Born To Be Somebody

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Igang
Jeg har længe gået og dagdrømt om denne her, og nu fik jeg lyst til at skrive den. Den handler om Allison (tilfældigt navn) som vil gå på High School i USA. Hendes High School ligger i Los Angeles. Hun har ikke selv valgt det skulle være der, men EF som er dem der hjælper en med at komme der over osv. I hendes fritid går hun til dans. Danse holdet får gode nyheder og må derfor selv vær i sær vælge et sted i Nordamerika de vil hen og optræde. Allison er Belieber, derforvælger hun selvfølgelig Stratford. Da turen går til Stratford møder hun er person hun vidst har gået og drømt om noget tid ;)

3Likes
0Kommentarer
258Visninger
AA

6. Friday Fun

"Jason!" Sagde jeg glad. Jeg satte mig og vi slog begge to armene ud. "Du giver bare sådan nogle fantastiske krammere". Han smilte tilbage til mig "Ilm! Og bare så du ved det. Jeg fik lov til at blive lukket ind". "Jaja. Ikke ironisk ment" smilte jeg. "Hvorfor er du så glad?" Spurgte han nysgerrigt. "Der ved jeg ikke. Jeg har nu også været lidt ked af det, men så kom Ashley med en overraskelse, som jeg ikke kender endnu, men jeg er spændt, og så kom du, OG så er det weekend!".

 

"Ked af det?" Sagde han. Jeg kiggede lidt trist rundt omkring. Altså på det jeg overhovedet kunne se. "Ja. På mit danse eller cheerleader hold kan man selv vælge en by man vil danse i med sit hold her i NordAmerika. De anse gold skal andre steder hen. Vi er jo ikke en masse små hold, men vi opviser sammen til kampe og alt muligt. Så hver af alle de her hold kan selv vælge hver især". "Det er da godt!" Afbrød han. "Ja, MEN det ser ud som om, at jeg ikke kan. Det ligger nemlig der ved sommerferien, og der er jeg taget hjem".

 

Han kiggede trist på mig. "Hvorfor tager du så ikke bare et år mere her eller noget?". Årh den ting ingen forstår. "Det lyder som om ingen af jer ved, at der er noget der hedder en pris!? Det er ikke bare gratis for mig at komme! Jeg vil gerne, MEN JEG KAN IKKE!". Han stod med store øjne direkte mod mig. "Undskyld. Jeg er bare lidt. Sådan...ked af det. Jeg forstår godt i ikke ved hvordan jeg har det, men en pris? Helt seriøst?". "Und...skyld" sagde han langsomt. "Nej det er mig der skal sige undskyld" sagde jeg sløvt. "Skal vi ikke snakke om noget andet?" Sagde han hurtigt. Jeg nikkede kort, imens jeg kiggede ned i jorden.

 

*På skolen og ASHLEY'S synsvinkel*

 

Jeg kiggede rundt efter Allison. Hun skal jo ikke vide noget om min overraskelse. Mine øjne gled fra højre til venstre. Perfekt! Hun er her ikke. Jeg små løb hen til mit skab, hvor Emmy stod. "Emmy!?" Viskede jeg imens jeg kiggede ind i skabet. Hun kiggede underligt på mig. "Hvorfor visker du" hun holdte en lille pause. "Jeg mener vi?". Jeg kiggede rundt bare for at være sikker på, at Allison ikke var her. Emmy begyndte også at kigge rundt.

 

"Vores cheerleader/danse hold har mulighed for at komme til en anden by og optræde. Jeg forklare det hele bagefter. Men det ligger omkring sommerferien og der er hun her ikke! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre...så jeg tænkte på at hun..." Jeg kiggede efter Allison igen. Hun var stadig ikke. Den der var tættest på var nok Sandy. Hun kiggede koldt på mig. Jeg fjernede hurtigt mit blik fra hende. Emmy stod og ventede på svaret. "Nå ja. Jeg vil gerne..." jeg dæmpede stemmen og førte mit hovede tættere på Emmy's.

 

Hun trak langsomt hovedet mere bagud. "Hvad er der!?" Sagde jeg og rettede mig op. "Troede du ville kysse mig" sagde hun og kiggede underligt på mig. Jeg lavede elevator blikket. "Hvorfor reagere jeg overhovedet som om du har sagt noget dumt? Lad os ikke glemme da du sagde 'GOD WEEKEND!' en mandag" grinte jeg. "Jaja...kom nu bare til sagen". "Okay...jeg havde tænkt hun kunne bo hos mig måske lidt efter sommerferien og måske med sommerferien. Eller indtil næste sommerferie. Jeg ved ikke helt endnu. Hun skal nok lige lidt hjem og besøge sin familie, og hendes familie kan også godt komme og besøge hende her". "God ide! Så kan hun jo alligevel komme med!" Smilte Emmy. "Nemlig. Men HUSK nu...ikk' sig noget til hende! Jeg har ikke fået spurgt endnu". "Min mund er lukket" sagde hun, imens hun kørte hendes tommelfinger og pegefinger langs munden, som om det var en lynlås.

 

Emmy kiggede på Sandy, som gik hen ad gangen. Jeg vendte mit hovedet om mod Sandy. "Skal vi gå?" Spurgte jeg Emmy om. Hun kiggede forvirret på mig "Når...ja lad os gå".

 

*JASON'S synsvinkel*

 

Matematik...jeg skimtede imellem mine bøger. Der! Jeg tog bogen ud af skabet og lukkede det. "SANDY!" Sagde jeg forskrækket eftersom hun lige havde stået bag lågen til skabet. "Ja det er mit navn". Jeg kiggede irriteret på hende. "Hvad vil du?". "Jo nu du spørger er der faktisk noget jeg vil. Jeg har ser, hvor trist Ashley er over det med de der optrædninger". Jeg kiggede underligt på hende. "Hvor kender du noget til optrædningerne?"

 

Hun kiggede nervøst på mig. "Jeg...hørte hende snakke med Ashley og Emmy". "Men sagen er den, at jeg synes du skulle gøre noget for hende. At trøste hende gør jo ikke ligefrem så hun kan optræde. Du skulle tage og invitere hende ind i dit hjem. Altså bare sådan lidt tid eller meget. Jeg ved ikk'". Sandy stod kiggede lidt ned i jorden. "Har du det godt?" Spurgte jeg. Hun kiggede underligt op på mig. "Er det nu forkert at være et godt menneske?" Spurgte hun en smule surt. "Nej...nej selvfølgeligt ikke!". "Og hvorfor er det lige mig der skal spørge?" Spurgte jeg underligt. "Hun kan ikke rigtigt lide mig. Jeg ved ikke hvorfor, men..." Mit grin kunne næsten ikke holdes inde. Så hun ved ikke hvorfor nogle folk ikke kan lide hende? Ikke alle opfører sig som om de er Queen B. "Hvad?" Spurgte hun og rettede på hendes hår. "Er der noget der sidder forkert?" Spurgte hun hurtigt. "Nej. Hvad vil du sige?"

 

"Du er bare så gode venner med hende". Hun kiggede spændt på mig, men samtidig nervøst. "Vil du have jeg skal svare nu?" Jeg kiggede på hende med store øjne. "Få nu bare spurgt så hurtigt som muligt!?" Hun svingede sit hår bagud og gik. Og hvad hvis hun ikke må? Mit triste blik vendte hurtigt ned mod gulvet. Pludselig kunne jeg mærke to hænder over mine øjne. "Gæt hvem det er". "Hmm... kan det muligvis være...Allison?". Hænderne blev fjernet fra mine øjne, så jeg kunne vende mig om. "Jeg vidste det!" kom det med det samme fra mig. Hun begyndte at smile, men det skiftede hurtigt til noget mere trist. "Er der noget gjalt?" spurgte hun nervøst. "Nej! Det...nej...fint...jeg mener altså jeg har det fint". Hun kiggede forvirret på mig. "Okay...". Hun så tvivlsomt på mig. Jeg fjernede hurtigt blikket, og begyndte at gå, med hende selvfølgelig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...