My last dance with you...

En kærlighedshistorie. Lara og Harry har været kærester i 1 år. Et år med frustrationer, sygdom og kys. Men bliver deres forhold bedre af at Harry er kendt boyband stjerne?

0Likes
0Kommentarer
301Visninger
AA

3. Let Me Help You

Vågner da morgen dagens lys stråler ind ad vinduet. Ligger i en stor dobbeltseng i et lyst værelse. Vender mig roligt rundt i sengen. Der ligger han. Harry. De sødeste brune krøller. Ligger og kigger på ham i flere minutter. Han åbner stille sine øjne flotte og grønne som de er kigger han på mig. Smiler. Ligger sin hånd på min kind og nusser mig. "Jeg elsker dig..." hvisker han. Jeg smiler. "Vi skal nok komme igennem det her." hvisker jeg og smiler til ham. Han gør noget ved mig som ingen andre drenge kan gøre. Han får mig til at føle perfekt. Måske virker det lidt åndsvagt når vi for 2 sekunder siden hadede hinanden. Skænderier skal også til. "Har du set hvor godt vejr det er i dag? Det er vildt dejligt! Skal vi ikke....." Han afbryder mig. "Jeg skal på sygehuset i dag..." siger han og tager min hånd. "Du er skuffet nu?" siger han og rejser sig op fra sengen. "Det er også forståeligt nok..." siger han til sig selv. "Nej! Jeg er overhovedet ikke skuffet! Jeg tager med dig!" siger jeg til ham og nikker til ham. "Nej, du bliver nok nødt til at blive hjemme..." siger han. "Nej, jeg tager med!" afbryder jeg hurtigt. "Det går ikke...Jeg tager selv afsted Lara..." svarer han og går ind i køkkenet. Jeg skynder mig op fra sengen. Og går ud i køkkenet. "Jeg tager med!" siger jeg bestemt. Han sætter begge sine hænder på køkkenbordet og sukker. "Lara! Kan du ikke forstå at du ikke kan tage med!?" siger han bestemt. "Nej, jeg tager med!" svarer jeg igen. "STOP DET!" råber han. Jeg trækker mig tilbage. Kigger ned i jorden. "Undskyld..." hvisker han. "Nej, nej! Lad værre med at undskylde!" siger jeg til ham og kigger bedende på ham. Han går hen til mig. Tager fat i mine hænder. "Tag med..." siger han. Hans hæse, dybe stemme skærer direkte igennem mig og giver mig gåsehud. Jeg smiler til ham. Han kysser mig og går ind i soveværelset. Finder sin hvide skjorte frem. "Vi kører om lidt..." siger han og smiler til mig. Jeg går ind i soveværelset. Roder mit klædeskab igennem for at finde noget nogenlunde rent tøj. Finder mine nyeste sko frem. Man kan jo ikke ligne noget der er løgn til sådan en slags samtale. Vi sætter os ind i bilen. Hele vejen derhen tænker jeg på hvor langt jeg vil gå for at hjælpe ham, og kommer frem til at jeg vil gå igennem ild og vand for ham. Pludselig brydes tavsheden. "Du behøver ikke at hjælpe mig..." siger han og kigger på mig. "Jo! Er du sindssyg! jeg hjælper dig!" svarer jeg og kigger underligt på ham. Det er som om at han ikke gider at have hjælp. Tavsheden finder nu sted igen i bilen. Der går ikke lang tid, før vi ankommer til sygehuset. Vi stiger ud af bilen, og går hen til indgangen. Hånd i hånd. En lille spinkel dame med hestehale tager i mod os. "Hej, nu skal jeg vise jer vej..." siger hun og peger hen af gangen. Vi følger raskt med. "Hvis i bare går ind her, så sidder der en læge inde af døren til højre. Han giver slip på min hånd, og åbner døren. En mand sidder med ryggen til. Han er skaldet og har en hvid kittel på. "Goddag..." siger han. Han har en virkelig dyb stemme, som runger i hele rummet. "Hej..." siger vi i munden på hinanden. "Du må så være Harry Styles?" siger manden og kigger på Harry. "Ja...Ja det er jeg..." svarer Harry. "Tag plads." siger manden og finder nogle papirer frem. Harry trækker stolen ud for mig. Skubber den på plads og sætter sig ned på sin egen stol. Han tager min hånd under bordet. Hans hænder er svedige og varme. "Du er alvorligt syg Harry..." siger lægen pludseligt, efter han i lang tid har haft siddet og bladet en masse papirer igennem. "Jeg hjælper ham...!" svarer jeg hurtigt i munden på ham. Han griner og svarer "Jamen det er jo ikke lige såda...." "Han får min nyre!" afbryder jeg ham. "Ja, det kan godt være. Men at bytte rundt på menneskelige organer er ikke bare lige noget man gør!" siger han bestemt og kigger alvorligt på mig. Jeg kigger nervøst hen på Harry, og klemmer endnu mere om hans hånd. Han kigger på mig, og gør tegn til at det nok skal gå. "Ser du. Hvis du vil hjælpe Harry, ved at give ham din ene nyre, er der en stor risiko for at du på et eller andet tidspunkt får nyresvigt, stort set samme problem, dermed får du behov for en ny nyre, og det er jo ikke bare lige sådan at få..." Jeg afbryder lægen. "Jeg hjælper ham! Er det så svært at forstå?" siger jeg og kigger nedværdigt på ham. Han synker og ryster på hovedet. "Javel. Det er din beslutning. Vi tager jer ind i morgen. Dette skal udføres så hurtigt som muligt!" siger lægen og kigger alvorligt på os begge. "Nå..." siger han, rejser sig op og hentyder til at vi skal forlade lokalet. Harry rejser sig op, giver lægen hånden. Jeg går lige i hælene på Harry, og giver pænt lægen hånden. Vi sætter os ud i bilen. Jeg tænder for radioen. Harry slukker den med det samme. "Du behøver ikke at gøre det her skat?" siger han og kigger bekymret på mig. "Jo! Selvfølgelig, vil jeg gøre det! Det er ikke en så svær beslutning?" svarer jeg og rynker på næsen. "Jeg elsker dig...!" siger han og smiler. Han kører hurtigt hjem, lukker døren op for mig, og tager mig rundt om livet. Han ligger mig op af bilen og kysser mig dybt. Vi løber sammen hånd i hånd op ad trappen. Griner højlydt. Lukker os inde i lejligheden. Tager vores tøj af. Kaster os i sengen. Han kysser mig. Kærtegner mig blidt, rynker på næsen og griner. Det gode gamle grin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...