Sølvbryllupsvals på Sonatevej

....

0Likes
0Kommentarer
117Visninger
AA

1. Sølvbryllupsvals på Sonatevej

Hun vågnede brat klokken kvart i seks den morgen, rullede de blåstribede gardiner for, som hun havde fået af ham i julegave tilbage i 1990. Udenfor var himmelen dækket af et stort, gråt lag grovhakket leverpostej, og de tunge regndråber ilede ned ad ruden for til sidst at blive til kondens. Han lå, som sædvanlig, når han havde den mindste fridag, og snuede i sengen. Nå ja, tænkte hun, det er vel også hans dag. Hun tog sine lyserøde mormorsutter på, som hun engang for nylig havde købt i IKEA til 6,50, og tøffede ned i køkkenet for at lave morgenmad til ham; ristede krydderboller med mellemlagret ost og ananasjuice (ikke på krydderbollen, altså) til at skylle ned hans daglige glukosamin, der var til for hans begyndende gigt. Medens hun gik og vendte krydderboller og skar ost, stod hun og tænkte. Hun havde glædet sig kolossalt meget til nøjagtigt denne dag i årevis, men da den så endeligt oprandt, følte hun virkeligt, der manglede noget. Hun og Albert havde altid været lykkelige sammen; de havde altid kunnet snakke sammen, og den ene vidste præcis hvordan den anden skulle gøres glad. Sådan havde det altid været. Men i det seneste års tid, virkede det som om, at de pludselig ikke havde mere at snakke om. Ikke fordi de ikke ville, og bestemt ikke fordi de ikke syntes om hinanden, for det gjorde de virkelig, men det var bare som om kvoten var brugt op. Freja havde anonymt spurgt en brevkasseredaktør på “Femina”, hvordan det kunne være, at alle deres konversationer altid kom til at handle om manglende mælk i køleskabet eller sovsepletter på sofabetrækket. Brevkasseredaktøren som i øvrigt både var astrolog, numerolog og hypokonder, kaldte det “sølvbryllups-syndromet”, og sagde, at det ramte alle par, som havde kendt hinanden i mere end 23 år, men at det tydeligst sås, hvis kvinden var vægt og manden var vædder, specielt hvis de begge havde ascendanten i Skorpionens tegn. Så måtte Freja hen til reolhylden og slå “ascendant” op i fremmedordbogen. Brevkasseredaktøren svarede endvidere, at en løsning på dette kunne være at lade Albert skifte navn, da Albert var sådan et kedeligt treer-navn, og slet ikke passede til en kunstnerisk 11-er som ham. Dette fik Freja til at le ganske meget. Albert, kunstnerisk? Men da hun som ung butiksmedarbejder i Netto i Rødovre i 1984 tog et aftenskolekursus i numerologi, vidste hun følgelig, at er man født den 11. i en given måned, så må man naturligvis også være 11’er. Det giver sig selv. Redaktøren foreslog en snarlig navneforandring, f. eks. til Adolph, hvis der igen skulle lidt gang i samtalerne på Sonatevej 64. Freja viste faktisk Adolph brevkassesvaret i “Femina” den anden dag, og spurgte ham, om ikke tiden var inde til at lade sig opkalde efter en gammel tysk rigskansler med parkinson og Europas grimmeste overskæg. Han fnøs. Sagde intet. Fnøs blot. At tænke på den historie fik ganske vist Frejas humør en smule op, lige indtil hun realiserede, at hun var kommet til at købe den mellemlagrede Danbo MED kommen. Albert kunne ikke fordrage kommen. Og det vidste Freja udmærket. Nu vankede der med garanti skideballe. Og så på deres sølvbryllupsdag. Mens Freja med fingrene forsøgte at fjerne de små kommenkorn fra osten, prøvede hun at komme i tanke om, hvorfor hun egentlig blev forelsket i den gamle sure mand med hentehår og Bamse-seler. Sagen er, at Freja var ung. Hun gik på Rødovre gymnasium og havde sit føromtalte fritidsjob i Netto, samtidig med at hun gik til blokfløjte

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...