Can't do it without your help (1D)

Emmy Parks er en 15 årig teenager som ikke ønsker hendes liv mere. Hun har gået i skole hver dag siden hun startede i skolen, med en frygt der aldrig ville forsvinde. En frygt for at blive mobbet pga hendes tøj og hendes døde far, som døde i krig. Hendes mor Mia har ikke råd til tøj da hun er ene mor til Emmy og intet job har. Mia kender intet til Emmy´s problemer. Emmy går rundt i slidt tøj, gamle umoderne sko og en gammel brun aflagt skoletaske. Hun bliver mobbet hver dag og til sidst kan hun ikke mere - Hun ville ikke leve med dette mere, i hendes liv. Hun kan ikke klare alle de blikke på hendes hverdag, alle der taler højt om hende. Alle dem der tager billeder af hende og lægger dem ud på internettet. Da Emmy ikke kan klare mere og ville tage sit eget liv, møder hun nogle verdens kendte drenge? Hvad siger de da de ser hende? Kan de hjælpe hende? Eller ville de vende hende ryggen og grine af hende? Læs med i ´Can´t do it without your help´og find ud af det...<3Belle Bieber

50Likes
75Kommentarer
3921Visninger
AA

9. Back to school and back to Camilla!

*Ikke rettet voldsomt meget igennem*

Emmy´s synsvinkel

 

"Don´t wake me up, up, up up, up, uuuuup....." Lød mit mega irriterende vægge ur, men sangen var god!!!!<3. Jeg elsker den sang!  Jeg sukkede furstærret, jeg gad ikke i skole idag, men det skulle jeg! Jeg kom op på mine spinkle ben, og fik mig bevæget hen til mit, mega irriterende knirkende skab, og fik det åbnet. Jeg fandt et par jeans der var lidt for store, og en hottie i pink, jeg elsker pink og lilla! Jeg lukkede det irriterende, knirkende skab og gik ud på badeværelset.

Jeg tog mine natshorts, og min top af og fik mig vasket. Så tog jeg de alt for store jeans på og den pinke hottie på. Så var jeg så langt! Jeg åbnede mit skab jeg havde ude på badeværelset. Det var næsten helt tomt. Det eneste der var derinde var en hårbørste, en pakke vat til at fjerne makeup med, en mascara og en lille flaske med noget blåt flydene stads til at fjerne makeuppen med. Jeg tog fat om min lille mascara og lukkede så skabet. Jeg puttede et tyndt lag mascara på mine øjenvipper, og stillede mascaraen ned i skabet igen. Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet. Mascaraen fik fremhævet mine øjn, og det gjorde mig en tand pænere, selvom jeg syntes jeg er tude grim!! Jeg greb fat om mit nattøj og gik ind på værelset.

Jeg lagde nattøjet under min hovedpude og tog min slidte telefon i hånden, og så var jeg ellers på vej ned at spise morgenmad. Jeg var skrub sulten, men nøjes alligevel bare med at spise et stykke rugbrød uden noget på. Jeg fik spist op og så stillede jeg min tallerken i opvaskeren. Min mor var stået op for en time siden, og var nu på vej afsted. Jeg gik ud i gangen og kiggede med store øjn på hendes taske.

"Skal du ikke have mere med?" Spurgte jeg. Tasken var mindre en håndbagage´s kuffert, virkelig lille efter min mening.

"Neej jeg skal ikke være væk i mere end 2 dage." Svarede hun og små grinede, hendes perlelatter. Jeg nikkede bare. Jeg elsker at nikke med hovedet, nik nik nik. Ej gasser bare! LOL! 

"Kan du nu have det godt imens jeg er væk?" spurgte hun og kiggede på mig. Jeg havde det faktisk ikke så godt, eller.....jeg gad ikke i skole fordi Camilla var der. "Er du okay?" Spurgte hun.

"Ehmm Ja jeg skal nok have det godt...Ehmm og ja jeg er okay, jeg glæder mig bare til at komme i skole igen." Løj jeg virkelig stort. Jeg glædet mig overhovedet  IKKE til at komme i skole igen, bestemt ikke! Hvordan kan hun enligt have undgået ikke at vide jeg har problemer i skolen? Det er ikke fordi hun aldrig er sammen med mig, eller aldrig ser mig. Vi taler sammen hver dag, og gerne flere gange. Min mor fik mig ud af mine tanker ved at spørge:

"Okay skat men lov at sig hvis der er noget ikke?" og kiggede mig ind i øjnene. 

"Jo jo det skal jeg nok." Sagde jeg og krammede hende så hun ikke kunne se jeg løj! Altså når man krammer har man ikke øjenkontakt, eller...jo nogle gange men så ser det akavet ud! Haha

"Nåååh jeg må afsted, vi ses når jeg kommer hjem igen." Sagde hun og åbnede hoveddøren.

"Ses mor, elsker dig." Sagde jeg og sendte et luft kys. Hun legede at hun grab det og puttede det ind til hendes eget hjerte. Hun gik så hen til en taxi der holdt uden for at huset. Hun smed sin kuffert ind i bagagerummet og kiggede på mig.

"Elsker dig." Sagde hun og satte sig ind i bilen. Og så kørte bilen så ellers afsted.

"Farvel mor..... elsker også dig." Sagde jeg stille selvom hun jo ikke kunne høre det, og det vidste jeg også godt selv.

 

****************

 

Jeg var lige kommet ind i vores skolegård, og var på vej ind i klassen. Min frygt for Camilla var vokset meget indenfor de sidste minutter. Jeg var faktisk så bange at jeg næsten kunne tisse i bukserne af skræk, problemet var bare at jeg ikke skulle tisse, haha! Jeg kom ind i klasselokalet og så det jeg havde frygtet mest, nemmelig Camilla og hendes vedhæng. Hun kiggede hurtigt på mig og vendte sig om og talte med Laura og Emma de to fra hendes vedhæng. De talte om noget der faktisk for første gang fangede mig, nemmelig One Direction! Camilla var Directioner og hun ville flippe hvis hun fandt ud af at jeg havde mødt dem. Jeg kiggede i smug på dem og håbede jeg ikke blev opdaget, hvilket ikke lykkes så godt.

Camilla viskede noget til Laura og så bagefter til Emma. Hun rejste sig op med de to andre og begyndte at gå i retningen af mig. Jeg rykkede mig så jeg kom til at sidde helt op af væggen. Fuuuuuuck jeg var bange. De kom hen imod mig og Camilla stillede sig foran mit bord, bagerst i klassen. 

"Nååh ser man det! Nu kan du finde på at møde op igen. Var du virkelig så bange for mig?" Spurgte hun spydigt og kiggede ned på "Lille" mig. 

"Det...det var altså ikke derfor jeg ikke var her..." Sagde jeg med min mega skrøbelige stemme. 

Laura stillede sig ved siden af mig, imens Emma stillede sig bag min stol, så jeg ikke kunne løbe væk fra dem. Jeg var så mega bange lige nu, men for svag til at bede dem gå deres vej. 

De begyndte at grine virkelig hysterisk, wow hvor jeg hader dem.

"Hvorfor var du her så ikke?" Spurgte Emma, og man kunne se Camilla blive sur, nok fordi hun ville have spurgt.

"Jeg...jeg....har...været på hospitalet." Sagde jeg stille. Som om de ville tro på det.

"Skulle du lige se hvor din far var dengang han døde??" Spurgte Camilla virkelig spydig. Jeg hader når hun siger grimme ting om mig og min fars forhold. Jeg elsker ham men kan ikke lide når de taler grimt om ham, det knuser mig virkelig meget. 

"Nej... jeg var indlagt.." sagde jeg skrøbeligt og kiggede op i Camillas øjne. Jeg var mega bange, jeg rystede helt. 

"Nåååh hvorfor dog? Fordi du blev angrebet på grund af din  tøj stil?" Spurgte hun og grinede endnu engang.

"Nej og stop med at kritisere mig, det er ikke min skyld jeg ikke har råd til dyrt tøj som jer! Og jeg var indlagt, fordi jeg blev kørt ned...." Sagde jeg. Wow Emmy det var sejt det der, du turde at svare dem igen, Sejt!

"Haha fordi de blev blændet af din grimme tøj stil? Haha som om vi ville tro på at du blev kørt ned!" Sagde hun. Jeg kiggede ned, jeg kunne ikke klare det længere. Hvis hun kritiserede mig en gang til ville jeg gå så hurtigt ud af denne klasse, som jeg gjorde sidste gang! Der var kommet flere ind i klassen, og de kiggede alle sammen på mig. Glo dog væk tænkte jeg. Til mit held kom vores dansk lærer ind i klassen og sagde til  dem at de skulle sætte sig på deres pladser.

"Tak lærer.." Viskede jeg stille for mig selv så ingen andre hørte det. Camilla, Laura og Emma gik hen på deres pladser og satte sig med et smil på læberne. Bvaddder jeg hader dem!

 

*******************************
 

Endelig senge tid! Jeg var kommet hjem fra skole, og var sælvanlig skynd mig hjem, fordi jeg ville væk fra Camilla! Jeg havde fået lavet lektier, lavet mad og spist. Min mor var ikke hjemme så det var pænt stille i huset, men det var fint for jeg lider af sygdommen ´Alenetid´ hvis i kender den. Gør i det? Nååh okay så forklarer jeg lige hvad ´Alenetid´ er. Alenetid er en selv opfundet sygdom jeg har opfundet. Det er en sygdom hvor jeg elsker at være alene, så nemt er det! Haha lol! Jeg lå oppe i min seng, og tænkte sjovt nok på Zayn. Jeg syntes han var virkelig sød og rolig modsat Louis. Louis havde meget  krudt i Røv*en dengang jeg mødte han, i forhold til Zayn, han tog det helt cool hvis man kan kande det det. Haha ja! Fuuuun! Han var virkelig dejlig, fordi han bare tager tingene som det kommer. Jeg lukkede mine øjne og tænkte lidt videre... Kort tid efter var jeg i en andet land nemmelig drømmeland...!

 

___________________________________________________________________________

Virkelig virkelig sorry, fordi dette kapitel blev så kort. 

Jeg lover næste kapitel bliver meeeegeeeeet længere end dette. 

Emmy kommer også til at møde en hun ikke havde forventet at møde.

Næste kapitel bliver virkelig godt det lover jeg, på ære!

Jeg syntes virkelig det er fedt at skrive til jer, når der er nogle der gider at læse det jeg bruger tid og kræfter på at skrive, it means a lot!<3

Alle jeres søde kommentarer gør mig virkelig ubeskrivelig glad, det er ikke til at forklare over denne besked hvor glad det gør mig!<3

Elsker jer alle sammen, og fortsæt god påske derude!xD

xoxoxoxoxoxoxoxoxoxoxoxoxoxoxoxoxoxo

Belle Bieber

<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...