Mandeltyven

En helt almindelig dag, på Strøget, København. Det var den dag, der ændrede hele mit liv. Hvorfor lod jeg hende ikke bare få de mandler?

1Likes
2Kommentarer
339Visninger
AA

7. Fanget

~~”Jeg sagde jo du skulle koncentrere dig” sagde hun hulkende. Hendes blå øjne, var blevet grå og fyldt op med tårer. ”Jamen… Undskyld” sagde jeg lige så stille ”Men jeg kan ikke forstå hvorfor du er så ked af det” ”Jeg kan ikke lade dig være sådan – du kender min hemmelighed, og den kan du ikke holde på. Det gik galt sidste gang jeg sagde det til nogen, for de fortalte det videre og min mormor blev dræbt – jeg vil ikke have at nogle dør, men hvis jeg skal vælge mellem mit liv eller alle muglige andre ligegyldige liv, vælger jeg mit eget liv. Kan du forstå det? ” Jeg nikkede forstående og kiggede ned i jorden ” Og nu kan jeg vist godt forudse hvad der skal ske med mig” En enlig tåre løb ned af Melanies kind og hun kiggede på mig med et morderisk blik. Jeg lukkede øjnene, og da jeg åbnede dem igen, var jeg i et mørkt rum. Mit hoved var ømt, og da jeg kløede mig i øjet, hørte jeg en lyd af raslende lænker. Jeg var fanget.
I det mørke rum, kom jeg til at tænke på meget. På den gang, med de brændte mandler i hånden og da julekoret sang ”Nu tændes tusind julelys” eller den gang hvor jeg sagde farvel til min lillesøster, mon mor og min far, da jeg skulle ind på strøget. Gad vide hvad de tænker på lige nu. Jeg vidste ikke hvor langt tid der havde gået – jeg vidste det var en fredag jeg tog ind til strøget, hvor jeg skulle mødes med Cecilie – min bedste veninde. Havde de sat politiet efter mig? Havde de søgt efter mig? Havde de overhoved tænkt på mig?
Imens alle de negative tanker, begyndte at forme sig i mit hoved, kom Melanie ind i det mørke rum. Jeg kunne kende hende ved at hendes isblå øjne lyste i mørket. ”Hvordan har du det? ” spurgte Melaine, stadig helt roligt ”For at sige det pænt: ad helvede til! ” skreg jeg ind i hovedet på hende ”Shhh! ” tyssede Melanie ”Nej, nu skal du til at holde kæft! ” skreg jeg højere ”Nu har du hypnotiseret mig, nærmest dræbt mig og har bortført mig! Nu er det nok! ” Jeg skreg, imens jeg prøvede at slippe fri fra de tunge lænker.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...