Harry. Han kiggede flovt ned i gulvet. Jeg flækkede af grin. 

"Ha! Den var du langsom om Harold! Come on Harry! Hun mener jo vi er kønne!" Kom der grinene fra Louis. 

"Hvorfor sagde du ikke bare det?" Spurgte Harry. Han kiggede forsigtigt op igen

"Fordi...." Jeg kiggede hurtigt på Zayn som hurtigt smilede tilbage til mig. "Fordi det er dig. Jeg skulle se om rygterne passer og det gør de!" Nu stoppede de alle 3 med at grine og Zayn kiggede underligt på mig. 

"Hvilke rygter?" Spurgte Harry nervøst. Zayn lignede et spørgsmålstegn, og Louis smilede bare. 

"At dine krøller er så tunge at de presser på din hjerne, så du ikke er så hurtig til at opfatte ting!" Sagde jeg grinende. Harry kiggede surt på mig.

"Ej Emmy! Den var ikke sjov!" Sagde han trist. Ej havde jeg lige gjort Harry Styles ked af det?

"Un...undskyld." Kom der forsigtigt fra mig. Han smilede til mig, hvorfor gjorde han nu det? Han rejste sig så op og gik hen til mig.

"Er du klar?" Spurgte han og kiggede ned på mig, da jeg jo sad på gulvet. 

"Klar til?" Spurgte jeg. Han svarede ikke, men begyndte at kilde mig. Org! Jeg hader at blive kildet, det er så forfærdeligt!

"H-A-R-R-Y   S-T-Y-L-E-S  S-T-O-P" Kom der grinende fra mig. Han stoppede ikke. Den ged!

Zayn og Louis grinede bare af mig.

"H-j-æ-l-p!" Kom der fra mig. Harry satte sig på mine ben og killede mig under tærene. Jeg kunne ikke stoppe med at grine. 

"Spise tid!" Kom der syngende fra Niall, og han stillede en gryde på bordet. Han kiggede så på os. Min redningsmand! 

"Hey jeg ville være med!" Sagde han, og gik hen til mig. Han tog hænderne ned til mig. Jeg troede han ville kilde mig men i stedet skubbede han til Harry så han faldt af mig. Jeg grinede helt vildt. Harry kiggede muggende og hjalp mig så op. 

"Tak" Sagde jeg bare. Zayn, Liam og Louis sad henne ved bordet og ventede. Jeg gik hen til bordet og satte mig imellem Liam og Zayn. Zayn sad ved siden af Louis, som sad ved siden af Harry. Harry sad ved siden af Niall og Niall sad ved siden af Louis. Det var et rundt, passende størrelse bord. Alle kiggede på mig, virkelig akavet.

"Tag dog noget mad tøs!" Kom der grinende fra Zayn. Han smilede til mig, og jeg smilede hurtigt tilbage. Nu når jeg tænkte over det skiftede mit humør enligt virkelig hurtigt. Det var virkelig underligt, først græd jeg, så grinte jeg og nu stirre jeg sikkert.

"Hallo er der nogle hjemme? Kom der fra Niall. "Du stirre." Se hvad sagde jeg, jeg stirrede. Jeg tog fat i en gryde ske og begyndte at øse noget karry suppe op i min skål.

 

************************
 

Mig og drengene sad og så film, ´Glee the musical´ for at være helt præsis, men den var snart slut. Piv! Jeg havde fortalt, da Niall spurgte om hvornår jeg skulle være hjemme, at min mor først kom hjem i overmorgen. De spurgte ikke om noget til min far, underligt?? Jeg fortæller dem det imorgen besluttede jeg mig for. Nå men Niall havde været hurtig og spurgt om jeg ville overnatte. Det sagde jeg ikke nej til, altså helt ærligt! Det er One Direction! Ej... det var ikke derfor. Jeg gad bare ikke at være alene hjemme, hvem ved hvad jeg kunne finde på? Hvis jeg var alene hjemme lige nu, sad jeg sikkert og græd, men drengene fik mig til at smile.

 

Jeg sad på nogle madrasser på gulvet med Liam og Harry. Louis og Zayn sad oppe i den ene sofa, imens Niall lå i den anden. Han sagde han havde brug for at fylde en hel sofa. Men jeg klagede ikke jeg var glad for at være i selskab med dem. Filmen sluttede, og Louis var hurtig til at skifte ´glee´ud med en gyser. Adder jeg hader gysserfilm. Jeg lagde mig godt til rette imellem Liam og Harry. Wow jeg var træt, jeg gabte en enkelt gang, hvilkede fangede drengenes opmærksomhed. 

"Træt?" Spurgte Harry. Jeg nikkede stille. 

"Bare lig dig til at sove." Sagde Zayn som sad oplyst af lyset fra hans iphone. Jeg nikkede igen. Jeg havde lånt en t-shirt af Niall og tog bare min kjole af, så jeg havde nylon sokker på. Niall´s t-shirt var heldig vis stor så den gik mig til midt på lårene. Jeg rykkede lidt på min pude og lagde mig så ned på min lånte madras. Så lukkede jeg øjnene og faldt kort tid i søvn. Det sidste jeg hørte inde jeg sov var Liam som sagde et eller andet om filmen.

 

_____________________________________

Hej mennesker! Så kom der sgu et kapitel mere. Hvad syntes i?

Jeg er mega glad lige nu! Der er 2-3 stykker der har skrevet at denne novelle er en af de bedste de har læst! Wow jeg er glad. Jeg gør ikke andet end at knokle for at skrive kapitler til jer, og takke jer.! I er virkelig fantastiske!<3

Love Belle Bieber

 

 


 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...