Mandeltyven

En helt almindelig dag, på Strøget, København. Det var den dag, der ændrede hele mit liv. Hvorfor lod jeg hende ikke bare få de mandler?

1Likes
2Kommentarer
346Visninger
AA

5. Moderen

Nu stod jeg ude foran døren ved huset, hvor moderen, Melanie, og højst sandsynligt, Melanies papfar. Da Melanie kommer ind i entreen, råber hun på sin mor, men der er ingen der svare. Hun går ind på sit værelse, ligger sine ting, og tørrer øjnene. Så går hun ind i stuen, hvor der møder hende et forfærdeligt syn – hendes mor ligger død på gulvet, med en træpæl igennem hjertet og Melanies papfar har hængt sig i et ræb i køkkenet, hvor der også står en huggeblok, en økse og en dolk. ”Hvad har du gjort! ” råber Melanie, og slår til papfaren, så han hænger og dingler. Hun løber over til sin mor, og råber ”Kom nu, kom nu! Du må ikke gå! Du er mit eneste håb! ” Tårnene løber ned af Melanies kinder, mens hun nytteløst leder efter den røde flaske – og da hun finder den er der ikke mere tilbage. Hun sætter sig på knæ ved siden af sin mor og råber op mod himlen ”Nej! Hvorfor!? Jeg kan ikke leve uden dig! ”
I lang tid sidder Melanie og græder stille ved siden af sin mor. Da hun rejser sig, er hendes øjne røde af gråd og hendes kinder våde. Melaine sagde til sig selv ”Jeg skal klarer det her. Som et tegn på min mor! ” Imens disse ord flød over hendes læber, tog Melanie den amulet moderen havde rundt om halsen, sin taske, og pakkede det mest nødvendige. Hun blev også nød til at tage papfarens pung ud af hans lomme. ”1000 kroner, det kan jeg leve for i et stykke tid” Hun kiggede også i moderens pung, men der fandt hun ikke andet en 25 kroner. Hun blev også nød til at gå ud i køkkenet, forbi den dinglende papfar, og hente mad, og hun kunne jo lige så godt tage dolken med. Melanie gik ind på sit værelse, tog en rygsæk, proppede sin meget lille Disney sovepose i. Hun tog også det mest nødvendige tøj, og en kasket, der skjulte hendes blå øjne. En regnfrakke, og regnbukser, hev hun på sin tynde krop og spurtede ud af døren. Hun løb i den anden retning, end der vor byen lå – hun måtte væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...