Black Magic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Færdig
Fay er en almindelig pige fra en almindelig familie, som bor i et almindeligt hus. Hun har en god veninde og klarer sig fint i skolen både socialt og fagligt. En dag da hun er ude og handle ind kommer hun forbi en mystisk boghandler som har en bog der lige er noget for hende, noget som vil ændre hendes normale liv.

6Likes
4Kommentarer
586Visninger
AA

17. Et sted for os

Morgensolen kom over horisonten og de første stråler ramte Fay. Det var dejligt opfriskende. Især fordi hun havde gået hele natten, eller næsten hele natten, hun havde holdt nogle hvil engang imellem. Hun kiggede kort udover det hele, morgendisen og solen som spejlede sig i duggen på træer, edderkoppespind og markerne. Skoven var stoppet for længst og hun var på vej videre til den næste, som hun kunne se foran sig, flere kilometer foran sig. Der ville hun sætte sig til at læse resten af Solons nye tekst. 

Vejen forsatte i nærmest en uendelighed, bare marker og små gårde. Et par dyr, heste, køer og får. Fay forsatte bare videre, skønt hendes ben var trætte, og hendes krop var så træt at hun nærmest allerede sov mens hun gik. Hun gik bare og skoven kom nærmere og nærmere. Den var dog stadig så langt væk, at det nærmest gjorde ondt at tænke på. Fay begyndte at knuge tasken med Solon ind til sig, hun ville ikke falde om, hun nægtede det. Skønt hun allerede følte sig så modløs og ensom. Hun havde forladt alt hun havde kendt til, alt hun havde elsket og holdt af. Sine venner, sin familie. Den eneste hun havde nu var sig selv og Solon. 

Hun faldt om i udkanten af skoven, biler kørte forbi, men det lod ikke til nogen så hende og ingen stoppede. Hun vågnede dog kort tid efter af lyden af sirener der nærmede sig. Først opfattede hun det knap nok, så panikkede hun, havde de fået færten af hende? Havde de set hende? Hun kom på benene og løb afsted ind i skoven, længere og længere væk fra vejen. Sirenerne kom dog stadig hurtigt nærmere og hun kunne høre en bil stoppe ved at sætte bremsen i bund. Der lød et hvin da politibilen stoppede.Fay lukkede øjnene og ønskede sig medvind. Med et var det nærmest som om hun fløj afsted med en kæmpe medvind, skønt hun var træt gav adrenalinen hende nærmest vinger. 

"Læs mig, læs det sidste" lød en velkendt hvisken i hendes øre.

Hun løb videre og alt imens hev hun Solon op af tasken, den store røde bog. Smuk som altid. Hun løb videre og sprang over en væltet træstamme og videre. Hun kunne med et høre noget som ikke var rart. Hunde. De havde taget en hund med, som kunne opsnuse hende. Hun løb videre og åbnede bogen og læste videre. Hun så fremfor sig, en lysning. Hun kom til lysningen og stoppede, en stor spejlblank sø med en å som rislede ned i den store sø oppe fra bjergene, det var virkelig smukt.

"Læs mig" hviskede Solon igen.

Hun kiggede ned i bogen og så hvor hun var ledt hen. Hun havde nemlig brug for en sø for at komme til den anden side. Den anden verden, den verden hun hørte til. Hun lynlæste igennem hvad hun skulle gøre. Hun tog skoene af og trådte ned i vandet, de var ligegyldige, hun havde nemlig skiftesko i tasken.

"Vandet vil jeg kunne gå på" hviskede hun til sig selv.

Hun trådte da op på vandet. Hun kunne nu gå på vandet. Hun gik ud i midten og hørte fjernt hunden komme nærmere med de to betjente. Hun sukkede og kiggede ned i bogen.

"Gamle verden jeg byder dig farvel. Nye verden jeg byder dig goddag. Tag godt imod mig" læste hun så op.

Hun lukkede øjnene og lyste op, hun lyste op i et gyldent skær. De to politibetjente nåede frem, det de så, skræmte dem på en måde, men fascinerede dem også. En tårer faldt fra hendes kind, der var ingen anden udvej end at sige farvel, med sine nye evner hørte hun ikke længere til. Denne verden var ikke klar på sådan noget.

Da forsvandt Fay. Hun forsvandt i et gyldent lysglimt for aldrig at blive set igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...