Vampyrblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
Allison bliver sendt til Lost Spring for at leve sammen med sin moster, imens hendes forældre får styr på deres skilsmisse. Under sit ophold finder hun ud af nogle meget sære ting om sig selv og sin familie, hvorfor bliver alle så bange når hun siger hvad hun hedder? Og hvorfor er der ikke nogen der har fortalt hende om familiens hemmeligheder? Hvem er fjender, og hvem er venner?

6Likes
8Kommentarer
1070Visninger
AA

7. Annas Hemmelighed

Jeg havde i hvert fald nok stof til at kunne skrive min rapport nu. Problemet var bare at alt det jeg havde, handlede om vampyrer og vareulve. Det kunne jeg jo ikke aflevere til min lære, med mindre jeg ville have ham til at tro jeg var en rablende galning, der ikke kunne kende forskel på virkelighed og fortællinger.

”Du ser træt ud.” konstaterede Anna da jeg trådte ind af døren. Jamen tak for det Anna! Tænkte jeg for mig selv.

”Jeg har haft en lang dag. Og så har jeg skullet skrive en historie rapport omkring lokalhistorien. Vidste du godt at navnene Gregors og Rosalind faktisk var de største navne inden for byen?” spurgte jeg. Min tante standsede midt i en bevægelse. Hendes hjerte begyndte at hamre afsted. Hvad var der med folk og de navne? Hvad var det jeg ikke kunne se? Og hvad var det de ikke fortalte mig?

”Tja, jeg har vel hørt det et sted.” løgn! Anna kendte til det, men hun ville ikke fortælle mig om det.

”Det er bare fordi jeg skal skrive noget om dem, og så faldt jeg bare over nogle meget sjove historier. Og jeg syntes bare det er sært at jeg har begge de to navne.” sagde jeg ledende, og håbede på at Anna ville brase ud med det hele. 

”Hvad for nogle historier?” spurgte hun, og prøvede at lyde ligeglad, men jeg kunne høre hendes rystende stemme. Der var helt klart noget hun ikke fortalte mig. Så jeg var ikke så heldig at jeg fik det hele fortalt.

”Åh, du ved. Jeg syntes bare at det er sjovt, at jeg lige skulle have de to navne der var mest kendte tilbage i 1860’erne, især når jeg aldrig har været her før, men du bor her.” sagde jeg anklagende. Jeg vidste at hun vidste, at jeg vidste, at hun løg, men stadig nægtede hun at fortælle mig noget.

”Altså, dine forfædre kom herfra, men da den tragiske tid var ovre, så flygtede folk i alle mulige forskellige retninger, og nogle blev.” sagde Anna og trak på skulderen. Det var let hun fik smyget sig udenom det her.

”Men hvordan kan det være at jeg ikke vidste at vi havde så vigtige navne? Jeg mener alle syntes at flippe ud over det, hver gang jeg nævner mit navn.” Anna grinede spagt.

”Tja, det er fordi ingen nogensinde har haft begge navne. De to familier var jo ikke ligefrem slyngvenner. Men nok om det, lad os spise, jeg har lavet lasagne.” jeg krummede tær over Annas svar. Hvorfor skar hun mig af på den måde?

Da vi var færdige med at spise, gjorde jeg rent og løb op på mit værelse hvor jeg begyndte på min rapport. Jeg lod alt det om vampyrer og vareulve blive ude. Jeg kom frem til at jeg godt kunne aflevere denne her. Så faldt jeg i søvn.

Jeg sov overaskende godt i forhold til hvad jeg lige havde fundet ud af. Jeg var ikke klar over om det var fordi min krop simpelthen nægtede at acceptere at der havde levet vampyrer og vareulve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...