Vampyrblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
Allison bliver sendt til Lost Spring for at leve sammen med sin moster, imens hendes forældre får styr på deres skilsmisse. Under sit ophold finder hun ud af nogle meget sære ting om sig selv og sin familie, hvorfor bliver alle så bange når hun siger hvad hun hedder? Og hvorfor er der ikke nogen der har fortalt hende om familiens hemmeligheder? Hvem er fjender, og hvem er venner?

6Likes
8Kommentarer
1070Visninger
AA

16. Sygdom

Jeg tog Damon med ovenpå. Mason så underlig ud i hovedet da jeg kom slæbende med ham op ad trapperne.

”Der er noget galt med ham.” sagde jeg bekymret. Mason lugtede forsigtigt til ham.

”Ja det er fordi han er syg. Det er altså ikke så godt Allison.” Selv jeg kunne se at han var syg, men jeg var ret sikker på at det var noget andet Mason snakkede om. 

”Hvorfor, hvad sker der med ham?” Mason rystede på hovedet.

”Jeg ved det ikke, men jeg kan være bekymret for at sygdommen vil fremskynde forvandlingen.” pludselig bankede det på døren igen. Denne gang åbnede Anna vredt. Da hun så hvem der stod udenfor pegede hun bare op ad trapperne.

”De er deroppe.” Andrew kom løbende op ad trapperne med hurtige skridt.

”Uhh, hvad døde herinde.” spurgte han, han kunne også lugte at en eller anden herinde var syg. Jeg så op på ham med et dræbende blik, og tåre i øjnene.

”Ikke den smarteste kommentar du kunne komme med lige nu.” sagde Mason arrigt. Andrew så på den syge Damon som langsomt var ved at falde i søvn. Anna vidste ikke at han havde det så skidt, endnu.

”Jeg tror det er sygdom.” Andrew satte sig på hug foran Damon.

”Men hvorfor lige nu, vi bliver normalt ikke syge på til forvandlingen.” Mason så sigende på ham.

”Det må have noget med deres blod at gøre. Jeg ved det lyder sindssygt, men jeg tror de to gener, vampyr genet og vareulve genet, er i gang med at slås om hvilken af dem der skal være det dominerende.” sagde Mason eftertænksomt.

”Jeg tror et grunden til at han er blevet syg er fordi det er vareulve genet der lige nu er det dominerende, og så kreere vampyrgenet en sygedom så vareulve forvandlingen ikke er mulig.” jeg så på Mason, han lignede ikke den Mason jeg havde snakket med lige før. Denne her Mason, var meget vildere og vredere.

”Selvfølgelig! Men hvordan kurerer vi ham, hvis han ikke kan gennemfører forvandlingen...” Mason faldt tilbage i sengen.

”Jeg tror det er bedst hvis vi tager ham et sted hen hvor han ikke kan skade andre.” jeg havde fulgt med i samtalen med et halvt øre. Hvad betød det hvis han ikke kunne gennemfører forvandlingen?

”Hvis vi flytter ham hjem til mig, så er der ikke mange han kan skade. Og det er nok bedst hvis du ringer til din onkel.” sagde Mason. Andrew nikkede og fandt sin telefon frem.

”Og du skal nok tage med, for hvis det her kan ske for Damon, så ved jeg ikke hvad der kunne ske med dig.” Selvom jeg vidste at jeg burde være skræmt fra vid og sans, så kunne jeg ikke mærke andet end bekymring for Damon. Andrew snakkede lavmeldt med Pete.

”Ja, men hvad med Anna.” Mason overvejede det.

”Få hende med hvis du kan, men det er vigtigst at du kommer med.” jeg nikkede og slap forsigtigt Damons hoved. 

”Vil du køre Damon hjem til dig?” spurgte jeg bekymret. Mason nikkede.

Jeg løb hurtigt nedenunder. Anna var i gang med at lave mad, det virkede som om det var det eneste hun lavede.

”Anna, der er sket noget forfærdeligt.” sagde jeg grædefærdigt da jeg kom ned i stuen. Anna havde vidst allerede fornemmet at der var noget i gærde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...