Black Magic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Færdig
Fay er en almindelig pige fra en almindelig familie, som bor i et almindeligt hus. Hun har en god veninde og klarer sig fint i skolen både socialt og fagligt. En dag da hun er ude og handle ind kommer hun forbi en mystisk boghandler som har en bog der lige er noget for hende, noget som vil ændre hendes normale liv.

6Likes
4Kommentarer
591Visninger
AA

6. Det var mig!

Fay klarede første time i ro og mag. Hun var kommet til over det med regnen og havde ikke tænkt videre over det. Det havde jo sikkert bare været et tilfælde. Hun sad i det hvide klasseværelse og kiggede ned i sin engelskbog og læreren var på vej ud af klassen. De fleste var allerede gået til frikvarter i den forstand at de fleste var gået ud i skolegården for at se hvem af ofrene der blev mobbet idag. Ikke fordi nogen ville gribe ind, men fordi så kunne de kigge, enten med medlidende- eller hadefulde blikke, på dem. Fay var ikke meget bedre, hun greb jo selv ikke ind. Hun ville ønske hun kunne.

"Hvad tænker du på?" kom det fra Momoko.

Fay fik et chok og smilede så og kiggede op på momoko. Momoko var hendes bedste veninde, en lav pige med japansk afstamning. Knaldsort og langt lige hår og lige pandehår, hun så til tider rigtig nuttet ud, som en pige fra en manga eller anime, som det nu hed. 

"Jeg tænker bare på hvilken stakkel der mon er offer idag" sagde Fay så.

"Der er kun en måde at finde ud af det på" sagde Momoko lidt trist.

Fay rejste sig og gik over til vinduerne på den ene side af klasseværelset. Fra der kunne man se ud i gården og være på sikker afstand, hvilket der ikke var så mange fra klassen der tænkte på, desværre. For det måtte jo være ydmygende at være den der blev mobbet og så nedstirret af 116 øjne hvis ikke mere.

Gårdvagten var altid den samme lærer, Derek. Han var fuldstændig ligeglad, greb aldrig ind eller noget. Det var også ham man fik som vikar hvis en af lærerene var syge. Så man håbede altid på at sin lærer dukkede op og ikke Derek. Især hvis man var en af ofrene eller gik i selve bøllernes klasse. Heldigvis havde Fay og Momoko kun en af medløberne i deres klasse; Giselle.

Den dag var det Luna som blev mobbet, en pige som desværre var blind på det ene øje og derfor var et nemt offer for mobning. Ligemeget hvor meget den stakkels pige dækkede over øjet med klap eller hår ned foran, mobbede de hende alligevel. Hun sagde heller aldrig noget til det og sladrede ikke, ligesom de andre. Men tikkede dog om at få dem til at stoppe. 

I dag havde de taget hendes pung, og legede smørklat med hende. Hun græd og løb fra Chet til Frank og om igen. Stakkels Luna kunne ikke få fat i sin pung og hun prøvede virkelig. Fay så det og var forarget, hun ønskede virkelig at de bare ville stoppe, at der bare var noget der kunne stoppe dem. 

Et lysglimt kom pludseligt. Ud af ingenting og ramte ned i fortorvet tæt på hvor Chet stod, da han nu var lederen. Braget var højt og fik ruderne til at dirre. Det var et lyn. Alle var lettere blændet over det. Chet så rædselsslagen ud og var væltet samt Frank var løbet sin vej i angst. Luna var faldet ned på alle fire men havde fået sin pung tilbage. Der var sket noget nu, noget der kunne stoppe dem.

Fay var forskrækket, hun havde bare ønsket det så kraftigt, at der åbenbart var sket noget. Hun var på en måde bange og kiggede kort ned på sine knyttede næver. Hun havde som om noget flød inde i hende, som om noget retfærdighedskrævende men også hævngerrigt havde taget plads i hende.

"Det var mig...." hviskede Fay for sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...