Vampyrblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
Allison bliver sendt til Lost Spring for at leve sammen med sin moster, imens hendes forældre får styr på deres skilsmisse. Under sit ophold finder hun ud af nogle meget sære ting om sig selv og sin familie, hvorfor bliver alle så bange når hun siger hvad hun hedder? Og hvorfor er der ikke nogen der har fortalt hende om familiens hemmeligheder? Hvem er fjender, og hvem er venner?

6Likes
8Kommentarer
1060Visninger
AA

10. Indviklede familieforhold

Jeg aftalte med Andrew at han skulle møde mig om lørdagen hjemme hos mig, men jeg havde for en sikkerheds skyld lige spurgt ham om han var i familie med Pete Nielsson. Han havde svaret ja, det var hans onkel, han havde dog lovet ikke at sige noget til ham om mig. Så min historie lære var altså også en vareulv, jeg valgte at alle de næste informationer jeg fik, de skulle bare gå ind uden spørgsmål, for stillede jeg først spørgsmål, så blev det for indviklet.

”Jeg er hjemme Anna.” sagde jeg. Hun havde hørt om ulykken, og var meget bekymret for mig.

”Åh, kære barn dog er du uskadt?” jeg nikkede, mit ydre har det i hvert fald fint, tilføjede jeg, da jeg faktisk følte mig en smule såret over at Anna havde holdt alt det her hemmeligt for mig.  

”Men vi ramte en dreng. Jeg tog med ham på hospitalet fordi de ikke kunne finde ud af om der var nogle med ham.” Anna nikkede og førte sin hånd op til min kind.

”Hans navn var Andrew.” tilføjede jeg. Hun nikkede og begyndte at tage mad ud af ovnen. Hendes hjerte bankede roligt i et normalt tempo. Jeg sukkede dybt, det her var vendepunktet.

”Andrew Nielsson.” sagde jeg og lyttede. Anna vendte sig rundt med et sæt. Hendes hjerte startede med at slå hurtigere. Hun vidste noget om det, men hvor meget?

”Hvad sagde han?” jeg løftede det ene øjenbryn.

”Alt.” sagde jeg. Nu var det Anna der iagttog mig, hvor meget var alt?

”Så du ved det?” vi gloede på hindanden, begge uvidende om hvor meget den anden vidste, men bange for at krydse grænsen til rent faktisk at sige noget om det.

”Jep.” sagde jeg bare. Anna ventede et øjeblik, så sukkede hun dybt.

”Og med alt, mener du så at du ved alt om de gamle historier og…” jeg kunne mærke på hendes tøven, at hun ikke ville sige mere.

”… Og vampyrerne og vareulvene. Ja jeg ved det hele, bortset fra hvad der vil ske med mig og Damon, som for øvrigt er i London med Elinor!” sagde jeg en smule for højt, og bebrejdende.

”Jeg håbede bare at I ville blive fritaget fra denne byrde.” Jeg rejste mig vredt. Så hun havde vidst det hele tiden, og ikke sagt noget!?

”Du må forstå, at jeg gjorde hvad jeg troede var bedst for jer. Sandheden er, jeg er ikke rigtigt din tante. Jeg har aldrig været en del af Gregors familien, mit navn er Shalow, men din mor vidste at du aldrig ville overleve hos nogle af dine fætre eller kusiner.” jeg satte mig ned igen, så det hele var en fed løgn, og mig og Damon var deres små nikkedukker?

”Din mor og far levede lykkeligt sammen de første par år, men det kunne ikke enes. De to familier var bare ikke født til at blive forenet. Da deres problemer begyndte, var hun allerede gravid. Da hun fødte troede vi alle sammen at det her skulle være vendepunktet for den store krig, men dine forældre havde deres problemer, og et ægteskab var bare aldrig en valgmulighed. Det var der dine forældre begyndte at tænke på en skilsmisse, men en skilsmisse ville betyde en ende på fredstraktaten.” sagde Anna. Jeg skar tænder af vrede, så de havde begge to være vampyrer og vareulve. Min mor var en vareulv og min far en vampyr? Det var ufatteligt, hvordan kunne de lyve sådan?

”Hvad nu med mig og Damon?” sagde jeg spidst. Anna sukkede.

”Du må få ham hertil, og så forklare vi ham det hele.” jeg rødmede lidt, men nok til at Anna så det.

”Hvad nu!?” jeg sukkede og kunne ligeså godt dige det som det var.

”Det er bare fordi… jeg spurgte om ikke Andrew ville fortælle mig lidt mere, og så tænkte jeg at hvis nu Damon ikke tror på os, så kunne Andrew blive til en vareulv eller sådan noget.” sagde jeg prøvende. Anna kogte indeni.

”Det er den mest åndsvage ide jeg længe har hørt!” sagde hun og stillede en gryde med pasta og kødsovs foran mig.

”Når, men han kommer i morgen, og fortæller mig nogle ting, når nu alle andre jeg kender, ikke gør det.” Anna sukkede og så efter mig da jeg gik op ad trappen. Jeg smækkede døren efter mig, jeg lagde mig med hovedet presset ned i min pude.

Så min mor var en vareulv, sammen med min lære og en fremmed dreng som kom for at besøge mig i morgen, og min far var en vampyr, og Anna havde vidst det hele tiden, og hun var i øvrigt ikke engang min rigtige tante. Damon og jeg ville så falde til en af siderne når vi blev atten. Forhåbentligt blev vi begge vareulve, for hvis vi skulle blive vampyrer, så skulle vi have vampyrblod i vores åre? Mit hoved værkede og tingene hang ikke sammen for mig. Jeg måtte spørge Andrew om det i morgen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...