Mandeltyven

En helt almindelig dag, på Strøget, København. Det var den dag, der ændrede hele mit liv. Hvorfor lod jeg hende ikke bare få de mandler?

1Likes
2Kommentarer
343Visninger
AA

8. Fortvivlet

~~I det mørke rum, kom jeg til at tænke på meget. På den gang, med de brændte mandler i hånden og da julekoret sang ”Nu tændes tusind julelys” eller den gang hvor jeg sagde farvel til min lillesøster, mon mor og min far, da jeg skulle ind på strøget. Gad vide hvad de tænker på lige nu. Jeg vidste ikke hvor langt tid der havde gået – jeg vidste det var en fredag jeg tog ind til strøget, hvor jeg skulle mødes med Cecilie – min bedste veninde. Havde de sat politiet efter mig? Havde de søgt efter mig? Havde de overhoved tænkt på mig?
Imens alle de negative tanker, begyndte at forme sig i mit hoved, kom Melanie ind i det mørke rum. Jeg kunne kende hende ved at hendes isblå øjne lyste i mørket. ”Hvordan har du det? ” spurgte Melaine, stadig helt roligt ”For at sige det pænt: ad helvede til! ” skreg jeg ind i hovedet på hende ”Shhh! ” tyssede Melanie ”Nej, nu skal du til at holde kæft! ” skreg jeg højere ”Nu har du hypnotiseret mig, nærmest dræbt mig og har bortført mig! Nu er det nok! ” Jeg skreg, imens jeg prøvede at slippe fri fra de tunge lænker.
Lige pludselig lød der et smæld, sådan et smæld der giver genlyd, og jeg mærkede smerten fare op i min kind. ”Nu tager du dig sammen! ” skreg Melanie tilbage ”Nu har jeg virkelig gjort meget for dig, din utaknemlige tøs! Her har jeg reddet dit skind, og i stedet for at dræbe dig, har jeg taget dig til fange i en hule, på Costa Rica, hvor jeg har tænkt at vi skulle sammenarbejde! Og det første du gør, er at skrige, råbe og brokke dig som en utaknemlig tøs! Så nu skal du finde tage dig sammen, og lytte efter hvad jeg siger!
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...