Sweet Dreams | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 2 maj 2014
  • Status: Igang
“Hvorfor var jeg så nervøs. Jeg plejede aldrig at være sådan her omkring nogen, han havde bare sådan en effekt på mig”. - Da Emily Carter bliver sendt på kostskole i England, var et mysterium ikke hvad hun forventede. Fra den første dag bliver hun venner med en af de mest stille og generte piger på skolen og holder sig på den måde fra konflikter. Men en af skolens populæreste drenge, begynder at få interesse for hende og hun bliver viklet ind i en mystisk og farlig konflikt, hvor ikke alt er hvad det ser ud til og hvor man ikke ved hvad der er rigtigt eller forkert.

32Likes
37Kommentarer
3435Visninger
AA

5. 4

Mørket hang som et tungt slør omkring os og jeg var ved at lukke øjnene i, da Allie brød stilheden: "hvorfor kom du med Zayn?". Jeg gryntede en enkelt gang og løftede hovedet lidt. "Hvad mener du?", spurgte jeg og kløede mine øjne. "Da du skulle mødes med Callan og jeg?", sagde hun og jeg fugtede mine læber. "Jeg var faret vild og han viste mig vejen", mumlede jeg og gabte, inden jeg spurgte: "hvorfor?". Der var stille lidt og jeg rettede mig lidt op for at lytte. Var hun faldet i søvn? "Han", Allie brød stilheden og satte mig op, inden hun fortsatte: "han er farlig". "Hvordan", spurgte jeg og kiggede hen mod hende. Jeg kunne ikke se særlig meget, men jeg kunne fornemme at hun tænkte grundigt over hendes svar. "Det er han bare", sagde hun og jeg sukkede højlydt. "Det er ikke en grund, Allie", sagde jeg og lagde mig ned, inden jeg vendte rundt på siden. "Godnat", mumlede jeg og klemte øjnene sammen. 

•••

"Hvor var det du kom fra?", spurgte Callan genert og jeg kiggede på ham. "New York", sagde jeg og han nikkede. "Og du kom fra?", spurgte jeg og han kiggede op på mig. "Australien", sagde han kort og jeg nikkede, inden jeg fortsatte: "hvorfor tog du på kostskole her i England?". Han smilede lidt og jeg fugtede mine læber. "Jeg kunne spørge dig om det samme", sagde han og lagde hovedet lidt på skrå. Jeg åbnede munden for at svare, men blev afbrudt af en stemme bed siden af os: "Emily". Jeg kiggede til siden og op, hvor Zayn stod. "Hej Callan", mumlede han og lavede håndbevægelse hen mod Callan, der slog blikket ned og spiste langsomt videre. "Har du lyst til at hænge ud med mig senere?", spurgte han og løftede det ene øjenbryn. "Hvorhenne?", spurgte jeg og hans ene mundvige løftede sig opad, i et skævt smil. "Hos mig?", konstanterede han og jeg smilede forsigtigt. "Hvad med mig?", spurgte Callan irriteret og vi kiggede begge to hen på ham. "Kan du ikke være sammen med Allie?", vrissede Zayn og Callan nikkede, mens han kiggede væk. "Vi ses på mit værelse klokken 17", sagde han og blinkede til mig, inden han gik væk. Jeg drejede hovedet og kiggede på Callan, der sukkede. "Ikke også dig", sagde jeg irriteret og han fugtede sine læber. "Jeg har intet imod ham, han er sød nok ved mig", sagde han og jeg nikkede langsomt. "Det er Allie der har et problem med ham, hvad ved jeg ikke", sukkede han og jeg nikkede. "Hvorfor var Zayn her lige?", spurgte en stemme og Allie satte sig ved siden af mig, mens hun kiggede på mig. Jeg kiggede på Callan, der kiggede på mig. "Han spurgte bare mig om noget angående vores værelse", løj han og jeg smilede forsigtigt til ham. "Godt", hviskede hun og jeg rullede øjne. "Han er en idiot", konstanterede hun og jeg fugtede mine læber, mens jeg kiggede væk. 

•••

Jeg kiggede nervøst rundt og bankede på døren til Zayn's værelse. Der var stille lidt, men så blev døren åbnet. Et smil bredte sit over hans læber og jeg gengældte det, mens jeg kløede mig nervøst på armen. "Nervøs?", spurgte han og nikkede hen mod min arm. Det løb koldt ned af ryggen på mig. Jeg rystede på hovedet og gik ind på hans værelse, da han flyttede sig fra døren. Han lukkede døren bag mig og jeg kiggede rundt. Jeg var her igår, men fik ikke kigger ordenligt på værelset. Til højre for døren, stod der et kæmpe skab. Ved siden af det var der er et spejl. På venstre side af døren, var der en dør ud til et badeværelse og ved siden af den dør, stod der et skrivebord, der var fyldt med rod. To senge stod adskilt fra hinanden henne under vinduerne. "Det er Callan's rod", sagde Zayn og jeg kiggede på ham, inden jeg nikkede. Han gik hen og smed sig på sengen. "Så du kommer fra New York?", konstanterede han og jeg nikkede langsomt. "Hvordan er der?", spurgte han og satte sig op, med blikket rettet mod mig. "Fint nok", sagde jeg og han smilede. "Hvor er du fra?", spurgte jeg og han lagde hovedet på skrå. "Eller er det kun dig der stiller spørgsmålene?", spurgte jeg flabet og et grin forlod hans læber, mens jeg kløede sig i nakken. "Jeg kommer fra Bradford", mumlede han og lod sin hånd, falde ned på hans skød. 

•••

Jeg stirrede på Zayn, der også stirrede på mig. Vi sad overfor hinanden i hans seng og snakkede. "Hvorfor går du til kampsport?", spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå. "Fordi jeg vil gerne kunne forsvare mig selv", sagde jeg og fugtede mine læber, inden jeg fortsatte: "jeg har set dig til timerne. Er du god til at slåsse?". Et smil bredte sig over hans læber og han kiggede væk, inden han kiggede tilbage på mig og nikkede. "Jeg er den bedste", konstanterede han og et grin forlod mine læber. Men han grinede ikke. Ikke engang et smil spillede over hans læber. Jeg rømmede mig og kiggede væk. "Hvor lang tid har du gået her?", spurgte jeg og kiggede tilbage på ham. Han kneb øjnene sammen og fugtede sine læber, inden han begyndte: "i halvand". Han nåede ikke længere da døren åbnede og Callan kom ind. "Du skal gå nu", sagde han og smækkede døren i. Han trampede hen til sin seng, hvor han smed sig med ryggen mod os. "Så så Callan, snak ordenligt", sagde Zayn og rejste sig op. Han gik hen til Callan og lagde hans hånd på hans arm. Det gav et sæt i Callan, som rykkede armen til sig og kiggede bagud. Et kæmpe blåtmærke på hans arm kom til syne og Zayn stivnede. "Hvem har gjort det?", spurgte han vredt og knyttede næverne. "Jeg gik ind i en dør", mumlede Callan og jeg kiggede på Zayn, der kiggede hen på mig. "Det har været hyggeligt", sagde han og smilede sødt til mig. "Men du må gå nu", sagde han og jeg nikkede, mens jeg hoppede ned af sengen og gik hen til døren. "Farvel Callan", sagde jeg og Callan kiggede på mig, mens han mumlede et Hej. Jeg åbnede døren og gik ud. Den lukkede i efter mig og jeg trykkede øret op mod døren. Nogen bevægede sig rundt og Zayn spurgte: "hvor kommer mærket fra?". "Jeg gik ind i en dør", sagde Callan stille og der blev stille. "Jeg ved du lyver", Zayn's stemme lød vred og overbeskyttende, men også uhyggelig. Hans stemme var helt hæs og det skræmte mig lidt. "Fortæl mig sandheden", råbte Zayn og hårene rejste sig på mine arme, mens jeg gispede og gik tilbage. Jeg vendte rundt og stødte ind i en. "Emily, hvad laver du her?", spurgte personen og jeg stivnede, da det var James. "Jeg, var, Øhm", jeg stoppede og pegede rundt, hvilket fik ham til at grine. "Du var hos Zayn", sagde han og drak lidt af sin kaffe. "Jeg må ikke være her, vel?", spurgte jeg forsigtigt og han rystede på hovedet, inden han sagde: "jeg burde fortælle bestyrelsen det". Jeg bed tænderne sammen og kiggede bedene på ham. Han fnes lidt og lagde sin hånd på min skulder, som han gav et klem. "Bare rolig, jeg lader dig slippe", sagde han og blinkede, inden han slap mig. Jeg åbnede lettet ud og gik forbi ham. "Godnat?", sagde han og jeg kiggede hen på ham, mens jeg sagde et hurtigt godnat. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...