Skæbnebryder

De bestemmer hvad du skal blive til, hvem du skal giftes med, hvor langt oppe i hierarkiet du skal ligge, hvilken skole du skal gå på, alt. De - en gruppe i samarbejde med Ministeriet - bestemmer din skæbne. Bryder du den, og døden vil være lige rundt om hjørnet. Da Karen falder ned i et løst kloakdæksel, er hun hurtigt en af de første til at bryde sin skæbne. For her dukker hun op i en helt ny verden - nemlig det nuværende USA -, hvor din skæbne ikke er bestemt, og frihed er - og skal være - vejen frem. Uheldigvis falder Karen i snak med charmerende Cal, der arbejder i et bageri, og forelsker sig. Men ikke nok med hun er en sand skæbnebryder, og hun må finde ud af at fortælle den hun elsker aller højest, at hun er bestemt for en helt anden, er Jægerne fra hendes egen verden på jagt efter hende. Og som faren lurer bag hvert et hjørne, må hun stå for modbydelige valg og tab. For ikke alt er hvad det ser ud til, og fjenden vil altid være et skridt foran.

53Likes
33Kommentarer
3279Visninger
AA

6. (E) Kapitel 4 - "Den kage kan vi lige så godt give til de hjemløse"

Der når hurtigt at gå en dag, hvor Callum, Gabrielle og jeg bager brød og kager. Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, når jeg både at glemme Adra og Wayne op til adskillige gange. Selv min bekymring for at være en Skæbnebryder, og Jægerne i hælene på mig, føltes ikke nær så stor, når jeg bager og kreerer kager sammen med Cal. 

For hver time der går, kan jeg mærke Cal rykke tættere på mig. Han sætter sig ved siden af mig, da vi holdt frokost pause. Han fandt underlige undskyldninger for at røre ved mig. Selv undskyldninger for at rose mig. 

For selv samme dag, finder Callum på endnu en undskyldning. "Du er godt nok en dygtig bager," siger han, og klapper mig på ryggen, af bar begejstring. "Din kage er jo et mesterværk!" Han smiler med tænder og det hele. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, også selvom det føles helt forkert. Jeg bør finde en måde at komme tilbage til Adra. Det bør jeg virkelig. Jeg føler mig næsten egoistisk, ved ikke at tænke nok på Wayne. Han er alene nu. 

Og nu man snakker om egoisme … Gabrielle kommer ud i køkkenet, for at se hvordan det står til. Hendes hestehale sidder højt på hovedet, og kjolen er kort. "Cal. Kommer du ikke ud og hjælper i butikken?" siger hun med en sukkersød stemme. Hun smiler irriteret over til mig. Jeg prøver på at ignorere det, også selvom jeg inderst inde har lyst til at se irriteret tilbage igen. Jeg kan virkelig ikke lide Gabrielle. Specielt ikke efter det med kloakdækslet. Hun ved et eller andet. 

"Kan du ikke klare den selv? Jeg hjælper lige Karen." Cal smiler fornøjet, og nikker over imod mig. 

"Mon ikke om hun har brug for hjælp. Den kage kan vi lige så godt give til de hjemløse." 

   Dagen forløber sig derfor sådan, jeg må rekreere min kage. Jeg ved godt jeg ikke burde lade mig påvirke af Gabrielle, men mine hænder ryster af vrede, da jeg skal til at dekorere kagerne igen. Så for at holde en lille pause, går jeg ud i bageriet til de andre. 

Klokken er otte om aftenen, derfor lukker bageriet lige om lidt. Cal og Gabrielle står og snakker om et eller andet, da jeg kommer over til dem.  

"Hey Karen. Jeg stod lige og fortalte om denne her vildt fede fest i aften. Det bliver seriøst det fedeste," fortæller Callum. Gabrielle smiler. 

"Ja, jeg og Cal tager derover i aften. Så kan du jo rydde op ude i bagved, så vi er klar til at åbne igen i morgen tidlig," siger Gabrielle. Selv bare hun begynder med "jeg" i "jeg og Cal" føles utrolig provokerende på mig. 

"Cool," svarer jeg koldt.  

"Du kan jo tage med os. Vi kan rydde op i morgen." Cal løfter et øjenbryn. "Jeg lover dig du ikke vil fortryde det." 

"Jeg vil helst ikke være til besvær. Og helt ærligt, så vil jeg hellere gøre rent. Jeg kan ikke holde ud at være i et lokale, imens det er rodet." 

Gabrielle smiler. "Jamen, det er jo perfekt så. Vi skal egentlig også lige finde ud af, hvad vi gør med honningkagerne i morgen," begynder hun. "Mørk chokolade eller glasur? Jeg fik dem altid med chokolade da jeg var barn, men glasur ville også fungere …" 

 

En times tid senere, skal Gabrielle og Callum til fest. Før de går, når Cal at spørge om mit nummer, så han kan få fat på mig. "Bare til hvis der nu skete noget." Jeg siger jeg tabte min telefon, for lidt tid siden, selvom jeg har ingen idé om hvad han snakker om. Så i stedet skriver han otte tal ned på et stykke papir, og siger jeg bare kan ringe fra bageriets telefon, hvis jeg kommer i problemer. 

 

Jeg ringer ikke. I stedet snupper jeg et tæppe, der ligger omme i baglokalet og ikke ser ud til at blive brugt, og lægger mig på en bænk bag bageriet. Jeg når næsten at falde i søvn, før jeg hører et fnis og døren til bageriet åbne. Jeg kan ikke lade være med at lytte; noget siger mig det er Gabrielle og Cal, men det kunne jo lige så godt være en tyv? 

Det er ikke en tyv. Det er Gabrielle og Callum. Og de kysser.

 

Så blev kapitel 4 publiceret! I kan simpelthen ikke forestille jer, hvor glade Katrine og jeg er for alle de skønne kommentarer, likes og favoritlister vi allerede har samlet os. Det er helt utroligt. Tusind, tusind tak.

Lad os gerne høre hvad I synes! Der er rigelig med lejlighed til det lige nedenunder. 

- E

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...