Can't do it without your help (1D)

Emmy Parks er en 15 årig teenager som ikke ønsker hendes liv mere. Hun har gået i skole hver dag siden hun startede i skolen, med en frygt der aldrig ville forsvinde. En frygt for at blive mobbet pga hendes tøj og hendes døde far, som døde i krig. Hendes mor Mia har ikke råd til tøj da hun er ene mor til Emmy og intet job har. Mia kender intet til Emmy´s problemer. Emmy går rundt i slidt tøj, gamle umoderne sko og en gammel brun aflagt skoletaske. Hun bliver mobbet hver dag og til sidst kan hun ikke mere - Hun ville ikke leve med dette mere, i hendes liv. Hun kan ikke klare alle de blikke på hendes hverdag, alle der taler højt om hende. Alle dem der tager billeder af hende og lægger dem ud på internettet. Da Emmy ikke kan klare mere og ville tage sit eget liv, møder hun nogle verdens kendte drenge? Hvad siger de da de ser hende? Kan de hjælpe hende? Eller ville de vende hende ryggen og grine af hende? Læs med i ´Can´t do it without your help´og find ud af det...<3Belle Bieber

50Likes
75Kommentarer
3938Visninger
AA

4. Crying, because of you!

*IKKE RETTET*

Emmy´s synsvinkel

Jeg vågnede af mit virkelige irriterende vække ur - Hold op hvor jeg hader vækkeure!. Klokken var 6.30 og der var halvanden time til jeg skulle møde. Jeg satte mig op i min seng og gned mine øjne. Så gabte jeg, hvilket jeg ellers aldrig gør - Haha mærkeligt nok. Jeg besluttede mig for at gå i bad da jeg ikke havde været i bad siden onsdag aften.

Jeg kom op og stå på mine tynde ben - Jeg er meget spinkel - og gik hen til mit skab. Da jeg åbnede mit skab gav det en knirkende lyd fra sig, så jeg bed tænderne sammen. Jeg HADER knirkene lyde, de er ligesom et par negle ned af en kridt-tavle, hvis i ved hvad det er. En tavle er sådan en i tegner med hvidt eller farvet kridt på i skolen, tavlen er muligvis sort eller grøn - Okay jeg tror i ved hvad jeg mener - Videre til historien.

Da jeg havde åbnet skabet fandt jeg et sæt undertøj, en crop top og et par shorts og nogle nylon leggins. Det var ikke vindter længere så jeg kom ikke til at fryse. Min croptop var en smule for lille, og mine shorts for store, så jeg fandt også et bældte. (Billede øverst i kapitlet). Jeg tog tøjet med ud på badeværelset og gik i bad.

 

*********************

 

Jeg havde nu været i bad, fået rent tøj på og sad nu og spiste. Min mor sov stadig, da hun jo ikke har et job, og jeg godt selv kan stå op, og gøre mig klar. Jeg fik spist mit ene stykke meget tørre rugbrød færdig og satte min tallerken i opvaskeren. Så kiggede jeg på vores ur og så at klokken var 7.27 så der var lidt over en halv time til vi skulle mødes, så jeg kunne godt gøre mig klar. Jeg gik ud i vores lille gang. Jeg tog mine lyserøde cornverse på, og min jakke i en sort farve.

Jeg gik ud af døren og ud til min gaaaaaaaaaaaamle cykel og låste den op. Hov vent! Jeg har glemt min skoletaske! Jeg skyndte mig ind, op af trapperne og ind på mit værelse. Jeg hentede min brune taske som stod ved min seng, og styrtede så hurtigt ud til min cykel igen, at jeg var ved at falde over mine egne fødder. Jeg satte mig op på min cykel´s saddel og så cyklede jeg ellers afsted til skole.

 

********************************
 

Klokken var nu blevet omkring 11 og jeg havde fri om tre kvarter da der var et eller andet møde for vores lærer og de ikke havde nok vikarer til hele skolen, så de besluttede at vi alle skulle have fri. Jaaaaaah Fedt! Jeg sad som normalt bagerst i klasse lokalet og gemte mig for Camilla. Hun havde endnu ikke været henne hos mig endnu, men jeg er sikker på at hun ikke lader mig gå uden videre. Hold op hvor er Tysk timer kedelige, ja vi havde Tysk lige nu - Gaaaab! Vores lærer talte om anden verdenskrig som jeg tror er okay spændende hvis man altså kan Tysk, hvilket jeg ikke sådan rigtig kan. Ehmm ja. 

"Emmy kan du forklare hvad jeg lige har sagt? Du skal sige det på Tysk." Sagde min lærer. Vent! Hvad? Flot Emmy lyt efter næste gang. Der er kun en i vores klasse der hedder Emmy, så det var mig han talte til.

"Ehm...." Var de eneste jeg kunne sige. Jeg kiggede flovt ned i bordet. Alle i min klasse begyndte at grine. 

"Haha Emmy, tænke du på din far? Han døde jo i krig fordi han ikke kunne klare dig! Han ville nok have ønsket at det var i 2.verdenskrig så han var fri for dig tidligere!" Kom der fra - Ja gæt selv - Camilla. Hun forstod virkelig at ramme et ømt punkt. Min far døde i krig for 2 år siden i Afghanistan, hvilket stadig er hårdt for mig at acceptere. Jeg kiggede trist på Camilla, som begyndte at grine. Jeg kiggede ned på mit bor og begyndte at pakke mine ting sammen. Jeg skulle væk, og det skulle være nu!

"Emmy! Bliv sættene!" Råbte min lære, men jeg var allerede på vej ud af døren, med min slidte skoletaske og tåre ned af kinderne. Det sidste jeg hørte derinde fra var grin og at min lærer sagde at han ville ringe hjem, men fu*k det jeg var lige glad! Camilla er så dum, træls og alt muligt! Jeg gik ned af den lange gang med døre på hver side og kom ned til hoveddøren. Jeg tog fat i døren´s håndtag og fik døren åbnet. Så løb jeg ud i vores skole går og videre ud på gaden. Jeg gad ikke engang at hente min cykel.

Jeg løb ned af gaden, ind og ud imellem alle de forbi gående mennesker. De stirrede på mig og nogle stoppede også op. Men jeg løb. Løb bare så hurtigt jeg kunne. Jeg græd, selvom i sikkert tænker det er latterligt, men min far var en god mand. Jeg kunne tale med ham om alt. Han var den der fik af vide af mig, at jeg blev mobbet i skolen, ikke min mor. Han lovede at min mor ikke skulle havde det af vide, han havde aldrig fortalt det, og det var og er jeg stadig taknemmelig for den dag idag. Jeg løb igennem en park, hen ved siden af en sø, og ud af parken igen.

Jeg græd stadig helt uhæmmet. Jeg løb ned af gaden i London´s midtby og videre hen af gaden. Jeg kom til en vej hvor jeg stoppede op. Så kiggede op på trafik lyset. Grønt. Godt så kunne jeg godt løber over vejen. Fedt, jeg løb over vejen men lige da jeg kom ud på vejen kom der en bil med meget høj fart kørende. Fu*k tænkte jeg. Jeg stoppede op, midt på vejen. Hvilket var virkelig dumt for et split sekund efter kunne jeg mærke en voldsom smerte skyde igennem min krop. Jeg faldt, ned på den varme sorte og hårde asfalt. Av forhelved, dumme bil, dumme dig Emmy. Jeg tog min ene hånd op til hovedet og mærkede noget varmt, flydene stads imellem mine fingre. Det var klamt! Det sidste jeg hørte var nogle bildøre smække, og en masse stemmer. Det sortnede for mine øjne og jeg blev helt slap i kroppen....

 

****************************************************************************************************************

Hey nu er andet kapitel ude!!xD

Hvad syntes i om det?

Jeg er er mega glad for at i har liked den og sat den på favorit-listen det betyder meget<3

Nyd resten af dagen:D

<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3

//Belle Bieber//

<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...