Alene (novellesamling)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2014
  • Opdateret: 22 mar. 2014
  • Status: Igang
En novellesamling med historier om at føle sig ensom om at være isoleret og om sorg.

0Likes
3Kommentarer
156Visninger

1. Forladt


Forladt

Hun lå der stadig. Nu hvor jeg kom her ti år senere lå Marie der stadig. Med sin mund formet i et glad o klar til at blive stukket en sutteflaske i. Hun lå der kun med den hvide bodystocking på, hendes hår var vådt ligesom resten af hende. Jeg blev overmandet af minder og lige pludselig stod det der skete den dag i juni helt klart for mig.

Jeg var fem da det skete. Der var kraftig vind, og mor havde forbudt mig og Anne, at tage ned til stranden. Det var Annes idé. Vi havde sneget os afsted alligevel ud af bagdøren, og Anne havde taget Marie med, for hun skulle da også med ud at bade. Mig og Anne var i badedragter, og Marie havde kun den hvide bodystocking på. Vi havde to håndklæder med, som Anne havde hugget fra mors skab, Anne havde taget det blå, og jeg det lyserøde, da vi gik ned til stranden i vores Barbie-klipklappere.

Bølgerne slog mod stranden og himlen var grå og tung af vand. Vi lagde håndklæderne på en stor sten nær vandet, og gik først ud og soppede. Anne fik Marie til at gå helt under, så hun blev drivvåd. Jeg frøs og gik tilbage til stenen, hvor Anne hjalp mig op, og rakte Marie til mig, så løb Anne ud igen. Jeg lagde forsigtigt Marie på Annes håndklæde, og svøbte mig ind i mit eget, da jeg hørte Anne skrige, og så en kæmpebølge skylle ind over stranden. Vandet stod højt et øjeblik, så trak det sig tilbage. Jeg var ikke blevet våd, stenen var så stor, at bølgen var gået under mig, men Anne... Anne var død og da det gik op for mig, skreg jeg og løb mod sommerhuset, og Marie lå tilbage. Forladt. En blæsende sommerdag i juni.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...