Mandeltyven

En helt almindelig dag, på Strøget, København. Det var den dag, der ændrede hele mit liv. Hvorfor lod jeg hende ikke bare få de mandler?

1Likes
2Kommentarer
348Visninger
AA

3. Knust

~~Da hun havde løbet ind til byen, løb hun ind på skolen. Hun stod i et øjeblik, tørrede sine øjne, og tørrede støvet af sit tøj. ”Godt vi skal møde klokken 10 i dag” tænkte hun, og klokken ringede ind.
I klassen sad der en gruppe piger som sad og snakkede og fnisede. Lige så stille gik Melanie over i mod dem, og da hun var helt derover, stoppede de med at snakke, og så på hende. En lyshåret pige trådte frem og sagde ”Hvad vil sådan en vandskabning her? ” og resten af pigerne begyndte at fnise og pege fingre.
”Øhm… ” tøvede Melanie og kiggede ned i gulvet
”Kan sådan en fattigrøv som dig, ikke finde ud af at snakke? ”
Man kunne se at Melanie var såret. Hun gik over på sin plads, nederst i hjørnet, ved vinduet og kiggede ud af vinduet. Hun drømte sig væk til en anden verden, en verden hvor hun var en helt normal pige, og hendes største problem er om hun skal vælge Coca Cola eller Fanta. Og imens hun sidder og drømmer kommer Mette deres klasselærer ind. Hun ligner pænt talt noget der er løgn – sorte rander under øjnene, en ånde der stinker langt væk af øl og mundskyld samt to forskellige slags sko på. ”Børn” startede hun med ”Jeg har det lidt dårligt, så der er bare fritime”
Drengene farede ud i gården, og pigerne satte sig ved et bord, og viste hinanden YouTube klip, og grinede højt. Mette satte sig ved kateteret og tog en smøg i munden, og tændte den. ”Nå, Melanie, hvor dan går det? ” spurgte Mette, men Melanie svarede ikke. Mandeltyven, eller Melanie som hun nu hed, begyndte at lave nogle matematiklektier, men der gik ikke lang tid før pigegruppen kom frem, og sad rundt om hende, og så startede forhøret. 
”Hvorfor er du beskidt? ” Hun grinte sarkastisk, og kiggede på Melanie igen, og Melanie sagde ikke ét ord. 
”Er du også blevet så dum at du ikke kan tale? ” Melanie Gav den lyshårede pige et ondt blik.
”Uhh, nu bliver jeg bange! ” sagde pigen og grinte, og sådan gjorde resten af flokken også, mens Melanie kiggede ud af vinduet og drømte sig væk.
”Hallo? Hallo, fattigtøs, kan du ikke høre noget? ” Pigen blev mere og mere usikker i sin stemme.
”Nu hører du efter, du gør! ” Skreg hun ind i ansigtet på Melanie, men Melanie var iskold og kiggede stadig ud af vinduet.
”Kom, piger, vi går nu. Hun er alligevel ikke værd at spille tid på” afsluttede den lyshårede pige, og gruppen af piger gik tilbage, ved det bord hvor de sad før, og så nogle flere YouTube klip.
Nu var jeg på Biblioteket hvor Melanie sad ved en af kommunes gratis computere, og var ved at logge på Facebook. Hun tøvede lidt med at trykke på enter, og logge ind, men hun gjorde det. Men det skulle hun aldrig havet gjort, for det var en forfærdelig ting der mødte hende. En Facebookside, der hed ”Til alle mennesker der hader Melanie” Melanie stivnede. Profilbilledet var et billede af hendes nøgne krop. Melanie trykkede ind på siden, og så på den.
”Oprettet af Marie Hedelund” stod der på skærmen. Marie Hedelund var den lyshårede piger der havde forhørt Melanie. Første statusopdatering: ”Melanie har desværre mistet stemmen – er det på grund af alle de tæsk hun har fået? ” Tårerne begyndte at trille ned af Melanies kind, men det blev værre da hun så hvor mange der havde liket den. 2852 likes stod der, og nu stod tårerne i stride strømme, og hun lukkede computeren, og løb ud af biblioteket.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...