Vampyrblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
Allison bliver sendt til Lost Spring for at leve sammen med sin moster, imens hendes forældre får styr på deres skilsmisse. Under sit ophold finder hun ud af nogle meget sære ting om sig selv og sin familie, hvorfor bliver alle så bange når hun siger hvad hun hedder? Og hvorfor er der ikke nogen der har fortalt hende om familiens hemmeligheder? Hvem er fjender, og hvem er venner?

6Likes
8Kommentarer
1075Visninger
AA

4. Pete Nielsson

Vores historie lære Pete Nielsson var en ung lære, måske i starten af tyverene, 25 højest. Han var helt vild med lokalhistorie, så vi skulle læse et par sider om hvordan byen her kom til verden.

I 1822 kom de første mennesker hertil. De bosatte sig i skoven. Efter et stykke tid byggede de huse, der gik ikke lang tid før byen havde fået en masse indbyggere, og allerede i 1860érne, rundede byen 500 indbyggere. Derefter strømmede det til med indbyggere. Lidt efter lidt uddelte der sig en magtkamp imellem de to rigeste familier. Familien Rosalind ejede de store frugtplantager…

Det undrede mig meget at se mit eget navn i teksten, jeg var jo ikke herfra byen.

… Og familien Gregors ejede store dyrefarme. Magtkampen begyndte da familien Gregors beskyldte familien Rosalind for at dræbe deres dyr.

Jeg undrede mig nu endnu mere over hvordan det her kunne gå til. Jeg kunne høre folk bladre i deres papirer. Med fornyet initiativ, læste jeg videre.

De to familie nærede et stort had til hindanden fra år 1860-1900. Det var i denne periode at den tragiske tid indtraf. Efter år 1900, rejste folk fra byen, og familierne blev splittet.

Jeg grinede lidt. Vidste mine forældre godt at de faktisk var ærkefjender for 154 siden? Pete Nilsson så op for at sikre sig at vi alle var færdige med at læse.

”Okay, kan nogen fortælle mig hvornår den tragiske tid indtraf?” jeg rakte hånden op, ikke fordi det var noget jeg gjorde tit, men jeg var underligt interesseret i det her emne.

”Ja.” han pegede på mig.

”Altså ifølge teksten, så var tragedien imellem 1860 og 1900.” han nikkede og skrev et mere præcist til op på tavlen. 1863-1877.

”Jeg fik ikke helt fat i dit navn.” jeg smilede. Fedt endnu en præsentation.

”Allison Rosalind Gregors.” Pete stoppede op. Hans øjne skinnede med fornyet styrke.

”Kom… kommer du herfra?” spurgte han med spag stemme. Jeg kunne høre hans hjerte hamre afsted. Et eller andet ved mit navn skræmte ham.

”Nej, jeg er tilflytter.” sagde jeg. Petes hjerte satte farten ned igen. Jeg ville gerne vide mere om mit navn. Der lå et eller andet bag det. Pete fortsatte sin undervisning, men kastede hele tiden skjulte blikke over på mig.

”Kan nogen fortælle mig hvad den tragiske periode var? Ingen, folkens det her er jeres historie.” Pete sukkede og fortalte os det selv.

”Den tragiske periode siges at være den periode i Lost Springs historie, hvor flest mennesker døde. Man har ikke kunnet fremføre beviser for nogen epidemi, men folk døde som fluer. Det sjove ved det er at man i resten af verden kunne se at befolkningstallet steg, men i Lost Spring faldt tallet. I årene 1863-1877 faldt indbyggertallet med mere end 25 procent. Jeg gispede, et eller andet sagde mig at mit familienavn havde noget med det at gøre.

”Vores arkiver fortæller om hvordan flere lig blev fundet suget tørre for blod, det var der man begyndte at fortælle historier om vampyrerne. Det var også under den tid Lost Spring fik sit navn. Senere fandt man dog ud af at det var en stor ulv som havde fået smag for blod, som huserede skovene, og Lost Spring.” sagde Pete. Eleverne så uinteresseret op på ham, men jeg kunne ikke tage øjnene fra Pete. Hvis de havde et arkiv omkring historien, så måtte jeg derned.

”Okay. Jeg vil gerne se en rapport omkring emnet på mit bord om en uge.” sagde Pete idet klokken ringede.

”Lære burde ikke kunne give lektier for når klokken har ringet.” jeg lo. Camilla var ikke en tilhænger af historie kunne jeg høre.

”Jeg tror jeg vil smutte ned til det arkiv Pete snakkede om.” Camilla smilede pludselig.

”Ja, du må jo vide en hel del om emnet, jeg mener du har jo de to store navne.” jeg rystede underligt på hovedet. Man skulle tro at mine forældre ville fortælle mig mere, men okay, det var længe siden mine forældre havde snakket med mig om så ligegyldige ting som navne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...