Trapped in a Jungle (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2014
  • Opdateret: 8 apr. 2014
  • Status: Færdig
Mød Diana Young på 20 år. Diana kan ikke udstå boybandet One Direction. Hun kommer fra Seattle men trænger til at komme lidt væk fra alt det der storby's liv. Så hun rejser til et land i afrika for at overleve i en jungle. Det er en lejr derovre hvor det gælder om at overleve. Hvis personen er døende lader de bare personen dø. Det gælder om selv at overleve. Lidt ligesom The Hunger games, bare uden at dræbe hinanden og disaster områder. Men hvad sker der hvis hun møder de drenge hun udstøder allermest? Find ud af det i

4Likes
9Kommentarer
497Visninger
AA

9. Sidste kapitel

Diana's synsvinkel:

Mig og Liam var vågnet op. Vi lå tæt ind mod hinanden. Jeg skyndte mig at rulle mig væk fra ham så intet var akavet. Jeg ruskede i Liam for at vække ham. Vi havde jo ikke mere mad.


"Liam vågn op, der er kun 2 dage tilbage og vi mangler mad." Sagde jeg.

"Okay..." Sagde Liam morgentræt men var alligevel hurtig til at stå op. Vi gik bare ligeud ind i junglen, vi drejede overhovedet ikke. Så så mig og Liam et rødt æble. Og jeg kunne se om det var giftigt og det var det her ligesom ik?, ja fat det nu, godt så, ok. Mine samtaler i hovedet er ret underlige nogle gange ahahaha, looooool. Vi gik lidt videre og der gik ikke længe før vi så et til rødt æble. Vi puttede også det i tasken. Men foran os var der endu et, og endu et, og endu et. Det blev ved som en sti!

"Wow mange æbler!" Sagde Liam.

"Hvornår stopper stien af dem?!" Sagde jeg chokeret men stadig glad, vi havde jo vundet mad. Jaaaa maaaad, haaalllelujaaaa. 

Vi blev ved i nogle minutter endu men så endte vi et sted. Vi endte ved et stort vandfald.

"Det var her Zayn omkom..." Sagde Liam trist. I det han sagde det falmede vores glade humør på 0,5. 

Vi gik lidt tættere på vandfaldet og der fandt vi Zayns lig. Hans af hukkede hoved som lå lidt længere væk fra kroppen. Det var klamt at se. Man kunne se Zayns sidste ansigtsudtryk.

Det var et chokeret ansigt. Liam var på en måde lidt klam fordi han gik hen til hovedet og aede håret. Kan da godt forstå han savner Zayn, det gør jeg da også ik men ligefrem at gå hen og ae et af hukket hoved syntes jeg er lige lovligt klamt.

Natten faldte på og mig og Liam havde siddet og spist æbler, snakket og taget bad. Nu faldt mørket sig ligesom på så vi valgte at slå lejr ved vandfaldet. Mit tæppe havde jeg ikke mere da jeg lagde det over Louis lig da vi begravede ham så jeg lånte af Liam.

Vi lagde os nu uden akavethed tæt ind til hinanden. Liam holdte om mig for han kunne se og mærke på mig at jeg frøs. Denne nat var meget kold.

 

***

Næste dag da vi vågnede op spiste vi lige 2 æbler hver for at dræbe sulten. vi drog videre afsted for at skaffe mad og PRØVE at hygge os. Det hjalp lidt men ikke så meget. Det var lidt svært at være glad ligenu, men vi gjorde vores bedste, det gjorde vi virkelig. Men tiden gik og vi ville lægge os til at sove igen for at være friske til i morgen. Mig og Liam puttede os igen tæt ind til hinanden så godt som vi nu kunne.

***

Næste dag drog vi videre på rejsen. Vi skulle hjem i nat. Jeg tror sagtens at mig og Liam kan klare det her. Det tror jeg virkelig på! Vi kunne se noget røg på lang afstand.

"Hvad er det?, er det røg?" Spugte Liam.

"Åbenbart, lad os tage derhen." Sagde jeg.

Vi fulgte røgen og om 10 minutter var vi der. Det var en afrikansk stamme eller sådan noget? Jeg har ikke rigtig styr på det shit. Vi gik frem for at hilse på dem.

"Hi!" Sagde mig og Liam og vinkede som en slags Jazz hands ting ting.

"masugidjedjedkekd duehde wswagagag." Sagde en høvding ting mand, dimsedut, noget. Jeg forstod ingenting.

Jeg prøvede nu at tale til dem med tegnesprog også så de kunne forstå os. Liam lod mig snakke men han fulgte fagterne.

"Ohh... WE...Areee...Eng-lish...WE...Areee....heeere.....on....a....juuuungle.....suuurvivee...See?"

"Ohh... Masul abo genof!" Sagde høvdingen så og smilede kinda.

Der gik en fra stammen over og hviskede noget til ham. Man kunne se høvdingen nikke.

"Okay, jeg er den eneste her der taler engelsk, jeg forstår hvad i siger, men hvad er det lige nøjagtigt i laver her? Forresten så er mit navn Stuart." Sagde Stuart.

"Altså vi kom til at melde os til en konkurrence der hedder "Jungle survive" hvor det gælder om at overleve i junglen." Sagde jeg.

"Aaarh, på den måde. Og hvem er den unge herre så?" Spurgte Stuart.

"Oh, jeg er Liam Payne fra One Direction. Du kender da godt One Direction ik?" Sagde Liam.

"Ohh! Den Liam! One Direction er virkelig seje og jeg støtter jeres hårde arbejde. Er de andre drenge her? Kan de ikke komme og spille for vores stamme? Det vil jeg se frem til!." Sagde Stuart glad.

"Oh... De andre drenge omkom...Her forleden..." Sagde Liam nu meget trist. Mit ansigt blev også trist. Jeg tog fat i Liams hånd og sendte ham et "Det skal nok gå blik."

"Åh nej dog! Det er jeg ked af at jeg bragte på bane..." Sagde Stuart og kiggede ned i jorden.

Vi sendte ham et hurtigt smil. 

Høvdinge ting tingen og Stuart bød os ind i stammen. Vi fik mad. Det var slange og biller. Jeg spiste begge ting men Liam fik kvalme bare at tænke på det. Han hviskede til mig at han ville se om han ville kunne finde noget mere. Jeg nikkede og så gik han ind i et telt. 1 minut efter kom han ud med noget mad i hånden, men nogle af de andre afrikanske indianer tingeloter opdagede det og skød ham med sådan et rør der var giftpile indeni.

"LIAM!" Skreg jeg højt.

"Åh nej han har stjålet mad fra stammen! Det vidste i ikke men det bliver altid straffet." Sagde Stuart forskrækket og ked af det.

Jeg satte mig på hug ned til Liam der på ryggen.

"Liam... Ik forlad mig... Hvis du klarer den til i nat kommer vi hjem Liam..." Sagde jeg og græd.

"Diana... Du har været en god ven... Jeg er ked af at vi aldrig nåede at blive mere end venner..." Sagde han meget hæst. Man kunne høre at han var døende.

Forsigtig mødte vores læber. Det var et slags "farvel" kys.

"Liam vent! Jeg vil dø sammen med dig!" Sagde jeg så.

"Stop det Diana, du fortjener at leve livet... Så vind det her spil!" Sagde han.

"Liam jeg kan bare ikke... Jeg vil dø med dig... Prøv at forstå det." Sagde jeg imens tårende bare trillede ned af kinderne og små hulk kom.

"Diana...Bare gør mig den tjeneste....Jeg....Elsker dig Diana...:" Og så lukkede hans øjne blidt i. Og nu kom kanonslaget.

"Nej Liam..." Hulkede jeg. Jeg kyssede en sidste gang ham på munden og rejse mig så op.

"Det gør mig ondt Diana..." Sagde Stuart.

"Farvel Stuart..." Sagde jeg så og kneb øjnene lidt sammen. Jeg løb væk fra stammen. For at jeg kunne komme hjem i nat blev jeg nødt til at finde hytten hvor lederen boede i. 

Jeg gik i flere timer, fik masser af skræmmer men til sidst fandt jeg det. Efter 7 timers gå tur.

"Der er du Diana! Tillykke med sejren! Føles det ikke bare godt at vinde for en gangs skyld?" Sagde lederen glad.

"Jo...Virkelig fedt..." Sagde jeg ironisk. Han kunne bare ikke mærke ironien.

"Vi skal med flyet nu." Sagde lederen så. Jeg havde ikke nogen bagage mere da jeg havde mistet mine ting. Men det gør mig ikke en pind. Vi satte os ind i flyet og så lettede vi.Det var en dårlig flyvetur, jeg kunne ikke tænke på andet end Zayn...Harry...Niall...Louis...Og Liam. Alle de minder vi har haft sammen på denne tur... Jeg husker første gang jeg så dem i virkeligt live... Dengang jeg ikke engang vidste at det var dem fordi jeg så dem bagfra. De blonde dreng der satte sig sammen med den sorthåret dreng. Og de to drenge med brunt hår i krøllet og den anden med ned foran panden. Og så var der Liam... Som jeg er så taknemmelig for satte sig ved siden af mig. Jeg har aldrig nogensinde haft en bedre ven end ham. Liam James Payne. Og det kys... Det var bare noget af det mest fantastiske jeg nogensinde havde oplevet. Jeg orkede ikke til at tænke på hvordan drengene døde, for jeg ville ikke sørge for meget. Jeg valgte bare at lægge mig til at sove og tænke på de gode minder jeg har haft sammen med dem. 

*** 

Nu var flyet landet, og det var nu næste dag. Vi havde flyvet i SÅ mange timer... Det var selvfølgelig aften ligenu. Jeg havde bare det største Jet-lag. Nu kom jeg med en taxi hjem til mig hus. Lederen fortalte mig at jeg ville komme i avisen for at vinde jungle survive.

Jeg tændte for tv'et for at se nyheder.

Tv vært: "Nu har vi så fundet en vinder af det årlige "Jungle Survive, vinderen var Diana Young på 20 år. Men Directioners undre sig ekstremt meget over hvor det populære boyband One direction befinder sig i verden ligenu, de skriver ikke på twitter her for tiden og tøserne er bekymret. Jeg kan så her og med meddele at de 5 drenge var med i Jungle Survive og overlevede dsv ikke." Sagde værten. Jeg slukkede hurtigt for tv'et. Mine tåre og hulk kom... Hvad med deres familie... Og deres fans... Jeg gider virkelig ikke at leve i verden længere... Men Liams ord... Jeg ville holde det løfte... Jeg lagde mig til at sove da klokken var ret mange og mit jet lag var virkelig slemt.

***

Jeg vågnede nu op til en ny dag. Jeg havde stadig jetlag men ikke nær så slemt ligenu. Nu måtte jeg finde en løsning på livet. Jeg kunne jo følge min drøm. Jeg... Har faktisk altid ønsket mig at være en heltinde... Altså ikke som wonder woman og dem vel, men bare redde andres liv! Jeg ved at Liam ville være stolt af mig. Så jeg startede min karriere... Hvis man kan kalde det det, eh?

***

HALVT ÅR SENERE

I det sidste halve år har det gået meget fint, jeg har lært nye rare mennesker at kende ved at redde deres liv. Og jeg ved bare at de andre drenge er et bedre sted nu og har det godt.

 

Liams synsvinkel:

Det er et halvt år siden mig og drengene døde. Vi er i himlen og har det godt. Jeg er ubeskriveligt stolt af hvad Diana har gjort. Hun har holdt vores løfter og i dag redder hun uskyldige menneskers liv! Jeg tog ned på jorden som et genfærd for at kunne vise Diana at jeg er her for hende. Hun kunne ikke se mig men jeg kunne se hende. Hun var hjemme i sin lejlighed og læste en One Direction bog.

"Jeg elsker dig Diana." Hviskede jeg til hende. Hun trak på smilebåndet. Hun kunne mærke jeg var her.

 

Jaahh folkens... Det var så enden på "Trapped in a Jungle" Jeg har nogle gange nydt at skrive i den. F.eks det sidste kapitel her ahahha, ej. Men jeg syntes det var et sødt kapitel. Denne her movella har enlig været ret brotal hvis jeg tænker nærmere, hehe. Men hvis i har nydt at læse den er det jo fint! Smid gerne en komentar. Og nej, der kommer ingen 2,er da jeg ikke har en anelse om hvad der skulle ske så :-). Elsker jeeeer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...