My last dance with you...

En kærlighedshistorie. Lara og Harry har været kærester i 1 år. Et år med frustrationer, sygdom og kys. Men bliver deres forhold bedre af at Harry er kendt boyband stjerne?

0Likes
0Kommentarer
305Visninger
AA

1. Careless

"Hvad er problemet Lara!?" råber Harry. Hans ellers så bløde stemme skærer igennem det tomme rum. Jeg kigger ned og synker. "Svar mig!" råber han endnu en gang. Jeg kan mærke hans åndedret i nakken, synker og anstrenger mig for ikke at sige noget dumt. "Du kyssede hende Harry?" siger jeg og hæver mit blik. Kigger ind i spejlet foran mig, og ser på ham. En tårer triller ned af hans kind. Han løfter sin hånd og tørre den hurtigt væk. Han går et skridt tættere på mig, tager fat om mit liv og ligger sit hoved på min skulder. Hans bløde krøller rører min hals. Han løfter sit blik inde i spejlet og kigger på mig. "Undskyld..." siger han med sin rolige og behagelige stemme. "Det er dumt det her Harry..." siger jeg og sukker. Han drejer mig rundt, og griber mig i hans favn. "Harry...Stop nu?" siger jeg og trækker mig. Han hæver stemmen og kigger undrende på mig."Hvad er der i vejen med dig!?" siger han. "Du må kunne forstå det!?" svarer jeg og kigger på ham. Han synker og kigger bekymrende på mig. "Det går jo ikke det her..." siger jeg og vender mig imod ham. "Hvad går ikke?" spørger han. Jeg kigger opgivende på ham. Det er som om at han ikke vil forstå hvad der er galt. At være sammen med en anden pige når man har en kæreste. Er en af de største fejl man kan begå. Han vil bare ikke indse det. Det her går ikke mere. Jeg kan høre at han er på vej herind. Lyden af de bløde sutsko som rammer mod det slidte trægulv. "Mus..." siger han, med sin dejlige stemme. Jeg sukker. "Du forstår jo ingen ting Harry! Det fungere ikke! Vi har været sammen i et år! Og jeg har givet dig den ene chance efter den anden!" siger jeg pludseligt og giver ham et alvorligt blik. Jeg går med raske skridt ind i soveværelset. Finder en stor taske. Roder alle skuffer igennem for tøj, og propper det ned i tasken, som knap nok kan lukkes. Han kommer ind i soveværelset. Tager fat i min hånd. "Vi må prøve at finde ud af det her!" siger han og kigger spørgende på mig. "Det kunne vi prøve ja! Men du er jo så skide overfladisk! Harry det er slut nu...!" siger jeg, tager min taske og finder min jakke. "Du går ingen steder!" siger han pludselig, og tager fat i mig. "Harry! Stop det nu!" siger jeg, imens jeg prøver at skubbe ham væk. Men det var umuligt. "HARRY! STOP!" råber jeg og kigger alvorligt på ham. Han kigger aggresivt på mig og skubber mig op ad væggen. "Harr..." siger jeg, men han skynder sig at tage en hånd for min mund. Med ét var det pludselig som om at han begyndte at reagere ondskabsfuldt. "Elsk mig." siger han og kigger ondskabsfuldt på mig. Jeg får et sug i maven og tager en dyb indånding. "Harry, stop! Det her, det kan jeg ikke!" siger jeg. Jeg prøver at hæve min stemme. Men det er som om at mine ord går tomt igennem hans hoved. Hans stirrende øjne, kigger bare på mig. Han er totalt kold. "Sig det." siger han igen. Jeg kigger ned i jorden og ryster på hovedet. "SIG DET!" siger han. "Jeg kan ikke." hvisker jeg. Hans hånd hæver sig, mod min kind. Et slag. Han har aldrig nogensinde slået mig før, og havde heller aldrig troet at han havde kunne finde på det. Jeg kigger på ham, med tårefulde øjne. Han prøver at virke stærk. Men han bryder sammen i ét. Han falder ned på sine knæ. Tager sine hænder op for øjnene. Helt rystet står jeg dér, op af den blege væg, i det blege rum. "Undskyld." siger han, og kigger op på mig. Jeg ryster på hovedet og går. Frygten for at han gør mig fortræd. Den har aldrig været der før. Men tro mig...Den frygt er der nu. Jeg har aldrig oplevet ham sådan før. Han må virkelig elske mig? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...