Ny movella

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2014
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
31Visninger

1. alt er sort...

Jeg vågner op i et huk, alt er sort, jeg kan intet se, mine arme er bundet sammen, jeg har noget bundet rundt om hovedet og foran øjene, jeg kan ikke røre mig og værst af alt. HVOR FUCK ER JEG HENNE...

Jeg hører en knirkene dør gå op. Og fodtrin, jeg tror at der er nogen der går ned ad en trappe, men jeg er ikke sikker. Jeg hører en sarkastisk hosten, som om at jeg skulle vide at personen var der.

Jeg mærker en iskold hånd på min skulder, jeg skriger kort indtil personen holder mig for munden og siger

Personen: "ikke bliv forskrækket det er jo bare mig"

Mig: "bare mig. Jeg kender dig ikke"

Personen: "nej søde skat, men det kommer du til"

Mig: "du skal kraftedeme ikke kalde mig søde skat"

Personen: "forresten jeg hedder Joey"

Mig: "fedt at vide......"

Jeg kan mærke at han ager min kind og siger "du skal ikke være bange".

"Slip mig fri Joey!" Råber jeg så højt som jeg nu kan!

Han begynder ligeså stille at binde det op jeg har rundt om hovedet, så jeg begynder at kunne se. Jeg kigger rundt og ser hvor jeg er. Lille rum, badeværelse, og en seng. Jeg kigger op for at se hvem Joey/min kidnapper er. Der er i hvertfald nogle småting jeg kan sige om ham. 1.han er på min alder 2.han er ret pæn 3... HAN ER MIN X-KÆRESTE!!! Det undre mig at jeg ikke kunne genkende hans stemme.

Joey: "lang tid siden"

Mig: "jeg håbede på at jeg aldrig ville komme til at se dig igen"

Joey: "ja det gjorde du!"

Mig: "hvorfor?. Hvorfor mig?"

Joey: "du slog op med mig. Du fik mig til at lide. Jeg elskede dig."

Mig: "Joey det var jo intet personligt" siger jeg med et lille smil på læben.

Joey: "du fik mig til at lide. Derfor er det din tur til at lide nu!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...