Mandeltyven

En helt almindelig dag, på Strøget, København. Det var den dag, der ændrede hele mit liv. Hvorfor lod jeg hende ikke bare få de mandler?

1Likes
2Kommentarer
340Visninger
AA

12. Tortur

~~Det første jeg så var lys. Ikke behageligt lys, men sådan noget, læger bruger under operationer. Det lignede nok også mest en hospitalsstue, men da jeg så at Melanie var spændt fast til en stol. Hun havde en maske på, så det eneste hun kunne, var at se. Men det gjorde hun ikke. Kun var bevidstløs. Da jeg havde kiggede op, vidste jeg hvor jeg var.
Det var et tortur rum. 
Save, i alle slags former og størrelser hang på væggene. Hammer og mejsel. Og det værste af det hele var at alt var smurt ind i blod. Noget af det var størknet, men der var også redskaber, hvorfra blodet dryppede. De dybrøde bloddråber, der bankede med på metalbordet i en alt for nøjagtig takt
Dryp…
Dryp…
Dryp…
Den hyggelig dryppen blev afbrudt af Melanie. Hun var vågnet op, og begyndte at vride sig rundt i stolen
”Tag det nu roligt” sagde en kvindestemme
Melanie skulle til at sige noget, men kunne ikke. Masken låste hendes kæber helt fast.
”Lad være med at stritte imod. Du vil fortryde det” straks hold Melanie op. Hun huskede det hele. Hendes familie. Bogen. Noterne!
”Når, så du har allerede regnet ud, at vi har taget dine noter. Tak skal du have. De var til stor nytte for mesteren. ” man kunne høre fodtrin i højtalerne ” Åh, de er kommet, mester. Vil de sidde ned? Her”
”Hej BlueAngel. Vi har søgt efter dig. Mine mænd har sagt at du ikke var let at få med. Passer der? Skal vi straffe din såkaldte familie? ”
Melanie rystede kraftigt på hovedet.
”Tag masken af hende”
To mænd kom ind. De havde begge masker på, så man ikke kunne se deres ansigt, og lægekittel på. De tog masken af Melanie og hun fik lov til at tale. Men hun talte ikke. Hun råbte af sin lungers fulde kraft ”JEG VIL ADLYDE HVAD END DU SIGER. BARE DET IKKE HAR NOGET MED MIN FAMILIE AT GØRE”
”Så har vi jo en aftale” sagde den klamme mandestemme.
I det næste gled væggen op, lidt ligesom Star Wars. En kvinde med stram nederdel, skjorte, rødt hår og små briller gik først ind. Derefter kom en mand. Han var iført stort tøj. Sort læderjakke, sorte bukser og en stor sort kappe. Bagpå stod der BlackAngel.
Da Melanie så våbenskjoldet med initialerne BA, kiggede hun ned i jorden. Bag ved den sorte mand gik der 2 vagter. De lignede akkurat dem der havde hentet Melanie på museet.
”Nå, der er du, forvildede BlueAngel. Ved du godt, at jeg har brugt lang tid på at finde dig? ” spurgte den sortklædte mand. Melani kiggede stadig ned i jorden.
”Når, er man lidt trist? ” Melanie gav ham et dræbende blik
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...