En Sadist Bekendelser

Hvordan tænker en sadist? Unge Flavian er igang med at finde ud af han har en langt mørkere side end han først gik og troede, hans tanker bliver mere og mere grusomme dog har han ingen ide om endnu hvordan dette vil ende.

3Likes
1Kommentarer
256Visninger
AA

1. En sadist er født

Ni måneder er gået, den kønne kvinde kigger ned i sine arme hvor dette skønne lille væsen ligger. Hun har lydløse tåre der blidt triller ned over hendes kinder, hun er lykkelig trods barnet i hendes arme ikke burde være kommet til, hun knuger blidt barnet ind til sig og gråden kommer nu frem. Hun mindes grunden til dette lille drengebarn er kommet til verden, hun ønskede ham ikke. Hun høre stemmen for sig igen, " Lig stille! det vil kun gøre ondt ganske kort." Hun knækker sammen over barnet der ligger nu på hendes ben og græder. Hun er blevet mor, og det må hun lære at leve med.

Der går 9 år og drengen er derved vokset, kvinden der var hans mor er ikke længere nær ham. Hans dage i plejefamilien går med at gå i skole og komme hjem til et kaos fyldt hjem. Han skjuler sig bag det sorte hår, der stille vokser sig længere, han nægter at få det klippet. Øjnene ligner ikke de andres det ene er brunt det andet er blåt. Blikket er intenst og stirrende, han er indelukket og siger ikke videre noget. Han sidder i skolen og kigger ned på bordet som så mange andre gange før. Øjnene lukkes stille, ikke endnu er der end i en slåskamp, for denne dag. Stille slipper et suk ud mellem læbernes kanter, ønskerne om at ende som noget svigter stille, de mange blå mærker han får hjemmefra er skjult godt, hans hånd er dog med støtte da han har forstuvet håndledet. Tankerne rammer hans rigtige mor, og hånden knyttes, tårene glider ned over hans kinder, endnu engang ser han hende da han lukker øjnene i håb om at holde tårene tilbage, han ser hende dingle stille med et brev, brevet har han endnu det er godt gemt så plejefamilien ikke får fingre i det. Vær dag er ens, en slåskamp og han sendes hjem.


Han runder de 17 og går hjemme hos plejefamilien, han kom ikke ind på den uddannelse han ville. Kælderen er hans, stille sætter han de sidste ting på plads, han er dygtig med sine hænder og har et aflåst rum som hans dybeste hemmelighed er ved at udspille sig i, hans øjne er hårdere end før set, det blå virker som is og det brune som stod der flammer ud af det. Han låser rummet op og kigger på de mange ting han har her inde. Han har fået skrevet på den ene af de mørkegrå vægge, han kigger på teksten og smiler for sig selv da han siger ordne
 Be careful making wishes in the dark 
Can't be sure when they've hit their mark
I'm in the details with the devil
So now the world can never get me on my level
De ord vil følge ham det er han sikker på. Han går ud og låser døren, han havde en aftale med en pige her om en halv time.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...