Vampyrblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
Allison bliver sendt til Lost Spring for at leve sammen med sin moster, imens hendes forældre får styr på deres skilsmisse. Under sit ophold finder hun ud af nogle meget sære ting om sig selv og sin familie, hvorfor bliver alle så bange når hun siger hvad hun hedder? Og hvorfor er der ikke nogen der har fortalt hende om familiens hemmeligheder? Hvem er fjender, og hvem er venner?

6Likes
8Kommentarer
1063Visninger
AA

2. Nyt Job

Jeg var blevet meldt ind på det her steds eneste gymnasium. Det hed Lost Spring High. En meget initiativrig titel især for et gymnasium. Anna havde bestemt at jeg først skulle starte i overmorgen, så jeg havde de næste to dage at slå ihjel.

”Godmorgen, jeg håber du har sovet godt. Jeg har jo ikke haft gæster i lang tid, og siden din onkel døde… Tja det har været ret stille.” jeg smilede kort. Jeg havde ikke brug for en lang følelsesladet forklaring om hvor glad hun var for at have mig. Tro mig, havde jeg haft pengene til det, så havde jeg lejet et billigt motelværelse.

”Ja, det var fint. Jeg vil prøve at se om de mangler arbejdskraft nogle steder. Jeg tror jeg kommer til at være her en del tid.” Anna smilede ved tanken om mig her hos hende i lang tid.

”Angående dine forældres skilsmisse…” jeg bandede indvendigt.

”Det er for det bedste, nogle gange når forældre ikke elsker hindanden, så går det ud over børnene.” jeg smilede bittert.

”Jeg ville bare ønske de havde taget denne beslutning noget før. Og bare en lille rettelse, så gik det kun ud over et af børnene, for det andet barn bor i London, men tak for pep-talken.” sagde jeg og smuttede. Bare tanken om mine forældre gjorde mig rasende, og så gik det ud over nogle andre. Denne gang var det så den eneste kvinde som faktisk nogensinde havde været som en mor for mig. Hvad var det galt med mig? Jeg skyldte skylden på mine forældre. Forbandede rollemodeler.

Jeg gik igennem byen. Vejret var gråligt, og det støvregnede en smule. Jeg havde Googlet hvilke butikker der var her i byen. Der var et supermarked, en bar som hørte sammen med den eneste restaurant her i byen, et bibliotek og en skobutik, samt et lille udvalg af andre småbutikker. Det var ikke meget, men forsøget værd. Jeg havde haft et par år hjemme hvor jeg havde været servitrice, det kunne jeg måske bruge.

Jeg trådte ind i den varme hyggelige barstue. Her var stille. Et par mænd sad oppe i baren og fik sig noget at spise. Jeg gik op til baren hvor en småforvirret pige tullede rundt med et viskestykke i hånden.

”Hej, har du en chef?” spurgte jeg ligeud, noget jeg havde lært kunne betale sig. Pigen så kækt på mig med to sæt blå øjne.

”Ja, hvem spørger.” spurgte hun smilende. Hun var køn, og hendes blonde hår klædte hende selvom det tydeligvis var farvet. Jeg kunne lugte chili, en af mændene fik sig et ordentligt skud stærk mad.

”Allison Rosalind Gregors.” sagde jeg tamt. Pigen smilede pludselig genkendende.

”Mit navn er Bree, og jeg har hørt om dig.” jeg så en smule skeptisk på hende, okay fedt for dig!

”Jeg vil gerne høre om I har nogle ledige stillinger som servitrice, jeg har et par års erfaring.” Pigen ved navn Bree smilede glad.

”Faktisk skal vores ene servitrice snart flytte, så vi kunne godt bruge lidt hjælp faktisk.” det så vidst ud som om lykken var med mig, for første gang i mange måneder.

”Jeg spørger lige.” sagde hun og løb ud bagved. Hun kom tilbage kort tid efter. Jeg havde forventet at jeg skulle stå skrevet op, og så gå til en million jobsamtaler, men jeg blev hevet ind bagved hvor en kraftig mand snakkede med mig fem minutter.

”Tillykke Allison Rosalind Gregors. Jobbet er dit, du kan jo starte onsdag, er det ikke den dag du starter på gymnasiet? Bree kan hjælpe dig, hun går for øvrigt også på det gymnasium.” det var sjovt som folk havde en tendens til at være dumme, og overdrevent informerede om min ankomst og gøren. Selvfølgelig gik Bree på det samme gymnasium, der er et smarte! Vrissede jeg indvendigt, men smilede bare høfligt og tog hans hånd.

”Så er det en aftale. Vi ses onsdag.” jeg sukkede og nød at jeg endelig kunne indånde den friske luft udenfor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...