Skæbnebryder

De bestemmer hvad du skal blive til, hvem du skal giftes med, hvor langt oppe i hierarkiet du skal ligge, hvilken skole du skal gå på, alt. De - en gruppe i samarbejde med Ministeriet - bestemmer din skæbne. Bryder du den, og døden vil være lige rundt om hjørnet. Da Karen falder ned i et løst kloakdæksel, er hun hurtigt en af de første til at bryde sin skæbne. For her dukker hun op i en helt ny verden - nemlig det nuværende USA -, hvor din skæbne ikke er bestemt, og frihed er - og skal være - vejen frem. Uheldigvis falder Karen i snak med charmerende Cal, der arbejder i et bageri, og forelsker sig. Men ikke nok med hun er en sand skæbnebryder, og hun må finde ud af at fortælle den hun elsker aller højest, at hun er bestemt for en helt anden, er Jægerne fra hendes egen verden på jagt efter hende. Og som faren lurer bag hvert et hjørne, må hun stå for modbydelige valg og tab. For ikke alt er hvad det ser ud til, og fjenden vil altid være et skridt foran.

53Likes
33Kommentarer
3261Visninger
AA

12. (K) Kapitel 9 - "Der er mere end det her i universet."

Jeg er bange. Jeg er skrækslagen. Jeg ved at de er efter mig, og besværet løber jeg mod bageriet. Jeg har stadig ondt over det hele efter "strabadserne" i går, og tårerne løber uhindret ned ad mine kinder, lige indtil jeg standser foran bageriet. Jeg træder ind og glatter min nye kjole, gør mig klar til at sige farvel.  

 

Så snart Callum får øje på mig, springer han ikke så elegant over disken, og skynder sig hen til mig, men stadig med afstand. "Undskyld Karen, det var slet ikke min mening at gøre dig noget. Eller prøve på at kysse dig, jeg.." jeg stopper ham.  

"Callum, det er jo slet ikke din skyld.. Jeg bliver nødt til at gå. Jeg skal tilbage der hvor jeg kom fra. Meget snart..," min stemme knækker over, men Cal lægger ikke mærke til det. Han ser bare forvirret ud. "Hvorfor?" Spørger han næsten febrilsk, og jeg kryber mig. Hvad skal jeg sige? Tårerne presser sig langsomt på, men jeg tørrer dem stædigt væk. 

 

"Cal, der er mere..," jeg hulker svagt ned i min hånd.  "Mere her i universet..," jeg har svært ved at få ordene ud. På så kort tid har jeg, der altid har haft svært ved at knytte mig til nogen, fuldstændig forelsket mig i en fra en anden verden. 

Callum ser bare endnu mere forvirret ud, og tårevædt fortsætter jeg. 

 

"Mere end du tror. Jeg kommer et andet sted fra, og jeg skal tilbage." Nu flyder tårerne endnu hurtigere, og efterlader pletter på min trøje. 

 

"Hvor? Jeg kan komme og besøge dig når som helst!" Udbryder han, men jeg stopper ham. "Nej, du forstår det ikke," hvisker jeg med røde øjne. "Tro det eller ej," jeg griner svagt, men det virker mere som hæs gurglen 

 

"Jeg kommer fra en helt anden verden, Callum. Jeg faldt ned i et kloakdæksel, og så landede jeg.. her." Jeg bider mig i læben, stensikker på at han begynder at grine af mig. Men det g´ør han ikke. Han står bare helt ubevægelig og iagtager mig på en foruroligende måde. Mine kinder bliver varme.  

 

"Karen..," mere når han ikke at sige før jeg afbryder ham ved at presse mine læber mod hans. Jeg har aldrig kysset før, men jeg prøver mig frem, og ingen af os slipper hinanden før et skrig  fylder atmosfæren.  

Forskrækkede og fortumlede  vrister vi os fri, og springer ud af døren.  

 

Der på jorden ligger Gabrielle og tager sig til skulderen. Der hvor hendes tatovering er. Jeg gisper, og rusen fra kysset er med det samme væk, og erstattet af frygt.  Hun ligger og vrider sig som om hun har fået et krampeanfald og min hjerne arbejder på højtryk for at finde ud af hvorfor. Så kommer jeg i tanker om det.  

 

"Du må ikke røre ved hende!" Råber jeg til Callum, der forbavset vender sig om. "Hvad mener du? Vi skal da have hende på hospitalet!" Nærmest skriger han for at overdøve Gabrielle.  Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke tid til at forklare før jeg får øje på jægerne. Gabrielle stopper med at skrige, og Callum råber efter mig, men jeg er allerede på vej væk. 

Kære læsere! Jeg tror ikke i ved hvor fantastiske i er, og derfor fortæller jeg det til jer nuuu. <3 

50 favoritlister, det er jo helt sindssygt? Edith og jeg er ved at vælte bagover af forbavselse, men i skal vide at hver gang i lægger en kommentar, ros såvel som kritik, skal i vide at det gør vores dag 100% bedre. Så smid noget feedback!

 

Det her var egentlig et spændende kapitel ikke? Jeg var i tvivl om, og jeg kunne skrive det, (lol) men det gik da egentlig meget godt! Glæd jer til Edith's fortsættelse på den nu ulykkelige lovestory! 

 

Kyskys, K. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...