Skæbnebryder

De bestemmer hvad du skal blive til, hvem du skal giftes med, hvor langt oppe i hierarkiet du skal ligge, hvilken skole du skal gå på, alt. De - en gruppe i samarbejde med Ministeriet - bestemmer din skæbne. Bryder du den, og døden vil være lige rundt om hjørnet. Da Karen falder ned i et løst kloakdæksel, er hun hurtigt en af de første til at bryde sin skæbne. For her dukker hun op i en helt ny verden - nemlig det nuværende USA -, hvor din skæbne ikke er bestemt, og frihed er - og skal være - vejen frem. Uheldigvis falder Karen i snak med charmerende Cal, der arbejder i et bageri, og forelsker sig. Men ikke nok med hun er en sand skæbnebryder, og hun må finde ud af at fortælle den hun elsker aller højest, at hun er bestemt for en helt anden, er Jægerne fra hendes egen verden på jagt efter hende. Og som faren lurer bag hvert et hjørne, må hun stå for modbydelige valg og tab. For ikke alt er hvad det ser ud til, og fjenden vil altid være et skridt foran.

53Likes
33Kommentarer
3261Visninger
AA

2. Forord

 

Lad os byde dig velkommen.

Katrine J.

Det du nu skal til at læse, er ikke det du troede du ville gå ind til. Måske vil du hellere læse endnu en fanfiction, hvor du kan føle at du er personen der står over for det svære valg mellem to unaturligt smukke drenge. Det er fuldt forståeligt, og derfor, hvis du tror at det du kommer til at læse nu er ligeså simpelt, -ja så vil vi råde dig til at klikke ud af denne historie. For meningen med Skæbnebryder er ikke at skuffe nogen. Nærmere at tage folk med ind i en verden, hvor alting er vendt, drejet, og ikke mindst fyldt med følelser. Edith og jeg har mildest talt revet alt vi havde ud af os selv, og formet det til dette værk. Læg mærke til at jeg ikke sagde mesterværk, for det er op til jer. Vi har fyldt den med humor, uhygge, frustration og ikke mindst kærlighed. Vi har formet personerne så de er så tilpas naturlige og tilpas irriterende og tilpas mærkværdige, for sådan ville vi have det. Vi kan desværre ikke byde jer på en pastelfarvet kærlighedsroman med hvinende piger og smukke kjoler, det beklager vi meget. Nu er i advarede. Selvfølgelig kunne jeg fortælle meget mere om historien. Men det vil jeg lade søde, fantastiske Edith Ramona fortælle meget mere om.

 

Edith Ramona

Nogen gange har jeg svært ved at definere, hvad en idé er. Hvor den kommer fra, hvordan den overhovedet er der, eller hvordan en idé kan blive til mere end blot en idé - et værk, et maleri, en maskine, sang eller historie. Ser I, jeg har altid set en idé som starten på en flamme. En gnist, der tændes for at blive til noget større, noget mere ødelæggende og smukt. Derefter kommer flammen, storslående og bred. Til sidst flyver der dog en sort røg op i luften, og bliver til noget nyt.

Det var Katrine, der var min gnist - vores gnist. Hun var begyndelsen på eventyret om en ung Skæbnebryder, der møder kærlighed, sorg, oprør og tab på sin vej mod målet. Sammen skabte vi en flamme, der en hvis dag vil gå hen og blive til røgen, der stiger til vejrs. Hvornår kommer den dag? Det fortæller du mig. 

Kærligheden kan slå gnister. En ung dreng, en ung pige, og en strid, der bliver ved at skubbe dem fra hinanden. 

Vreden kan slå gnister. Den kan syde ud af ens uskyldige øjne, og give slip på ens inderste lidelser. Er man vred på sig selv, vred på en anden?

Og på ens vej hvor man møder oplevelser der kan starte ildebrande, må man altid huske, at selv den største orkan begynder et sted; den begynder med et lille vindpust.

Velkommen til Skæbnebryder

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...