Black Magic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Færdig
Fay er en almindelig pige fra en almindelig familie, som bor i et almindeligt hus. Hun har en god veninde og klarer sig fint i skolen både socialt og fagligt. En dag da hun er ude og handle ind kommer hun forbi en mystisk boghandler som har en bog der lige er noget for hende, noget som vil ændre hendes normale liv.

6Likes
4Kommentarer
587Visninger
AA

9. Du vil

Fay brugte næsten hele dagen på at læse i Solon, for at lede efter svar, for at blive klogere og fordi hun var så tiltrukket af bogen. Da endelig hun rev sig fri fra bogen var fordi hun skulle ned at spise med sin familie. Hun smilede kort, hun havde lært så meget nu, men det var noget andet at praktisere det hele. 

"Vent på mig her" hviskede Fay.

Hun fik sig tøvende og tilbageholdende ud af sengen og ud af værelset, derfra gik det lidt nemmere. Hun kom ned af trappen og ned til sin ventende familie som alle så ud til at have haft en fin dag, men Fays dag var nok den bedste, men hun havde ikke lyst til at fortælle dem om hendes hemmelighed. Hun ville holde det for sig selv, hun ville have det for sig selv. Hun sagde til sig selv at man godt måtte være lidt egoistisk.

"Du ser ud til at være i bedre humør end tidligere" sagde hendes mor.

Fay nikkede ivrigt, men bed sig så kort i læben, hun ville jo ikke fortælle dem det, og hun ville sikkert også lyde skør hvis hun gjorde. Hun sank en lille klump og håbede på de ikke ville spørge ind til det, for hvad skulle hun så sige?

"Hvordan kan det så være?" kom det fra Baldwin.

"Øh..." kom det meget hurtigt fra Fay.

"Ja?"

"Jo mig og Momoko var ude på en café og hygge, vi havde det så sjovt at det ændrede hele min dag" sagde Fay så.

"Det var da godt" sagde hendes mor glad.

Fay sagde ikke mere under middagen, normalt var hun heller ikke en af de mest snaksaglige under måltider, især aftensmaden. Hun spiste roligt, de fik en wokret med noget lidt krydret kylling, men det var ikke overkrydret, for Camellia var nemlig god til at lave mad. Hendes mor snakkede dog lidt med Baldwin, men de var også anderledes end hende, de kunne godt lide at sludre lidt under maden og dele deres dag i detaljer, alt imens Gordon og Fay sad i stilhed. De smilede dog en gang imellem til hinanden.

Da Fay havde spist og ryddet af bordet sammen med Gordon skyndte hun sig op til Solon igen, for så at opdage han vedblev at være tom.

"Solon... hvorfor?" hviskede hun.

"Øvelse gør mester" lød en svag hvisken.

Hun nikkede, hun forstod, hun var nødt til at øve sig, for at blive dygtig, for at kunne meste magien bedre. Hun kiggede på sin trøje der hang over kontorstolen og ønskede den hen til sig, der skete intet. Hun sukkede, hvordan var det nu. Hun tog nogle dybe indåndinger og mærkede igen energien løbe i hendes årer og hun rakte ud efter trøjen men stod stadig en meter fra den.

"Du vil komme til mig" sagde hun lavt, men fast.

Der gik ikke lang tid før trøjen langsomt og lidt usikkert kom flyvende, men det gjorde den og hun greb fat i den da den kom ind for rækkevidde. Hun skyndte sig så ud af sit værelse, ned af trappen og ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...