Mandeltyven

En helt almindelig dag, på Strøget, København. Det var den dag, der ændrede hele mit liv. Hvorfor lod jeg hende ikke bare få de mandler?

1Likes
2Kommentarer
342Visninger
AA

2. Huset

~~Det lille hus var et faldefærdigt hus på landet. Gule vægge, og blå vinduer. Ude på Lars Tyndskids mark. Himlen var blå, og svaler fløj ind og ud af huset. Meget idyllisk – lidt Pippi artigt. Foran huset, var der en tilgroet forhave, med de fineste valmuer og tusindfryd. Imens jeg nød alt idyllet, hørte jeg et skrig, sådan et skrig der råber på hjælp, et skrig der beder for sit liv. Og bagefter lyder en dybmandestemme, der råber ”Hold nu kæft kælling! Du skal faneeden ikke blive gravid! Hvad kan du overhovedet finde ud af? ” Damen hulker, og man hører et slag – lyden af en lussing. Damestemmen siger ”Nu skal du ikke true mig mere – jeg ringer til politiet! Jeg” mere nåede jeg ikke at høre, før et pistolskud afbryder hende. Der er ikke en damestemme mere – kun lyden af en dør der smækker og jeg ser en mand træde ud af huset, sætter sig ind i en rød bil, med et manglende rude og kører af sted, med fuld fart.
Imens jeg reflektere over hændelsen, kommer jeg i tanke om, jeg ikke ved hvor jeg er. Har hun lagt mig i en trance? Er jeg hypnotiseret? Er jeg dødsdømt? Og imens de store tanker løber igennem mit hoved, opdager jeg ikke at jeg lige så stille svæver ind i huset, og videre ind i stuen.
Jeg sidder inde i stuen, hvor damen ligger. Hun har også platinblond hår, og der er blod på hendes fine blomstrede kjole, og maven er tyk. Hun var højgravid. Der ser underligt fredfyldt ud. Imens jeg kigger på hende, beundre hende, begynder hun at trække vejret og efter nogle sekunder åbner hun øjnene – de samme isblå øjne som Mandeltyven. Hun bevæger sig lige så stille, men man kan se at hun kæmper for hvert eneste ryk. Hun prøver at trække sig over mod en kommode med en lille rød flaske på bordet og det lykkedes hende at skubbe til kommoden og den lille flaske ryger ned på det tæppebelagte gulv. Igen kæmper hun får at strække sin arm så langt ud, at hun kan nå flasken. Hun bliver afbrudt og drikker indholdet. Hun rejser sig op, og det blodige sår heler.
Jeg sidder inde i den samme stue, men det er forandret. Tæppet er mere falmet og der er rødvinspletter på hele gulvet. Mandeltyven sidder i en lænestol, og moderen laver mad i det lille køkken – jeg kan kende lugten, de skal have hakkebøffer med løg. En mand kommer ind i stuen og falder med en flaske rødvin i hånden. Moderen løber ind til ham, og hjælper ham op. Hun er også forandret – sorte rander under øjnene, og det ”magiske” er forsvundet – hun ser brugt ud. Manden råber af hende. En masse uforståelige ord, der smelter sammen til et uforståeligt ord. Men man vidste god hvad han mente. Han gav moderen en lussing og gik over til Mandeltyven og gav også hende en. Hun kiggede på ham med tåre i øjnene, tog sin taske og løb ud af døren. Hun løb ud af landevejen, og støvet stod op bag ved hende. Nu løb tårerne i stride strømme ned af hendes kinder. Mens hun løb, blev grusvejen mere og mere utydelig af de tåre der hobede sig op i hendes øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...