Born To Be Somebody

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Igang
Jeg har længe gået og dagdrømt om denne her, og nu fik jeg lyst til at skrive den. Den handler om Allison (tilfældigt navn) som vil gå på High School i USA. Hendes High School ligger i Los Angeles. Hun har ikke selv valgt det skulle være der, men EF som er dem der hjælper en med at komme der over osv. I hendes fritid går hun til dans. Danse holdet får gode nyheder og må derfor selv vær i sær vælge et sted i Nordamerika de vil hen og optræde. Allison er Belieber, derforvælger hun selvfølgelig Stratford. Da turen går til Stratford møder hun er person hun vidst har gået og drømt om noget tid ;)

3Likes
0Kommentarer
257Visninger
AA

3. It's My Choice

"Vil du ikke side hos os?" Spurgte Jason mig om, da jeg gik ned igennem gangen, med min bakke, med mad på. Jeg kiggede over på Ashley og Emmy. De kiggede på hinanden, og så smilte de lidt falsk tilbage, imens de nikkede kort. Jeg smilte tilbage og gik over til Jason og Luke. "Jeg lovede at gå over til Ashley. Vi skal lige snakke, så er tilbage om lidt" sagde Luke langsomt. Jason kiggede underligt på ham. "Nå, men så er det bare os" smilte Jason. "Ja" smilte jeg. Jeg er meget nysgerrig, så jeg forsøgte at overhøre deres samtale.

 

Luke: Årh nu er det nok. Allison er sød og bla bla bla, men nu snakker de to for meget sammen. Han aflyste endda vores aftale, så de kunne være sammen. Det er ikke fordi jeg vil sige onde ting, men..."

Ashley: du har ret.

Luke: har jeg det?

Ashley: Ja! Vi skulle mødes ved Starbucks kl. 15, og så kom hun kl. 16, fordi hun "ikke havde set hvad klokken var" da hun var sammen med ham.

Luke: Så nu snakker hun kun om ham?

Ashley: Narh... hun snakker stadig meget om Justin Bieber, men det behøver vi ikke at ændre.

Luke: Haha nej okay.

Ashley: Så hvad gør vi?

Luke: I må bare lave en masse aftaler med hende og jeg med Jason.

Ashley: Vi kan vel altid give det et forsøg.

Luke: Perfekt! Ses

Ashley: Ses.

 

Snakker vi så meget sammen? Luke kom over til mig og kiggede på Ashley og så på mig. "Øhm... Ashley ville gerne spørge om du ville...øh?" han kiggede over på Ashley igen. Jeg kiggede også over på hende. Hun stod og prøvede at formulere noget til Luke. Men hun skyndte sig at klø sig selv i håret og smile, da hun så jeg kiggede. "Hun ville spørge om du ville med hende ud og shoppe" han kiggede over på hende igen. "Og det kan hun ikke selv spørge om?" sagde jeg surt. Han kiggede underligt på mig. "Jooo?"I sagde han. "I get it" Luke og Jason kiggede underligt på mig.

 

"I vil ikke have at Jason og jeg snakker sammen" sagde jeg surt. "Hvad mener du?" spurgte han nysgerrigt. "Jeg hørte jer snakke om det" jeg kiggede ned i bordet. "Men det er fint. Jeg tager med hende ud og shoppe, og hvad i ellers vil have mig til". "Undskyld, men..." Jeg skyndte mig at afbryde ham "Nej det er fint. Jeg ville ikke snakke med Jason, for at ødelægge nogens venskab. Selvom vores måske bliver ødelagt" sagde jeg trist. Luke kiggede trist på mig, og Jason kiggede surt på Luke. Luke kiggede over på Jason og sagde "Hvad?". Jason lavede elevator blikket. "Nå, men i kan bare side sammen. Jeg er ikke mere sulten". "Men kan vi så ikke mødes mere?" Spurgte Jason mig om. Jeg kiggede over på Luke "Nej det kan vi ikke"

 

Jeg vendte mig om og løb ned til skabene. Ashley og Emmy kom løbene efter mig. "Er du okay?" De kiggede underligt på hinanden. "Ja" smilte jeg. "Skal vi så tage ud og shoppe i dag?" spurgte jeg. Jeg prøvede at fake et smil. Det lader til at de heldigvis ikke hørte samtalen mellem Luke og jeg. De smilte til mig også sagde "Ja". Vi smuttede ud til bussen og satte os. "I sidder bare sammen. Jeg er bag jer" sagde jeg imens jeg gik om bag dem. "Skal vi høre musik?" Spurgte Ashley. "Nej tak. Det er lidt svært at have høre telefoner i når man sidder bag ved" smilte jeg. "Nåår. Øhm. Jeg mente nu til Emmy, men du må da også".

 

Mit smil forsvandt lidt ud i den blå luft "Nå. Nej i høre bare" sagde jeg surt. Nu må jeg ikke snakke med Jason. Luke og jeg er ligesom ikke de bedste venner. Og nu sidder Ashley og Emmy sørme og høre musik sammen. Lukker mig ud fra deres lille "gruppe", og de har lige siddet og klaget over, jeg snakkede for meget med Jason. Jeg rev høretelefonerne ud af deres øre som de delte. De kiggede overraskede på mig. "Undskyld vi hørte ikke du sagde noget" sagde Ashley. "Jeg sagde ingenting" svarede jeg flabet og kiggede ud af vinduet. Ashley og Emmy kiggede om til mig "Er der noget gjaldt?" Spurgte Ashley. Jeg svarede ikke. Det var jeg godt nok alt for sur til. "Tror du hun hørte, hvad vi snakkede med Luke om?" Hviskede Emmy til Ashley. "Det kan da godt være" Hviskede Ashley tilbage.

 

Nu stoppede bussen endeligt. Vi var lige udenfor det store shoppingcenter. "Hvor vi du starte med at tage hen?" Spurgte Ashley glad, for at redde mit sure humør. "Et sted hen hvor man kan købe nye venner" Ashley og Emmy kiggede underligt på mig. "Sagde jeg lige det højt?" Det var seriøst ikke mening at de skulle ud. "Undskyld. Jeg er lidt forvirret" Stadig sur, men det skulle ikke gå ud over dem. Årh hvad vrøvler jeg om? Jeg har en god grund til at være sur på dem, når de ikke tør lade mig snakke med Jason. "Kan vi ikke bare starte fra bunden?" Sagde jeg og gik hen til den første butik. Forever 21. De gik op ved siden af mig i, hver sin side. "Årh, se hvem der kommer der" sagde Ashely irriteret. Det var Sandy. Skolens snob.

 

"Hejsa tøser" sagde Sandy. Ashley lavede elevator blikket og Emmy lavede -.-' blikket. "Hvis du kommer for at fortælle at vi er uduelige venner, så bare gå!" Sagde Ashley. Jeg kiggede underligt på Ashley. "Hun plejer altid at fortælle os at vi ikke er gode for dig. Og det kommer fra hende, som tror hun kan kommandere rundt med, hver og en, og tror hendes to små 'venner' er hendes tjenere" sagde Ashley meget surt. "Du skulle nødigsnakke fr. Perfekte. Jeg hørte Dig og Emmy snakke om i ville tage til en kamp med nogle venner uden at invitere Allison. Det er noget med, at hun bruger lidt for lang tid på at snakke med Jason efter jeres mening" Ashley og Emmy så vildt sure ud. "Vi skal ikke til nogen kamp med en masse venner uden hende!". Emmy så vildt surt på Sandy. Sandy så ligeglad ud. "Hvem tror du på?" Skyndte Sandy sig at sige. "Tjaa". "Hun tror da på os! Tror du seriøst hun vil tro på en løgner som dig, eller hendes venner, som os" afbrød Ashley. "Årh hold op. I ved udemærket, hvad jeg taler om" sagde Sandy højt. "Du har bare fundet på det med den kamp!" Sagde Emmy irriteret. "Nå så det er det, men det passer da, at i synes hun snakker for meget med Jason" sagde Sandy flabet.

 

Der var ingen der sagde noget. "Nå så blev der stille" sagde Sandy med et falsk smil. Emmy og Ashley vendte sig om mod mig. "Undskyld Allison. Det var ikke mening du skulle vide det" sagde Ashley. Jeg blev vildt irriteret over det. "Jeg ved det allerede!". De kiggede underligt på mig. "Jeg hørte jer tale med Luke om det". "Så står vi lige. Nu er vi BEGGE falske venner" sagde Sandy flabet" Ashley surt på Sandy. "Kan du ikke bare kort blande dig udenom!?" Sagde Ashley irriteret til Sandy. "Nej" sagde Sandy flabet tilbage. "Hvem tror du på?" Spurgte Sandy. Ashley og Sandy kiggede surt på hinanden. "På ingen af jer!? Årh jeg ved det ikke! Jeg har ondt i hovedet, jeg har ikke lavet andet end at diskutere i dag, og jeg er ved at miste mine venner, så jeg gider ikke mere! Forstå det! Heldigvis har jeg lige penge med til bussen hjem. Ses" sagde jeg og løb ud til bussen, som holdte lige udenfor.

 

*Der hjemme*

 

"Hallo!?" Råbte jeg da jeg kom ind ad døren. Der var ingen der svarede tilbage. Så hvem skal jeg så snakke med i morgen? Ashley? Nej vi er ikke så gode venner. Emmy? Nej samme med hende. Sandy? Nej!? Luke? Nej ikke min bedsteven. Luke!? Jaa. Vent, nej. Jeg må jo ikke. Jeg vil gerne snakke med ham, men jeg forstår Ashley og Emmy. Men nu er der bare ikke andre at snakke med. Jeg gik ind i stuen, imens jeg var ret ked af det. Jeg lod en tåre falde ned på mobil. Den faldt ud for appen instagram. Hvorfor ikke? Jeg smittede ind på Insta og gik under Justins profil. Du ved Bieber. Jeg kiggede hans billeder igennem. Det fik mig straks i bedre humør.

 

Jeg kom til billedet med teksten "Know who you really are not what people tell you you are. ♛

 

Jeg blev ved med at læse det om og om igen, og tænkte meget over teksten. "Know who you really are not what people tell you you are" sagde jeg langsomt. Et smil poppede op på mit ansigt. Jeg er ligeglad med om de synes jeg skal snakke med ham eller ej. De må sige, hvad de vil, men jeg er mig og der er ikke nogen der skal fortælle mig, hvem jeg er. Tænkte jeg stolt. Jeg smilte helt vildt, imens jeg gik over efter noget vand.

 

Jeg løb hen af gulvet og gled på fødderne den sidste meter (med vilje). Jeg tændte for musik og hørte Confident af Biebs. Skal jeg skrige højt op? Tjaa hvorfor ikke? Smilte jeg og skrogede højt op. "DON'T DO IT TO ME" sang jeg højt med. Wow mit humør er jo gået fra dårligt til overdrevet godt humør. Jeg dansede rundt. Det var bare en underlig dans. Hvis det kan kaldes dans. Haha.

 

Pludselig gik terrassedøren op. Jeg kiggede hurtigt der hen, med mit uleddelt hår. Det var Jason! Pinligt! Jeg løb hen og skrugede ned for musik. Jeg vendte mig akavet rundt og smilte. "Døren stod åben" sagde han hurtigt, imens han pegede på døren, som han lige var fået ind ad. "Tror du jeg ville anmelde dig?" Grinte jeg. Han smilte bare tilbage. "Jeg ville ønske vi måtte snakke sammen" sagde han trist. "Det er jo ikke fordi vi ikke må. Det synes bare vi snakkede for meget sammen" sagde jeg trist tilbage. "Men de synes slet ikke vi skal snakke sammen". Jeg kiggede trist ned i gulvet "Det er vel rigtig nok". Jeg ville sådan gør ham i bedre humør. Og så mig selv. Mit humør er ligesom faldet lidt igen.

 

"Vil du bare lade dem bestemme, hvem du skal snakke med?" Spurgte jeg ham om. Han kiggede nysgerrigt på mig "Nej". Jeg gik hen til musikken og tændte U Smile.

 

"I'd wait on you forever any day

Hand and foot

Your world is my world

Yeah"

 

Jeg vendte mig om og sendte et sødt smil, imens jeg grinte lidt. Han stod stadig og så trist ud. Kun et lille smil dukkede op på hans ansigt. "Aww come on" sagde jeg, for at få ham til at smile mere. Og det hjalp. Han smilte endnu mere nu, og så kiggede han kort ned i jorden. Det fik også mig til, at smile mere. Han gik tættere på mig og smilte. Han kom tættere på. Og tættere. Og tættere. Jeg begyndte at kunne mærke hand åndedragt. Han kiggede ned på mine læber og, så ind i mine øjne. U Smile kørte stadig i baggrunden. Jeg så han lukkede sine øjne, og så gjorde jeg.

Pludselig blev terrassedøren åbnet. Igen. Vi kiggede begge to hurtigt derover. Ashley og Emmy stod i døren og kiggede akavet på os.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...