Universet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2014
  • Status: Færdig
Universet er så stort, mægtigt og flot. Men universet gemmer på mere end bare det. Min overbevisning er en helt andet end "bare stjerner og luft". Tør du at læse den? "Tør" tænker du så. Ja, tør. Universet kan være farligt, så pas på, men vær ikke bange.

0Likes
0Kommentarer
162Visninger

1. Universet

Endnu en gang satte jeg mig ned og tænkte lidt. Denne gang ikke om sammenligning mellem liv og død, nej nærmere bare livet. Ikke her på Jorden, men alle andre steder end Jorden. Eller det vil sige, at det faktisk har lidt med os at gøre. For her på det sidste har jeg opdaget nogle ting omkring mig selv. Jeg er ikke lige så fancy som andre teenagere. Jeg er gået ind i mig selv, og i modsætning af mine venner kan jeg godt lide meningsfyldte (i deres øjne sørgelige) sange og billeder. Jeg sætter derfor mere pris på nogle ting, som jeg ikke havde troet jeg ville sætte pris på. Disse ting finder jeg også meget smukke og dragende. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan lide at høre Demi Lavato og Selena Gomez musik -  nej slet ikke. Tværtimod. Jeg elsker at høre deres musik, men en anden genre har åbnet sig for mig, og jeg har omfavnet den med store, åbne arme. Tingene er ikke ændret. Der er blot bare tilføjet flere, nyere (for mig) og mere spændende sager, til den ellers så fine samling. Noget jeg for eksempel aldrig havde tænkt over, var hvor smukt vores univers egentlig er. Det er så stort, så fint, så skrøbeligt, men alligevel så mægtigt. Det er så kæmpe stort, at nogle mennesker er blevet skøre af at tænke på det. Ingen vil nogensinde i deres vildeste fantasi kunne forestille sig hvor frodigt og gigantisk det er. Aldrig vil der være nogle der kan finde en ende på det. Universet er uendeligt. Uendeligt smukt. Har du for eksempel nogensinde ejet en ægte perlekæde? For så ville du vide, at man skal sove med den på. For det er om natten magien sker. Perlerne bliver vækket til live i løbet af natten, ved at ligge tæt ind til dit bryst, og om morgenen vil det føles som om at de er levende. De vil få en ny betydning. Og det er ikke engang løgn. Jeg tror at universet fungerer på samme måde. Om natten lever det op. Universet har stjerner, havet har perler. Stjernerne lyser også kun om natte, ikke? I hvert fald dem som vi kan se. Vi har stjernerne, universets skinnende perler. En anden mystisk ting er alle de historier man kan fortælle om universet. Måske sidder der døde skytsengle på hver deres stjerne, og vogter over os. Måske. Jeg tror på at universet er så mægtigt, at det en dag vil ødelægge os. Har du nogensinde tænkt over, at hver gang der kommer meteor regn, en stjerne eksploderer eller dør, at det er så bare er universets tegn på vrede? Jeg er blevet konfirmeret og fortryder det ikke ét sekund. Men jeg tror ikke på Gud længere. Derfor vælger jeg at tro på universet. Jeg vælger at tro at det ånder og lever. At det hersker over os. Det jeg elsker mest ved universet, er dets smukke, yndefulde, graciøse og voldsomt betagende udseende. Men alligevel gemmer det inderst inde på noget så rassende, aggressivt og farligt. Lidt ligesom en overdådig vulkan der venter på at eksplodere i raseri. På samme måde tror jeg universet fungerer. Ligesom et gammelt ur inden i. En masse møtrikker, hjul og kæder der skal gå op i en højere enhed for at uret kan fungere. Hvis en ting går i stykker, stopper det hele indtil der bliver repareret. Men universet kan reparere sig selv, og det er det seje. Ja universet er magtfuldt, men vi skal passe på det. Passe på, at vi ikke misbruger dets kraft. Jeg tror aldrig vi finder en sammenhæng på universet. Jeg tror heller ikke vi finder hverken en start eller slutning. Så lad os hylde universet. For at det er større end os og har magten over os. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...