Damadge *One shot*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2014
  • Status: Igang
Hvad går det hele ud på? Hvorfor? Tanker, spørgsmål og følelser, blandet med salvandet der siler ned af kinderne. Ingen bemærker noget. Ingen får noget af vide. alt er under min egen kontrol. Under mit helvede.

0Likes
1Kommentarer
160Visninger
AA

1. Drøm eller virkelighed?

Alene. Alene i dette kæmpe rum, fyldt med mennesker. Jeg mærker tårene presse, men jeg nægter at græde. Græde. De kigger allesammen væk, ignorerer misfosteret i den anden ende af klasseværelset. Det misfoster der har levet i måneder med knust hjerte, knuste tanker og et knust udseende. Jeg trækker langsomt ærmet længere ned over min arm, for at arene ikke skal dukke op. Jeg kigger op, og det hele vender tilbage. Mørket, væsenet og kulden. Alle tror jeg er blevet sindsyg, inklusiv mine forældre. Sindsygehospitalet venter på mig. Hvad skal jeg dog stille op der? Det ville aldrig hjælpe. Monstret er gemt i mig, og kan vise sig når som helst. Vingerne. 

Jeg kommer gående op af trapperne op til mit værelse. Jeg er lige fyldt 18 år, og det er min fødselsdag i dag. Jeg kigger mig rundt i værelset, med forbavselse. Jeg syntes ikke at have husket at mit værelse var så rodet i morges? Jeg lægger specielt mærke til mit klædeskab. Jeg går stille hen mod det, med bittesmå skridt. Lågerne står på klem, og der ser egentligt ud til at være tomt. Jeg sætter hænderne på håndtagene. Og tæller til tre. En. To. Tre. Jeg flår lågerne op. Men der er intet. Jeg puster lettet ud, og lukker.  

Jeg vender mig roligt rundt, og pludselig breder sig en kæmpe mørk skygge over gulvet som tåge. Jeg kigger op, og møder migselv i spejlet på væggen. Mine øjne er blanke og kulsorte. Skyggen bliver tættere mens den flyder rundt på gulvet, som stod jeg i en sø. Det føltes som at blive aet af fjer op af benene, langsomt og nænsomt. En pludselig smerte breder sig i ryggen på mig, og noget varmt siver ned af mig. Jeg kigger ind i spejlet igen, vender mig rundt, og ser fjer stikke ud. Jeg gisper og kigger på mens smerten tager til. Blodet strømmer ned af min ryg og mine ben, og forsvinder ud i den mærkelige sorte tåge. Jeg skriger, mens jeg smider mig ned i tågen med et kast. Smerte. Det breder sig. Min ryg bliver flået indefra. Vingerne kommer stillet til syne og vækker min opmærksomhed. Jeg rejser mig op. Kigger i spejlet. Tårene blander sig med blodet fra mine øjne. Jeg kigger. Men ser kun englen. Englen fra mine mareridt. Hun findes! Hun er mig. JEG er den sorte engel fra mine drømme.

Vrede, tomhed og kulde er mine eneste egenskaber. Jeg laver kaos. Sendt fra djævelen selv. Jeg gør dine værste mareridt til virkelighed, og stopper ikke før du hæmmer til det ondes side. Jeg er værre end satan selv. Jeg er Damadge, englen fra underverdens underverden. 

Jeg vågner med et sæt. Klasseværelset er tomt, og min lærer Miriam står og rusker i mig. "Mette du er nød til at vågne op nu. Skoledagen er slut nu. Du må gå hjem." Siger hun og kigger på mig med hendes store brune hunde øjne. Hun stiller sig oprejst igen, og fjerne nogle af de sorte lokker fra sit solbrune ansigt. Hun smiler kærligt, mens jeg rejser mig og tager min taske op fra gulvet. Jeg går ud af klasseværelset, og ud af skolen. Jeg kigger forvirret rundt. 

Var det hele bare en drøm? Næppe. det var vidst bare en lille "Reminder" på at jeg er hende, og at hun lever igennem mig. Mørket vender tilbage i mine øjne. Hævntørst!

Var det 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...