Skæbnebryder

De bestemmer hvad du skal blive til, hvem du skal giftes med, hvor langt oppe i hierarkiet du skal ligge, hvilken skole du skal gå på, alt. De - en gruppe i samarbejde med Ministeriet - bestemmer din skæbne. Bryder du den, og døden vil være lige rundt om hjørnet. Da Karen falder ned i et løst kloakdæksel, er hun hurtigt en af de første til at bryde sin skæbne. For her dukker hun op i en helt ny verden - nemlig det nuværende USA -, hvor din skæbne ikke er bestemt, og frihed er - og skal være - vejen frem. Uheldigvis falder Karen i snak med charmerende Cal, der arbejder i et bageri, og forelsker sig. Men ikke nok med hun er en sand skæbnebryder, og hun må finde ud af at fortælle den hun elsker aller højest, at hun er bestemt for en helt anden, er Jægerne fra hendes egen verden på jagt efter hende. Og som faren lurer bag hvert et hjørne, må hun stå for modbydelige valg og tab. For ikke alt er hvad det ser ud til, og fjenden vil altid være et skridt foran.

53Likes
33Kommentarer
3282Visninger
AA

8. (E) Kapitel 6 - "Jeg har det under kontrol."

 

Det er svært at lade som om. Det er det virkelig. Cal er heldigvis ikke på arbejde i dag, men det er stadigvæk svært. Jeg kan næste ikke forestille mig, hvordan det bliver i morgen.  

Gabrielle derimod, er selvfølgelig forrygende til at lade som om. Hun smiler sukkersødt til kunderne, så vel som hun med en blid stemme snakker, hver gang nogen er i nærheden. Når der ingen kunder er, snakker vi overhovedet ikke sammen.  

Jeg prøver derfor at holde min fulde koncentration mod jordbærkagerne og græskartærterne, der er langt sværere at lave, end jeg i begyndelsen har troet. Så da jeg ser mit første forsøg går galt, når jeg at smide kagerne ud, før jeg kommer i snak med Gabrielle.  

Dagen forløber sig derfor sådan. Jeg undgår hende så voldsomt jeg overhovedet kan. Holder ikke frokostpause. Når hun kalder, råber jeg bare tilbage, at jeg "lige er midt i noget". For jeg ved at hun ved det. Hun så min tatovering i går. "Jeg ved mere end du tror, Karen." havde hun sagt. 

   Døren går op, og min opmærksomhed leder kort hen på lyden af klokkerne der kimer, over en besøgendes hoved. Derefter vender jeg tilbage til at skære friske jordbær ud, som jeg må bruge alt min viljestyrke på ikke at spise. Det er sjældent vi får helt friske bær i Adra, og når det endelig er, fejres det med fester og god vin. Friskt er en luksus. Var en luksus. Jeg ved det ikke engang længere. Adra føles uvirkeligt og som et umuligt mål, jeg prøvet at nå, men bare altid kommer længere og længere væk, des mere jeg strækker mig ud efter det. 

   "Gabrielle." Jeg kan hører det er en mand, som snakker til Gabrielle ude i bageriet. Hvorfra kender han hendes navn? Stemmen er dyb, med en snært af hæshed, en smule uhyggelig nærmest. Jeg gyser. 

   "Jeg har brug for mere tid, Stewart."  

Stewart. Navnet siger mig noget. Hvor kommer det fra, hvor kan det mon komme fra? 

   "Du har ikke mere tid, Gabrielle. Vi kan ikke give dig mere. Vi må sende dig tilbage, hvis du ikke snart får det under kontrol. Vi vil ikke skade nogen, hvis det ikke kan være nødvendigt, men snart går det udover både din familie, dig og pigen Der Faldt Igennem." 

Min opmærksomhed er fuldstændig forsvundet fra jordbær. Fester og min familie er ude af min tankegang, imens Gabrielle snakker med Stewart. Jeg kender hans navn et eller andet sted fra. Og pigen Der Faldt Igennem. Kunne det være mig? Jeg gør alt hvad jeg kan for at høre de hviskende stemmer fra bageriets købmandslokale. Men jeg hører kun bider som "død", "pigen", "drengen" og "for sent". Mit hjerte banker hårdere og hårdere, mine øjne løber i vand, som jeg indser hvad jeg er rodet ind i. 

Der står en Jæger godt en væg imellem mig. Han og sin gruppe er efter mig. De vil dræbe mig. For jeg kender Jægerne. Vi har hørt historierne om Jægerne, der holder ro og orden i Adra, men også har tilgang til andre verdener og lande, der kan være "farlige for vore skønne samfund". Stewart måtte være en af de Jægere, der drog ud i verdenen, som jager Skæbnebrydere og folk Der Falder Igennem. Mit hjerte banker derudaf, jeg taber kniven på gulvet, og når at snitte mig i fingeren på vejen. Blodet løber. 

"Jeg har det under kontrol," hører jeg Gabrielle sige til Stewart, før han gør. "Det håber jeg også frk. Lancaster." 

Og så ved jeg hvem Gabrielle er. Hun er borgmesterens forsvundne datter.

 

Så er kapitel 6 her! Undskyld det ikke blev så langt, men skolen er lige ved at være ovre, og derfor må jeg give min sidste energi til timerne, desværre. Dog har jeg i dag fået skrevet et kapitel til jer, hvilket føles meget lettende (nu kan jeg overlade arbejdet til K, haha <3)

Alt i alt er jeg først og fremmest super glad for det resultat Katrine og jeg indtil videre har fået stablet på benene. Og alle de favoritlister og likes!? I er jo skønne allesammen. <3

Deriblandt har jeg også fået en virkelig god veninde, Katrine, jeg snakker til dig nu. Vi er så tætte i dag - se hvad Movellas og en idé om en skæbnebryder kan føre til? :))

Så lad os høre; hvad synes I? Hvad fungerer - hvad gør ikke? Hvem er mon denne mystiske Stewart, og hvor sort - på en skala fra 1-10 - ser det lige nu ud for Karen? Kom med dit bud lige nedenunder!

- E

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...