Born To Be Somebody

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Igang
Jeg har længe gået og dagdrømt om denne her, og nu fik jeg lyst til at skrive den. Den handler om Allison (tilfældigt navn) som vil gå på High School i USA. Hendes High School ligger i Los Angeles. Hun har ikke selv valgt det skulle være der, men EF som er dem der hjælper en med at komme der over osv. I hendes fritid går hun til dans. Danse holdet får gode nyheder og må derfor selv vær i sær vælge et sted i Nordamerika de vil hen og optræde. Allison er Belieber, derforvælger hun selvfølgelig Stratford. Da turen går til Stratford møder hun er person hun vidst har gået og drømt om noget tid ;)

3Likes
0Kommentarer
254Visninger
AA

2. One Month Later

Nu var vi kommet til september. Vejret havde ikke forandret sig ret meget. De var allerede begyndt, at sætte Halloween tingene frem. Jeg er super spændt på Halloween. Jeg ved de går meget op i det, så det bliver vildt spændene. Jeg ved bare stadig ikke om jeg er ligefrem er forelsket i Jason, og nu tør jeg næste ikke sige noget til ham. Vi har snakket sammen nogle få gange. Luke snakker jeg så til gengæld en del med. Vi er blevet vildt gode venner. Ashley og Emmy er stadig nok mine bedste venner, men jeg må sige Luke er sød. Hvis han nogle gange fortæller noget sjovt Jason og ham har lavet, kan jeg godt blive lidt flov. Spørg mig ikke om, hvorfor jeg bliver det. Mine øjne fokuserede op mod uret. 5 min. og så har vi fri. Jesus weekend bliver skønt. "Allison, kan du læse det sidste?" jeg kiggede hurtigt op på læren. "Undskyld jeg sad lige i mine egne tanker" det var vildt pinligt. Hun smilte bare og sagde "Det er i orden, men vil du ikke læse det sidste?". "Jo det kan jeg godt". Mine øjne skimtede ned igennem teksten. Jeg vidste ikke, hvor vi var kommet til. Pludselig var der en der pegede på en af linjerne, altså den linje vi var kommet til. Jeg kiggede til venstre, for at se hvem det var. Jason! Jeg smilte som tak, og begyndte at læse. 10 linjer tilbage, også er der weekend.

 

"Super. Der er ingen lektier for. God weekend" sagde læren højt, i mens alle var gået i gang med at pakke sammen. Jeg vendte mig mod Jason og sagde "Tak fordi du sagde, hvor vi var kommet til. Det vil være ret pinligt, hvis jeg skulle til at spørge om, hvilken linje vi var kommet til, hvis jeg ikke engang kunne høre det hun sagde". "Tænkte det nok. Det ville jeg også synes". Jeg er rimelig god til at side i mine egne tanker. Jeg synes virkelig jeg sidder i mine egne tanker 24/7. "Øhm Allison?" han kiggede forvirrende rundt, og kløede sig i håret. Ashley, Emmy og Luke kiggede straks her hen. "Det er fordi" han kiggede over på de andre. "Hey, gider i lige" smilte han. De kiggede væk igen, men man kunne godt se de lyttede. "Hvad?" sagde jeg. Jeg er altså vildt nysgerrig. "Det er fordi... jeg tænkte på om... du ved om... Ville hjem til..." han kunne ikke rigtigt få det sagt. Jeg ville så gerne redde det, så jeg tog fat i hans hånd, så vi fik øjen kontakt. Jeg havde en lille ide om hvad han ville spørge om, så jeg tog chancen. Vi smilte til hinanden, og nu kunne man se han fik mere ro i sig selv. "Jeg tænkte på om du måske ville hjem til mig?" han kiggede nervøst på mig. Jeg kiggede over på Ashley og Emmy der stod bag ham. "Det vil jeg gerne" Han begyndte at smile "Fedt". Ashley og Emmy kom over til mig "Ses i morgen".

 

*På vej hjem til Jason*

 

Vi havde valgt at gå hjem, så vi kunne lære hinanden bedre at kende, inden vi kom hjem til ham. Der var en akavet stilhed, og hvis ikke en af os siger noget, så bliver det bare mere akavet. Vi satte os på en bænk, for at snakke. "Hvordan er det så at komme fra Danmark til USA?" Skønt. Ingen stilhed. "Det er faktisk meget spændene. Altså det er jo noget andet her. Jeg kommer normalt fra en lille by, så det er lidt noget andet" stilheden skal nok stoppe, når vi kender hinanden bedre. "Savner du så ikke dem der hjemme?" spurgte han. "Jo! Det var også helt underligt i starten, men man bliver vant til det. Men jo, jeg savner dem" jeg blev helt ked af det, da jeg sagde det. Det spørgsmål gør mig altid ked af det. "Det forstår jeg godt" sagde han. Kender i ikke det, hvis man er lidt ked af det, og det går lige så godt med at holde det inde, men i det øjeblik nogle så spørger 'Er du okay?', så bliver man bare mere ked af det? Det er forfærdelig. Jeg kan seriøst ikke holde det inde. "Ser du dem så først om et år?" Et spørgsmål mere og jeg tuder. "Det ved jeg ikke" skyndte jeg mig bare at sige. Min stemme begyndt at lyde mere hæs. "Man må da håbe at du ser dem snart" sagde han roligt. Ved han ikke gør det med vilje, men der skulle man tro. Jeg begyndte at få våde røde øjne. Jeg lukkede mine øjne og lod en dråbe falde ned på min hånd. Jason lagde mærke til det, for i det øjeblik dråben faldt, kiggede han op på mig. Jeg kiggede bare lidt ned og lod som ingenting. "Er du okay?" Årh det spørgsmål jeg snakkede om før. Nu begyndte jeg at græde. Heldigvis var han den eneste der. "Undskyld jeg..." Jeg afbrød ham ved at sige "Det er ikke din skyld" jeg var stadig meget ked af det. Han tog sin arm over min skulder og trak mig helt ind til ham. "Undskyld" jeg begyndte at være mindre ked af det. Ham trykkede mig hurtigt mere ind til ham, og hans hånd kørte op og ned af min arm, for at trøste mig. Jeg kiggede på ham med mine våde øjne, og smilte. Mit smil smittede ham, for han smilte tilbage. "Vi kan godt gå videre nu" sagde jeg roligt. "Okay" smilte han.

 

*Hjemme hos ham*

 

Vi havde fortalt hinanden nogle vittigheder på vej hjem til ham, så nu var vi i rigtig grine humør. "Vi er alene hjemme" sagde han da vi tog sko og jakker af. "Er du sulten?" Spurgte han. "Jaar" sagde jeg tvivlet. "Skal vi ikke tage noget pizza?" Spurgte han da vi gik ind i køkkenet. "Jo" hmm pizza. Han åbnede køleskabet og tog pizzaen ud, og varmede den. "Tilbage om 2 min" jeg nikkede kort og kiggede lidt rundt. Mit hovede pegede over mod badeværelset, hvor han lige var gået ind. Jeg gik over mod en reol med billeder på, og kiggede på dem. Der var et billede af lille Jason. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Han så sød ud. Ikke at han ikke gør nu, men også dengang.

 

*Døren går op*

 

Han kom hen mod mig, og stod bag mig i min højre side. "Du så rigtig sød ud" sagde jeg roligt. "Og ikke nu?" spurgte han. Jeg vente mig om og kiggede ham i øjnene. Jeg lavede elevator blikket og gik over til pizzaerne. "Skal tage pizzaerne nu?" skyndte jeg mig bare at sige. "Ja" svarede han i mens han grinte lidt. Vi satte os ind på hans værelse "Forresten skal jeg til dans/ cheerleading i dag (det er lidt af vært), så jeg skal nok gå lidt tideligt" han vendte hovedet fra fjernsynet, og kiggede over på mig "Hvornår?". Jeg kiggede ned på min mobil "Kl. 17. Det vare i 2 timer. Vi træner ret meget, så vi kan komme ud til vi kan optræde". Han kiggede lidt over på fjernsynet, og så ned i gulvet "Kan jeg komme med over og se når i træner?" Jeg nåede lige at tænke i 1 sek. og så afbrød han "Det er okay hvis jeg ikke må eller, hvis du ikke vil have det" sagde han hurtigt. "Det må du gerne" sagde jeg bare. Han smilte helt vildt. Jeg tror han var lidt bange for at få et nej. "Fedt" kom der fra ham.

 

*Tlf ringer*

 

Jeg kiggede ned på den. Det var Ashley. Jeg kørte fingeren over skærmen, og tog den op til øret. Samtalen:

Mig: Hej.

Ashley: Hej. Hvordan går det?

Mig: Fint.

Mig: Godt. Vi har det hyggeligt sammen.

Ashley: Fredt! Har han inviteret dig ud eller noget?

Mig: Nej. Det går godt som venner. Desuden kender vi stadig ikke helt hinaden.

Ashley: Det er det der er meningen, hvis i tog ud og spise sammen.

Mig: Tak for tilbudet, men det er stadig et nej.

Ashley: Okay. Ses i aften.

Mig: Ja ses.

 

"Handlede det om mig?" smilte Jason. Jeg kiggede på ham med store øjne "Nej" smilte jeg kort, og kiggede hurtigt over på fjernsynet. "Hvem så?" spurgte han nysgerrigt. Øh... tom for ord. Hvad skal jeg sige? "Det er bare... ikke noget" Havde jeg seriøst ikke andet at sige? "Vi har det hyggeligt sammen. Det går godt som venner. Desuden kender vi stadig ikke helt hinanden" grinte han. "Gør du grin med mig?" jeg prøvede at se seriøs ud, og samtidig en der var ved at flække af grin. "Nej nej..." grinte han igen. Jeg smilte og tænkte på, hvor pinlig jeg var med den samtale. Jeg kiggede ned på mobilen for at se, hvad klokken var. Allerede 16? Wow. "Kan du godt lide Justin Bieber?" spurgte han i mens han træk hovedet væk fra min mobil. "Ja" sagde jeg og smilte. "Aww og jeg kan se du bliver glad når man snakker om ham" sagde han smilende. Jeg smilte endnu mere. "Han gør mig glad" smilte jeg. "Min søster er også Belieber" sagde han. Jeg kiggede glad på ham "Jeg har ikke mødt hende, men hun lyder sød" smilte jeg. "Haha" som i sikkert kan gætte, grinte han.. "Ej hun er sikkert sød alligevel". "Engang imellem" kom det fra ham. "Så du er aldrig træls" puffede jeg til ham. "Neej?". "Og dit træk i neej, skal jeg ikke undre mig over?" sagde jeg og var tæt på at flække af grin. "Nej det skal du ikke. Jeg gør altid som der bliver sagt" sagde han.

 

*Døren ude i gangen bliver åbnet*

 

"HEJ" råbte en dame. Han kiggede over på mig. "Min mor" sagde han til mig. "HEJ" råbte han tilbage. "KOMMER DU IKKE OG RYTTER DIT PIZZA ROD OP?" (ikke surt råbt). "NEJ IKKE NU" råbte han tilbage. Jeg kiggede over på ham, og lavede -.-' blikket. "Jeg gør altid som der bliver sagt". Nu var det min tur til at lave sjov. Han begyndte at grine helt vildt. Okay, havde ikke lige forventet det var så sjovt. "Haha lol" grinte han. Jeg kunne ikke lade være med at grine med. Hans mor stak hovedet ind ad døren, og kiggede underligt. "Hej mor" grinte han og forsøgte at tale. "Det her er Allison. Hun er den nye fra Danmark". "Hej Allison" sagde hans mor. "Hej" smilte jeg. "Jeg skal ud og handle igen. Jeg har ikke lige fået det gjordt" sagde hun til Jason. "Jaja, men jeg tager med Allison til træning" sagde han til hende. "Ja okay. Hvornår er du hjemme?" spurgte hans mor. Han kiggede over på mig. "Det slutter kl. 19" sagde jeg til hans mor. "Okay. Så ses vi kl. 19". "Ja" sagde han tilbage. "Hej hej" sagde hun til os begge. "Hej hej" sagde vi. 

 

*Til dans*

 

Jeg åbnede døren ind til hallen og sagde "Damerne først" imens jeg kørte min højre arm mod højre, hvilket fik ham til at grine. Da vi kom ind i hallen kiggede han meget rundt. Ashley fik øje på mig og løb over til mig. "Heej" smilte hun og kiggede på mig. "Han ville med" sagde jeg. "Jaja, jeg siger ingenting" smilte hun. "Jeg tænkte på om du ikke ville øve strakte vejrmøller". "Jo det vil jeg gerne" smilte jeg. "Kommer om lidt" fortsat jeg. "Ja" sagde hun imens hun gik over mod den store gulv plads. Jeg vente mig om til Jason. "Du kan bare side her, og så må du gerne passe på mine ting" sagde jeg imens jeg tog mine busker og trøje af (har noget indenunder som i måske kan gætte). 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...