My last dance with you...

En kærlighedshistorie. Lara og Harry har været kærester i 1 år. Et år med frustrationer, sygdom og kys. Men bliver deres forhold bedre af at Harry er kendt boyband stjerne?

0Likes
0Kommentarer
303Visninger
AA

2. I miss you

 

Det er vores 1 års dag i dag.

Jeg er flygtet fra den kolde lejlighed til min søsters lyse omgivelser. Jeg har ikke fortalt hende noget om Harry. Min søster, Bethany, er nok den bedste søster man kan ønske sig. Hun har altid plads til en boboer ekstra. Det slår mig pludselig hvordan Harry egentlig har det? Han aner ikke hvor jeg er? Og jeg har ikke snakket med ham siden skænderiet i går. Måske sidder han stadig og græder på gulvet. Inderst inde har jeg en dårlig fornemmelse af at han vil gøre sig selv ondt. Tænder for mit fjernsyn og prøver at komme på andre tanker. Det kan bare ikke lade sig gøre. Han betyder alt for meget for mig. Jeg vil bare ikke indse det. Tænder for min mobil. Slukker for min mobil. Tænder igen. Slukker igen. Skal jeg give ham et kald? Måske er han helt ude af den. Men på den anden side har han godt af at smage sin egen medicin for en gangs skyld. Harry er den person som aldrig har fejlet før. Han er perfekt. På virkelig mange måder. Hans smil. Hans personlighed. Hans hår. Hans udstråling...Stopper mig selv, ryster på hovedet og tager en slurk af mit vand. Tænder min mobil og skriver min kode. Ja...Forstyrret endnu en gang. Harry og jeg. På en sommer dag. "Flot baggrund..." lyder det kækt fra min søster. Hun anede ikke noget om alt det her rod. "Ja..." siger jeg tomt, og kigger ud i luften. "Er der noget galt?" spørger Bethany. Jeg er et kort øjeblik på helt andre tanker. "Hallo?" siger hun, og vifter aggressivt en hånd foran mit fjæs. "Øhm....Nej!" svarer jeg hurtigt.

Sætter mig ind på værelset. Et lille lyst værelse, tapetseret med forskellige plakater, udsigt til byen som på denne tid af døgnet er fyldt med stressede men smilende mennesker. Så er der mig. Kæreste sorger. Har aller mest lyst til at være sammen med Harry, men kan ikke få mig selv til at kontakte ham, efter det han gjorde i går.

Der er noget galt med ham. Sidder længe og tænker på hvordan han har forandret sig her på det sidste. Han har fået flere tatoveringer, en af dem har jeg især undret mig over..."It's too late now..." Det er for sent nu? Har prøvet at spørge lidt ind til den. Men han undviger mig, og kaster blikket tomt mod vinduet. 

Ligger i min seng. Tænker på Harry. Mon han ringer til mig? Har han gjort sig selv ondt? Kan i det hele taget ikke forstå særlig meget af det her rod. Prøver at falde lidt til ro, men det lykkedes ikke. Kan ikke holde op med at tænke på hvor lykkelige vi var for blot 2 måneder siden.

Gadelygterne tænder og lyser rummet op i den mørke nat. Falder roligt i søvn.

Vågner med et set da min telefon ringer. "Harry skatten..." overvejer et kort øjeblik om jeg skal spille kostbar. Nej. Tager den. 

"Hallo?" siger jeg roligt. "Ja....Det er Harry....Jeg har noget jeg skal fortælle dig..." siger han. Hans stemme er dyb og trist. "Ja?" siger jeg nysgerrigt og rynker på øjenbrynene. "Jeg........Jeg.......er syg....Jeg er syg Lara....." stammer han. "Hvad? Hvorfor har du ikke fortalt mig det!?" siger jeg. Er frustreret over at han ikke har fortalt det til mig noget før. "Undskyld." hvisker han. "Jeg elsker dig." siger han tøvende i røret. Kan høre at han græder. "Hvad sker der Harry?" siger jeg. "Det er for sent nu..." siger han og snøfter. "Harry? Du kan sige alt til mig! Hvad fejler du?" spørger jeg. "Jeg er alvorligt syg." siger han. Kan høre at han begynder at græde. "Harry! Jeg er på vej hen til dig!" siger jeg hurtigt. "Lara. Stop det. Det er for sent nu." siger han. "Harry?" svarer jeg. Beeeeeeeep. Han har lagt på. "FUCK!" råber jeg frustreret. Tager noget komfortabelt tøj på. Jeg bliver nødt til at tage hen til ham.

Hvad er det der sker? Løber ud i køkkenet, prøver at liste så Bethany ikke hører mig. Der. På bordet. Hendes bil nøgler. Tager dem lydløst. Knytter dem til mit bryst og løber ud af døren. "Hvad er det jeg laver" hvisker jeg til mig selv og kigger på bilen. Låser den op, og sætter mig ind i bilen. Kører ned af den mørke vej. Nogle enkelte gadelygter lyser svagt noget af vejen op. Kører. Speederen i bund. Hurtigt. 130 i timen, på det små strækninger. Pludselig ringer min mobil. "Lara! Hvad fanden sker der!?". Det er Bethany. "Ikke nu Beth!" siger jeg stresset og lægger på.

Ankommer til den høje nybyggede lejlighedsblok. Spurter op ad trapperne. Lejlighed 102. Finder mine nøgler frem. Låser hurtigt op. Løber ind i køkkenet. Han er der ikke? Løber ind i stuen. Heller ikke der? Løber ind på værelset. Dér. Han sidder der. Sammenkrøllet i et hjørne. Hænderne for hovedet. Han græder. "Hvad sker der Harry?" siger jeg og sætter mig på hug ved siden af ham. "Undskyld...." siger han og kigger på mig. Blodsprængte øjne, og røde kinder. Han har grædt i flere timer. "Du skal ikke undskylde!" siger jeg og tager fat om ham. "Jeg kan ikke leve uden dig." siger han og kigger på mig. "Du er fantastisk." siger han, kigger på mig, og trækker på smilebåndet bag den grædende facade. "Harry. Hvad sker der?" spørger jeg og kigger på ham. "Jeg er syg. Jeg har kræft i nyrerne." siger han og kigger på mig. "Du kan få min nyre Harry!" ryger det ud af mig. "Nej, det skal du ikke gøre..." siger han og kigger ind i væggen. Jeg tager hans hånd. "Jeg vil gøre alt for dig." siger jeg. Tårerne falder som et vandfald ned af mine røde kinder. "Kærlighed har ingen grænser..." siger jeg og griner bag tårerne. Han kigger på mig. "Undskyld..." siger han og tårerne vælter ud som et vandfald. "Harry, lad os glemme det der skete! Sådan noget kan ske! Men vi kom igennem det! Det her kommer vi også igennem...Okay?" siger jeg og tørre tårerne væk fra hans øjne. Han kigger koncentreret på mig. Lægger sin hånd på min kind. Snøfter. Og kysser mig. Et dybt, langt, blødt kys. Nusser min kind og smiler til mig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...