My little secret

Alexis Winter er en ung pige på 17 år, som har en hemmelighed, som ingen skal vide. Hun begynder på college, for at komme væk fra sin opvækst. Hun er faktisk lidt over 1000 år, men ligner en på 17 år. Hvordan kan det lade sig gøre? Hun er nemlig en varulv. Møder hun andre med samme hemmelighed?

4Likes
7Kommentarer
308Visninger
AA

3. Kapitel 2

Duften her var anderledes, men på en god måde. Lyden fra min kuffert kunne tydelig høres i forhallen. Man kunne også høre stilletternes klikken mod gulvet og deres hviskende stemmer. Jeg stillede mig hen til en af de store stolper. Hallen var hvid. Næsten lysende. Stolperne var også hvide og med masse gamle udsmykninger på. Møblerne var moderne og sorte.

 

”Du må være ny her.” Jeg vendte mig rundt og fik øje på en sorthåret pige. Hun var en af de finere piger. ”Øh, ja.” Sagde jeg usikkert. Jeg kunne mærke nogle underlige følelser fra hende, men tænkte ikke nærmere over det. ”Kom, så skal jeg nok hjælpe dig.” Hun tog fat i min arm og trak lidt i mig, men så ramte en anden hånd på min skulder. ”Adison, gå du tilbage til dine dukker.” Det var en hæs og sexet stemme. Jeg fik en følelse af tryghed. Adison slog sit hår til side og gik over til en flok piger. Jeg vendte mig rundt. Woaw. Hans flotte gyldne øjne og hans blege hud. Han var fantastisk. Jeg følte en trang til at beskytte ham og gøre alt for ham. Jeg følte mig, jeg ved ikke hvad jeg følte mig. Det var svært at forklare. ”Mit navn er Sebastian.” Han rakte hånden frem. Jeg tog den. Hans hænder var bløde. Der var et eller andet magisk mellem os.

”Har du et navn?” Han smilede charmerende. ”Alexis.” Fik jeg sagt. ”Det var et pænt navn. Skal jeg hjælpe dig med at få dine kufferter op på værelset?” Han tog automatisk fat i min kuffert. Jeg nikkede hurtigt.

 

Han fulgte mig op til mit værelse. Jeg vidste ikke hvorfra han vidste hvor jeg skulle sove, men jeg var ligeglad. Han åbnede døren for mig og tændte lyset. ”Velkommen til dit hjem de kommende uger.” Han grinte lidt og jeg kunne heller ikke lade være med det. Jeg gik ind og kiggede mig lidt omkring. Det var ikke særlig stort, men hyggeligt.

Han stillede min kuffert op af sengen. ”Nu vil jeg lade dig være alene, så du kan få pakket ud.” Jeg smilede usikkert. Han forsvandt ud af døren og jeg begyndte at pakke ud. Lidt efter gik døren op og en pige kom ind. Hun havde samme farve hår som Sebastian og de samme gyldne øjne. ”Hey.” Hun smilede stort og gav et lille hop fra sig. ”Hej.” Jeg smilede og fortsatte med at pakke ud. ”Kan se du har mødt min tvilling Sebastian.” Hun smed sig på den ene seng. Jeg nikkede og kunne mærke varmen stige i mine kinder. ”Du synes han er lækker.” Hun lagde sig om på maven og vippede frem og tilbage med fødderne. ”Han ser godt ud og virker mega sød.” Jeg satte mig på den anden seng. ”Du kan lide ham.” Hun smilede stort. ”Jeg har kun lige mødt ham.” Jeg lagde mig ned på ryggen. ”Men du får alligevel en varm følelser igennem kroppen når han rører dig.” Hun smiler. ”Og når du ser ham ind i øjnene så føler du, at han er alt du kan tænke på og den eneste du har lyst til at være sammen med er ham.” Hun smilede udfordrende til mig. ”Ja.” Jeg sukkede. ”Vent, hvordan ved du det?” Jeg kiggede forvirret på hende. ”Jeg kan læse dine tanker. Jeg er halv vampyr og ved, at du er varulv.” Hun smilede. ”Halv vampyr? Hvordan ved du det?” Jeg kunne mærke panikken stige. ”Jeg kunne læse det i dine tanker. Ja, altså min mor var menneske da jeg blev født og så blev hun forvandlet af min far bagefter. Du kender dem måske. Amanda og Christian?” Jeg nikkede usikkert. Christian var en af de vampyrer, som boede i Forks og han havde fundet sig mage, Amanda. Jeg vidste bare ikke, at de havde fået tvillinger. ”Vent. Så Sebastian ved også at jeg er varulv?” Jeg tog det hele overraskende roligt. ”Nej, men han finder ud af det på et eller andet tidspunkt.” Hun kiggede ned i jorden. ”Hvordan det?” Jeg kiggede usikkert på hende. ”Vi deler et slags bånd. Vi kan ikke holde hemmeligheder, for når vi kommer i berøring med hinanden, så kan vi se hinandens tanker og hemmeligheder.” Hun sukkede irriteret. Jeg rystede vildt på hænderne og prøvede at samle alle tanker, men de blev hele tiden ved med at blive til tanken om at Sebastian kommer til at afsky mig på grund af hvad jeg er. En varulv. Vampyrs fjende i flere år. Godt nok klarer vi det fint med Cullen familien, men de bor også et stykke væk, men Sebastian. Ham skal jeg se hver dag. Jeg kunne mærke mine vejrtrækninger blive hurtigere. Jeg kiggede panisk efter en udvej og lagde mærke til at vinduet stod åbent. Jeg satte i spring ud af vinduet og landede som en kat. Jeg satte i løb og for vandlede mig i et spring. Jeg løb ind mellem træerne i skoven og tankerne flød rundt i hovedet på mig. 

------------------------------------

Håber i kan lide historien. Starten bliver lidt hurtig, men det skal nok gå lidt langsommere nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...