Born To Be Somebody

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Igang
Jeg har længe gået og dagdrømt om denne her, og nu fik jeg lyst til at skrive den. Den handler om Allison (tilfældigt navn) som vil gå på High School i USA. Hendes High School ligger i Los Angeles. Hun har ikke selv valgt det skulle være der, men EF som er dem der hjælper en med at komme der over osv. I hendes fritid går hun til dans. Danse holdet får gode nyheder og må derfor selv vær i sær vælge et sted i Nordamerika de vil hen og optræde. Allison er Belieber, derforvælger hun selvfølgelig Stratford. Da turen går til Stratford møder hun er person hun vidst har gået og drømt om noget tid ;)

3Likes
0Kommentarer
253Visninger
AA

7. Kiss Cam

*Tilbage til ALLISON'S synsvinkel og 1 uge senere*

 

"Jasoooon!? Jason!". Jeg kiggede op på Jason. Er han i hans egen verden eller kan han ikke høre? "Hvad?" Kom det fra ham, da han skimtede mit blik. "Jeg kiggede bagud, og så Sandy kom gående ret hurtigt. "Sandy" sagde jeg og kiggede bagud igen. Han rullede med øjnene og stoppede op. "2 sek" sagde han hurtigt og gik over til hende. Jeg er alt for nysgerrig. Mine ben ville bare gå der over, såååå jeg gjorde! Det så ikke rigtigt ud som om Sandy kunne lide jeg kom. "Vi skal altså tale sammen. Under FIRE øjne!" Hun gav meget næsten dræberblikket. Jason kiggede underligt på hende, men så smilte hun. Det falske smil. Hun rynkede panden og kiggede surt på mig. "Vil du selv gå eller skal Jason hive dig ud?" Kom det fra hende. "Hvad?" Sagde Jason og kiggede underligt på hende. "Spil nu bare med på den. Du kan vel regne ud, hvad det her handler om!?". Han vendte sig mod mig. "Det taget ikke langtid". "Gå nu bare!?" Afbrød hun.

 

Jeg gik over til skabet, hvor Ashley og Emmy stod. "Hva så?" Spurgte Ashley. "Ikke noget!" Sagde jeg surt. Hun kiggede underligt på mig. "Undskyld...det bare Sandy! Jeg kan ikke klare hende!" Vi kiggede begge over på hende. "Et hende og Jason venner?" Kom det fra Ashely. "Det tror jeg ikke. Hun ville snakke med ham" Jeg vendte mig om mod Ashley, som nu kiggede på mig. "Under FIRE øjne". Hun kiggede trist på mig. "Hun har bare altid været SÅ irriterende!" "Nederen" sagde jeg da jeg fik øjen kontakt med hende. Hun nikkede og kiggede over på Jason og Sandy. Hendes blik blev forvirret, da hun kiggede på dem. Jeg kiggede underligt på hende, og så gjorde hun tegn med hovedet om, at jeg skulle kigge bag ud. Sandy fik øje på os, og skyndte sig at kramme Jason.

 

Jeg vendte mig hurtigt om. Jeg mærkede en mærkelig fornemmelse. Ashley kiggede på mig, så jeg rullede hurtigt med øjnene. "Nå, men...hvornår vil du fortælle mig den der overraskelse?" Ashley vendte sig hurtigt om mod skabet, og tog sine bøger ud. "Det tager jeg som et ikke endnu" skyndte jeg mig at sige. "Snart. Forhåbenligt". Jeg nikkede kort, og vendte mig lidt om. Jeg ville bare liiiige skimte, hvad der forgår. Sandy smilte flabet til mig. "Jeg tror de skjuler noget" sagde jeg, imens jeg kiggede der hen. "Det siger du ikk'" sagde Ashley. "Hvad tror du det er?". Den underlige fornemmelse steg.

 

Pludselig mærkede jeg en finger på min skulder. Jeg vendte mig hurtigt om. "Hvor nemt får du et chok!?" små grinte Ashley. "Var det det du ville?" Spurgte jeg hurtigt. "Nej. Jeg spurgte dig rigtigt om, hvad du tror de snakker om". "Det ved jeg ikke. Det er vel også ligemeget. Skal vi ikke snakke om noget andet?" svarede jeg hurtigt. Ashley kiggede underligt på mig og Emmy's hovede kom frem bag Ashley ryg, hvor de nu begge kiggede underligt på mig. Det så nu lidt sjovt ud, at Emmy bare kom sådan frem. Haha. De kiggede stadig på mig med det der underlige blik, så jeg prøvede at holde mit grin inde. "Hvad er der gjalt?" spurgte Emmy. Ashley kiggede på hende. "Er du her stadig. Et lille grin kom fra mig. "Jeg har været ved at finde mine bøger og...ligemeget. Man behøver heller ikke at sige noget til jeres samtale, hver gang". "Det kan høres" svarede Ashley. De vendte blikket mod mig igen.

 

Ashley's øjne blev hurtigt store. "Du er jaloux!" Sagde Ashley højt. Jeg kiggede rundt, og prøvede at undgå, at få øjenkontakt med dem. "Når ja" sagde Emmy få sekunder efter. "Tssh nej jeg er ej" sagde jeg, og åbnede skabet. "Come on. Der er ikke noget gjalt i at være forelsket" sagde Ashley. "Nej det er der ikke" fortsatte Emmy.

 

"ALLISON". Jeg vendte mig glad rundt, da jeg hørte det var Jason. Og et dejligt smil kom mig i møde. "Allison?" Jason's stemme begyndte at ryste lidt. "Hvad" skyndte jeg mig at sige nervøst. Han kiggede på Ashley og Emmy. Jeg vendte mig om og kiggede, så også på dem. "2 sek" sagde jeg. "Selvfølgelig selvfølgelig...2 sek" Emmy og Ashley gik væk , så vi kunne snakke. "Jeg vil bare spørge om...øhm..." Han kiggede over på Sandy som lavede tegn til ham. "Om...du måske...ville...vil med over og se basketball kamp. I dag" Han kiggede over på Sandy igen, men hun kiggede surt på ham. "Det er okay, hvis du ikke vil" skyndte han sig nervøst at sige. "Det vil jeg rigtig gerne" sagde jeg med en rolig stemme. "Fedt" smilte han. "Jeg kommer bare og henter dig kl. 19?". "Jo, ja det må du gerne. Tak" smilte jeg tilbage. "Super. Så ses vi" sagde han og vendte sig langsomt om. "Ja vi...ses". Ordene kom bare ligesom lidt langsomt ud. Aner ikke hvorfor. 

 

Ashley og Emmy kom løbende spændt over til mig. Ashley åbnede munden, men som jeg har regnet ud, så vil hun spørge om alt muligt, så jeg afbrød hende hurtigt. "Jeg skal se basketball kamp med Jason i aften. Kom lad os gå, og nej ikke som en date. Tror jeg ikke". De kiggede begge to underligt på mig, men det endte ud med et smil, og så tog vi hjem.

 

*Kl. 19*

 

Jeg kiggede hurtigt på uret. Er den allerede 7!? Jeg løb hen til vinduet, hvor Jason var på vej! Jeg løb rundt i huset, for at finde min mobil. Jeg havde heldigvis nået at få shorts på, da her er utroligt varmt. *BANK BANK BANK*

 

Oh no! Jeg løb hen til døren, og tog en ordentlig indåndning. Min puls var helt oppe af at løbe. Jeg åbnede døren og smilte. Det var lidt akavat, fordi jeg var en smule forpustet. "Min mobil!" skyndte jeg mig at sige. Den må ligge oppe på bordet. "Jeg går med" skyndte Jason at sige. 

 

"Den er her" sagde han henne fra mit sengebord. Jeg vendte mig om, og ja rigtigt nok. Han havde fundet den. "Tak" smilte jeg. Vores fingre gled imellem hinanden, da jeg tog mobilen. Vi kiggede begge to på hinanden. Jeg skyndte mig, at tage den, så det ikke blev mere akavet. Jeg vendte mig om, og så stod vi begge helt stille. Jeg var nærmest sur på mig selv pga. det med mobilen.

 

Vi gik over til døren på mit værelse. "Min trøje!". Hvorfor skal jeg også lige glemme alt? Men man ved aldrig om det bliver koldt. Jeg vendte mig om, og skulle til at små løbe over til trøjen, da jeg ramte Jason. Heldigvis faldt han ned i sengen, men det er stadig pinligt. Jeg åbnede øjnene og opdagede jeg lagde på Jason. Mere pinligt. Mine ben var på, hver sin side af hans ben. "Øh...undskyld" jeg rejste mig hurtigt op, og hentede min trøje. "Er du okay?" spurgte han. "Jaja. Jeg har det fint. Hvad med dig?". "Fint, tak". "Forresten tænkte jeg at vi kunne gå. Der er ikke så langt. Det er bare sådan et godt vejr, og så kunne det også være...hyggeligt" sagde han på vej ud ad huset. "Det er i orden. Du har jo også ret" smilte jeg, og så gik vi hen mod kampen.

 

*Ankommet*

Åh skønt. En kølig hal. "Om" Om? Hvad skal det betyde? "Hvad?" Sagde jeg højt. Alt larmen gjorde man ikke kunne høre noget. "Kom!" Råbte Jason højt. Han tog fat i min hånd, og tog mig med over til to pladser langt nede. Faktisk helt nede. Minder det jer om noget? Pladser helt nede i munden til en basketball kamp? Justin! "Er det okay vi sidder her?" Sagde Jason, da vi havde sat os. "Ja!?" haha. I ved måske hvorfor ;)

Jeg rullede min cardigan sammen og lagde den på mit skød, men så tog Jason den. "Jeg skal nok passe på den" smilte han. Og så smilte jeg selvfølgelig tilbage "tak".

"BYD VELKOMMEN TIL LOS ANGELES CLIPPERS" Råbte en mand igennem en højtaler. Alle begyndte, at råbe og klappe, da holdet løb ind på banen. "OG BYD VELKOMMEN TIL OKLAHOMA CITY THUNDER". Og det samme igen. Salen blev fyldt op med snak og klappen. "OG IKKE MINDST. BYD VELKOMMEN TIL PUPLIKUM". Og det samme igen.

Hele holdet fandt, hver deres plads, og så kom startfløjten. Og så jeg har sagt før, så begyndte alle, at råbe. Jason var helt vildt into it. "Hvem skal jeg stemme på?" Sagde jeg, da jeg lænede mig over til hand øre. "Nu hvor du ikke rigtig kender holdene, så skal du bare stemme på...dem du vil". Jeg nikkede kort, og kiggede ud på banen.

*Lidt længere inde i kampen*

Jeg havde stadig ikke fundet et holdt som jeg ville stemme på. "Hvem stemmer du på?" Spurgte Jason. "Det ved jeg ikke endnu".

Nu begyndte der at komme Kiss Cam på en skærme, der sad som en ring oppe i hallens loft. Det minder mig selvfølgelig også om Justin. Det var nogle søde 'videoer' der kom, men også sjove. Jason sad også, og kiggede på dem. Pludselig kom Jason og jeg op på skærmen. Jeg begyndte at grine lidt og Jason kiggede på mig imens han smilte. Ligesom Justin kiggede på Selena, da de var på skærmen.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...