Love game {Magcon fanfiction}

So let's play a game. Let's talk, Let's flight.Let's tell each other hello and goodbye. Let's take walks together. Let's give each other nicknames. Let's hang out with each others' friends. Let's go on a dates. Let's hold each other. Let's kiss and hug. Let's have sex. Whoever falls in love first? Loses... Amber Rivera og den kendte viner Camron Dallas er begge var bedste venner. Indtil de kom ud i et kæmpe skænderi og gik fra hinanden. 5 år senere bliver Amber tvunget på Magcon tour med Cameron og alle de andre drenge. Men ham der Nash Grier er han ikke lidt sød? Amber og Cameron hader hinanden for de kan ikke klare hinanden efter skænderiet. Så de indgår en aftale for at få det bedre med hinanden, de laver et spil. Den som først bliver forelsket, taber... (+13) Anstødeligt sprog og scener....

77Likes
118Kommentarer
41708Visninger
AA

68. Depressed *2

Dette kapitel betyder rigtig meget for mig, og også for hvad der kommer til at ske videre hen med Amber og hendes liv.

Denne sang har en speciel betydning for det der kommer til at ske:

 

 

Depressed

Vi når alle det punkt hvor alt ikke virker sandt, eller bare ikke virker realistisk. Ikke fordi vi ikke ved hvad der er sket. Men den er bare i sivet ind, tænk på den person du elskede mest kan ødelægge alt ved få ord. Der er ikke noget tilbage andet end nogle tomme minder som jeg ligeså godt kunne have været med Nash eller Matt. Med tiden forsvinder de og med tiden forsvinder sorgen. Men der vil altid være et lille stykke som er skåret af dit hjerte. Egenlig vil jeg bare gemme mig langt væk og glemme det som nu var tilbage. De flash-back der kommer hvis den mindste ting får dig til at tænke på hvad du har tabt. Jeg vidste ikke om det var bunden ligenu eller om det var en form for depression. Min hals snurrede sig sammen og mit hoved var tungt. Månederne gik langsomt, timerne gik langsomer og sekunder gik langsomest. Jeg havde spurgt mig selv utallige gange, hvad jeg kunne have gjort anderledes, hvad jeg kunne have gjort på for at ændre noget. Jeg satte mig ned og bryd sammen, nogle dage og nogle dage gik det jo egenlig meget godt. Det var en udnyttelse på en måde jeg ikke havde oplevet før, en følelse af fjernhed fra mig selv. Som om jeg stod ved siden af min krop og så den bryde fuldstændig sammen. Den smerte var anderledes ikke, som ingen havde troet man nogensinde skulle mærke. Nogle gange så jeg for mig, en strand hvor jeg stod med tågen omgivet rundt om mig og så ud på det endeløse hav som nok aldrig stoppede. Sivene som vindnen strejfede og blæsten gennem mit hår. Der er jeg helt alene og bag i mig er der intet. Min forstilling bliver afbrudt af Matt som åbnede døren, han satte sig ned ved siden af mig. "Du ryster helt" sagde han og lagde sig ind til mig. Jeg mærkede hans varme krop mod min. Han fjernede håret fra mit fugtige ansigt, og så på mig. Han lagde dynen over mig. "Du må ikke gøre det der igen" mumlede han. "Hvad?" Spurgte jeg hæst. "Forsvinde fra dig selv og fra os". Jeg svarede ikke med knugede mig indtil Matts bryst. 

 

Døren gik op og Jack G stod i døren, jeg kunne høre på vejrtrækningen det var ham. Matt rejste sig op og Jack satte sig og agede min kind. Han hev lidt op i mig og jeg slyngede armene om hans nakke. "Det er ikke slut, det er det aldrig" sagde han. "Jeg vil ikke forstå det" mumlede jeg ind i hans skulder. Han så mig i øjne og tørrede tårerne væk under mine øjne. "Kan du huske hvad der skete igår?" Jeg nikkede og han tog min hånd. "Du sad i parken på bænken, det var frost Amber. Du var krøbbede sammen og fjernede dig ikke" sagde han. "Cam blev nød til at bæger dig hjem, du var virkelig fuld Amb". "Jeg ved det, undskyld" svarede jeg hæst. "Har du lyst til at snakke med Nash?" "Ja" svarede jeg hurtigt og der gik nogle sekunder og Nash stod i dørkarmen. Han satte sig ned og så på mig, "jeg er virkelig ked af det" jeg afbrød hans sætning med at slynge armen omkring ham. Han omfavnede mig. "Sammy er nedenunder" sagde han. Jeg så på ham og gik ned af trapperne. Sammy stod og så forfærdelig ud. Jeg gloede bare på ham, og det samme gjorde han ikke. Jeg havde bare lyst til at se ham ikke andet, kigge på det menneske som havde knust mig mere end nogle andre havde gjort. Han sank en klump i halsen og der blev en tavshed. Jeg stillede mig foran ham og han åbnede munden og jeg afbrød, "lad vær" sagde jeg. "Der er ikke mere at sige nu" sagde jeg. Tårerne og smerten bredte sig i min krop og jeg var ved at knække sammen på gulvet. "Du har knust mig mere end nogen andre har gjort, så hvis du tror du får tilgivelse, er der ikke noget at komme efter". Sammy blev helt stille og hans øjne flakkede. "Der er intet tilbage nu Sam" sagde jeg og vendte ryggen til og gik hen mod trapperne. "Men jeg elsker dig" sagde han. Jeg så mig over skulderen "er det nok?" Spurgte jeg og gik op igen. Jeg hørte Jack J stemme "dude løbet er kørt" sagde han. Matt stoppede mig "alle de følelser han har haft for dig Amb er rigtige, det var ikke fordi han havde dårlig samvittighed, det hele var rigtigt" sagde han hurtigt. "Det gør ingen forskel Matt" sagde jeg. Han så nervøst på mig og omfavnede mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...