Mandeltyven

En helt almindelig dag, på Strøget, København. Det var den dag, der ændrede hele mit liv. Hvorfor lod jeg hende ikke bare få de mandler?

1Likes
2Kommentarer
341Visninger
AA

1. En juledag i København

~~En helt normal dag på strøget i København. Sneen daler stille og fredeligt ned over den kæmpe folkeskarer der løber efter de sidste julegaver. Den her helt fantastiske stemning, den der kommer med julen, har ramt København. Den der stemning hvor alle er glade, søde og venlige – for det er jo trods alt jul. Foran en bod med brændte mandler, står en lille gruppe af smukke pigestemmer og synger ”Nu tændes tusind julelys” Duften af brændte mandler når min næse, og jeg køber en pose. Den venlige mand giver mig en stor pose, og han får en tyver tilbage. I starten står jeg bare, hører musikken og lader varmen fra mandlerne trænge igennem mine tykke vanter, og varmer mine stivfrosne fingre. Jeg lukker øjnene et øjeblik, men jeg mærker et ryk i mine fingre, og varmen er væk. Jeg åbner øjnene og ser en pige med isblå øjne og glat platinblåt hår løbe med mine mandler. Mine mandler!
Jeg ser mig omkring. Folk står stille – de blinker ikke engang. Hvad fanden sker der? Pludselig bevæger mandeltyven sig over mod mig, og hun siger
”Undskyld – må jeg forklarer? ”
”Forklarer at du har stjålet mine mandler? ”
”Ja” Jeg har slet ikke lagt mærke til hendes stemme. Den er som titusinder af små fine klokker, der spiller sammen til den fineste melodi.
”Værsgo” sagde jeg.
”Du må stole på mig” sagde hun, og trak mig med ned til den mest beskidte gyde i hele København. Hun stopper for enden af gyden, hvor bunker af skrald ligger i den ene side og i den anden, en skummel bogbutik.
”Kig på mig” sagde hun med en bestemt, men stadig blid stemme. Først gloede jeg bare underligt på hende. Hun var jo skør! Måske var hun morder? Eller måske var hun psykopat?  Jeg kiggede hende ind i øjnene, stadig mistroisk, men så skete der noget fantastisk: jeg begyndte at se et lille hus, i hendes isblå øjne.
”Stol på mig” sagde hun, og jeg så videre i hendes øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...