Vampyrblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
Allison bliver sendt til Lost Spring for at leve sammen med sin moster, imens hendes forældre får styr på deres skilsmisse. Under sit ophold finder hun ud af nogle meget sære ting om sig selv og sin familie, hvorfor bliver alle så bange når hun siger hvad hun hedder? Og hvorfor er der ikke nogen der har fortalt hende om familiens hemmeligheder? Hvem er fjender, og hvem er venner?

6Likes
8Kommentarer
1070Visninger
AA

5. Hemmelighederne

Jeg mødtes med Bree ude på parkeringspladsen som vi havde aftalt. Hun havde en bil, så vi kunne køre sammen på arbejde. Det passede mig helt fint.

”Okay, lige lidt forholdsregler du bør tage. Snak ikke med gustne kunder, de har en tendens til at blive hængende til fyraften.” jeg grinede kort. Det skulle hun ikke bekymre sig om. Jeg var alt for gnaven når det kom til den slags.

”Og, så skal du smile, det står rent faktisk at vi skal gøre det.” jeg nikkede, det var ikke så svært at huske. Faktisk, så var det bare ligesom i New Orleans. Manegeren blev meget glad for at se os da Bree kørte ind på parkeringspladsen. Hun hoppede elegant ud af bilen. Jeg kunne høre hendes fine små hæle klikke i jorden. Indenfor kunne jeg lugte kaffe og kage. Der lugtede hyggeligt.

Indenfor sad folk og drak kaffe og spiste kage. Jeg krydsede gulvet og smuttede om bag disken sammen med Bree. Jeg kunne høre folk smaske, det irriterede mig lidt, men ikke så meget at jeg ikke godt kunne leve med det.

”I vil få skiftevisse vagter cirka 2-3 om ugen, men indtil Amber flytter, så vil i to bare stå sammen.” sagde han. Det lød meget fint for mig.

”En vagt vare for det meste 4 timer, så som I kan se, så har vi en hel del timer at dele ud når Amber flytter.” Sagde han grinende. Bree viste mig hvordan alle maskinerne fungerede, men jeg havde været tjener før, så det var ikke svært for mig at følge med. Vi brugte det meste af tiden på at snakke om hvordan tingene fungerede, for der var ikke mange kunder i butikken.

Da vores vagt sluttede, tilbød Bree at køre mig hjem. Jeg tog glædeligt imod tilbuddet.

”Men kan jeg få dig til at køre mig ned på biblioteket, jeg vil genre lige nå at se om jeg kan lave lidt på en historie rapport vi har fået for.” sagde jeg spørgende. For Bree gjorde det ikke noget, det var også tættere på. Bree satte mig af lige på hjørnet af biblioteket. Jeg gik ind til skranken, jeg besluttede mig for at jeg ligeså godt kunne starte med at spørge, for jeg ville aldrig selv finde det.

”Nede af gangen, række nummer fire, der finder du alle de ting du har brug for.” jeg takkede hende og gik ned ad gangen. Jeg fandt en mappe med dødsfald. Under den tragiske tid, var 113 mennesker døde. Jeg lagde mærke til at de fleste hed enten Piertro, Rosalind, Gregors eller Nielsson. Der var nogle få andre der også var døde, men deres efternavn passede ikke sammen. Jeg sank ned på gulvet med papirerne spredt ud omkring mig. Hed Pete ikke Nielsson til efternavn? Var det derfor han havde flippet så meget ud over mit navn? Fordi vores familier havde haft en indædt kamp kørende? Det gav ingen mening for mig, det var jo over 150 år siden!

”Har du fundet det du ledte efter?” spurgte bibliotekaren venligt. Jeg så op og smilede til hende.

”Ja det har jeg tak.” hun satte sig ned og hev et af papirerne op. Hun skimmede det hurtigt med øjnene.

”Forfærdelig tid. Jeg ved godt at det lyder åndsvagt, men jeg tror virkelig på at det var vampyrer der gjorde det her.” Ved de ord kom jeg til at tænke på Pete. Troede han også på det? Var det derfor han var så bange for mit navn?

”Hvad siger myterne egentligt?” spurgte jeg pludselig meget interesseret. Hun trak på skulderen. Hun rejste sig og hev en lille brun bog ud. Hun rakte den til mig.

”Det her er myterne fra den tid. Men lad være med at tro på det hele, for der er nogle ret underlige historier i den.” jeg smilede til hende og tog den gamle bog. Den lugtede underligt. Den lugtede sødt, som om nogen havde spildt noget på bogen.

Doktor Jen Gregors nedskrivninger. Ikke det navn igen! Tænkte jeg irriteret, men læste videre.

Det er kommet mig for øre at familien Rosalind har startet en frugtplantage her. Deres motiver er gennemsyret af deres had. Vi har været nød til at indhegne vores dyr, fordi der de sidste par dage er forsvundet flere dyr end vi kan tælle.

Prologen virkede meget indbydende, men jeg kunne ikke lide at de to navne blev ved med at dukke op. Hvad var der foregået for så mange år siden? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...