Den evige bakke | One-shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2014
  • Status: Færdig
I går var han slem, i dag er han værre. Han fortsætter ned ad den evige bakke. Dag for dag bliver hans alkoholproblem værre og værre. Og han har en datter. En lille pige, han ikke engang kan huske navnet på. Hun ved, at hun får slag, hvis hun ikke gør, hvad han siger. Mit bidrag til konkurrencen 'alkoholmisbrug i familien'. - Opdigtet historie.

6Likes
1Kommentarer
380Visninger
AA

1. Den evige bakke

 

Den lille pige trasker igennem regnen, der slår ned. Den glade facade, hun havde over i skolen forsvandt, lige så snart hun nærmede sig sit hus. Hun kan mærke nervøsiteten, der begynder at fylde hendes krop. Hun kan mærke frygten, der breder sig inde i hende, som en fugl, der slår sine vinger ud. Hun ved, at når hun kommer hjem, vil det være det samme igen. Lugten af alkohol vil næsten slå hende ud, og synet af hendes far vil være endnu værre. Han vil sikkert ligge på sofaen mere beruset end dagen før. Det går ned ad bakke dag for dag. En evig lang bakke, der fortsætter ned, ned og atter ned. Han vil sikkert ikke engang kunne udtale hendes navn rigtigt. Han skal sikkert forsøge at sige det flere gange end dagen før.

Hun åbner døren endnu mere forsigtigt end i går. Hun er bange. Bange for sin egen far. Døren giver en høj knirkende lyd fra sig. Lugten er stærkere end i går. Hun kan høre musikken. Den samme sang som altid. Den evige sang. Den gamle sang helt tilbage fra 70erne. ”Far?” siger hun lavt, dog ikke lavt nok til, at han overhører det. Hun træder ind i den gamle stue. Stuen, der næsten kun rummer dårlige minder. Stuen, med det slidte trægulv, hvor mor og far stod, da mor forlod far. Den gamle, gule sofa, som far altid ligger på. Det gamle fjernsyn, der ikke virker, men altid kører.
Han ligger der igen, som altid. Han er mere fuld end dagen før. ”S… S…,” siger han prøvende, imens han laver en mærkelig grimasse i ansigtet. Det lyder nok ikke helt rigtigt i hans mund. Han kan igen ikke huske hendes navn. ”Mit navn starter med E,” siger pigen trist. Skuffelsen fylder hendes ansigt. Igen kan han ikke huske hendes navn, lige præcis som dagen før. ”Emilie, vil du ikke hente en øl til far her?” spørger han om med en rusten stemme. Han gider ikke engang vende sig om for at kigge på hende. ”Mit navn er Emilia,” mumler pigen, imens hun modvilligt går over og tager en øl fra køleskabet. Indholdet i køleskabet består stort set kun af spiritus.
”Har du lektier for?” spørger han om, hvorefter han tager en grådig slurk af øllen. ”Ja-,” hun når ikke at snakke færdig, før han afbryder hende. ”Hvorfor fanden går du så ikke op og laver dem?!” brøler han. Emilia krymper sig under hans ord. Hun ved, at hun vil få slag, hvis hun ikke adlyder.
Hun kan ikke klare det mere. Hvorfor vil han ikke stoppe? Hvorfor sker det hver dag? Hvorfor kommer mor ikke og hjælper?
Hun drejer om på hælen, og hun begynder at løbe. Ud af huset væk fra ham. Han råber efter hende, men hun hører det ikke. Det eneste hun kan tænke på er, hvorfor? Hvorfor vil han ikke stoppe, heller ikke for hendes skyld?

Hun løber og løber. Jorden brænder under hendes fødder. Skovbunden under hende virker ikke som nogen udfordring, for alt hun kan tænke på er at komme væk.
Søen foran hende virker indbydende. Gad vide, hvor stille, der er under overfladen?
Hun tager et skridt. Derefter et til. Tre mere. Fem mere.

Stilheden tager over. Larmen er væk, tankerne er væk. Alt er væk.
Ikke engang for hendes skyld gider han. Han gider ikke engang prøve.
Han bliver ved med at fortsætte ned ad den evige bakke. Den evige bakke, der aldrig ender.

Der var et i går, men der bliver ikke et i morgen. Der bliver aldrig et i morgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...