Black Magic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Færdig
Fay er en almindelig pige fra en almindelig familie, som bor i et almindeligt hus. Hun har en god veninde og klarer sig fint i skolen både socialt og fagligt. En dag da hun er ude og handle ind kommer hun forbi en mystisk boghandler som har en bog der lige er noget for hende, noget som vil ændre hendes normale liv.

6Likes
4Kommentarer
581Visninger
AA

5. Var det mig?

Morgenen var startet og Fays vækkeur ringede. Hun vågnede, noget træt og forskrækket, op. Hendes krop var ellers altid klar på om det var morgen, men ikke denne dag. Hun lå over den røde store bog, tom igen. Havde den ikke været fyldt med aftenen forinde? Havde den ikke været fyldt med illustrationer og bogstaver? Og havde hun læst den, det kunne hun faktisk ikke lige huske.

"Fay der er morgenmad" lød det fra hendes mor. 

Hendes mor stod nede for trappen og kaldte på hende. Fay kiggede kort på klokken og så hvad klokken var, ikke ret meget over ringetid fra vækkeuret, men stadig, hun følte sig så tung og træt og alligevel let og energisk, det var en underlig følelse. Fay kom i noget tøj, og gik så ned med sin taske over skulderen, hun satte den i gangen lige ved siden at døren til køkkenet. Hendes taske var en skuldertaske af en okay kaliber, for der skulle jo være plads til både skolebøger og læsebøger. 

Baldwin, hendes stedfar, sad for en gangs skyld ved morgenbordet, det betød jo han ville skulle arbejde tidligt til sent den dag. Han sad med sin korte brune hår med lidt voks i, dog ikke så det skinnede, men så det sad som det skulle, og med skjorte på og det hele. Fay satte sig og kiggede over på hendes mor som var en lidt buttet kvinde, hun havde virkelig scoret godt, for Baldwin var god for hende og familien.

Fay kunne stadig huske den dag hendes mor slæbte ham hjem, det var dog meget utydeligt. Hun havde været meget ung, og efter nogle år var Gordon kommet til. De var en stor lykkelig familie. Gordon sad og spiste roligt, han var rigtig velopdragen af en dreng på hans alder. 

"Du ligner noget katten har slæbt med ind" sagde Camillia, Fays mor.

Fay skævede over til spejlet og hun så ganske vidst lidt uglet ud i betrækket, hun tog det dog ikke så tungt. 

"Det går nok, mor, jeg var bare sent oppe og lave lektier" forsvarede Fay sig roligt.

"Pas på med det" drillede Baldwin med.

De endte alle sammen med at side og grine, selv Gordon grinte lidt med, skønt han var mere optaget i sine cocopops blandet med havregryn, så det usunde og det sunde gik lidt sammen.

Da Fay skulle til at gå i skole, regnede det igen, hun sukkede. Denne gang ville Baldwin kører Gordon i skole, men han havde kun en bil på gule plader, det vil sige den kun havde to sæder, så Fay måtte gå i skole. Normalt havde hun intet imod det, men når det regnede havde hun ikke just lyst.

"Gid det ville stoppe med at regne..." sagde hun lidt irriteret.

Hun stod bare stadig og ventede lidt, det regnede meget og voldsomt. Hun trådte så ud i regnen og kunne hører dråberne på sin paraply, men det var som om at da hun gjorde det at det stilnede af. Dråberne blev færre og færre og at det tilsidst stoppede.

"Var det mig?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...