Love game {Magcon fanfiction}

So let's play a game. Let's talk, Let's flight.Let's tell each other hello and goodbye. Let's take walks together. Let's give each other nicknames. Let's hang out with each others' friends. Let's go on a dates. Let's hold each other. Let's kiss and hug. Let's have sex. Whoever falls in love first? Loses... Amber Rivera og den kendte viner Camron Dallas er begge var bedste venner. Indtil de kom ud i et kæmpe skænderi og gik fra hinanden. 5 år senere bliver Amber tvunget på Magcon tour med Cameron og alle de andre drenge. Men ham der Nash Grier er han ikke lidt sød? Amber og Cameron hader hinanden for de kan ikke klare hinanden efter skænderiet. Så de indgår en aftale for at få det bedre med hinanden, de laver et spil. Den som først bliver forelsket, taber... (+13) Anstødeligt sprog og scener....

77Likes
118Kommentarer
41762Visninger
AA

72. 3

Hej smukkeste læser.

Jeg har lige en forsinket julegave til jer. Jeg har IKKE tænkt mig at lave videre på historien...tror jeg. Men det er lidt en teaser, om hvad status egenlig er for Amber og Co. 

Håber i kan lide den :D

 

Det hele var efterhånden forandret. Cameron var flyttet og det samme med Nash. De var hurtig blevet smidt ud af ejendommen efter maling situationen. Jeg havde besluttet at tage tilbage på UNI. Jeg snakkede kort med Jack'erne en gang i mellem men ellers så stod det hele stille. Matt ville ikke snakke med mig og spillede sur af en ukendt årsag. Jeg gik ned gennem min fars kontor, hvor han sad som han plejede. "Heej Amber!" Sagde han begejstret. "Far"rømmede jeg. "Jeg har et tilbud til dig" Sagde han og kørte et papir hen af bordet. Endnu en af mine fars tilbud som selvfølgelig var lige lort hver gang. Jeg kørte det tilbage hen over skrivebordet. "Jeg har ikke brug for endnu en af dine tilbud". Han lænede sig tilbage i stolen og sukkede med hænderne follede. "Amber jeg har brug for du tager til L.A" sagde han. "Hvorfor?" "Fordi jeg har flyttet dit studie" Sagde han. "HVAD?!" Råbte jeg og slog ud med armene. "Amber hør nu min forklaring, du har ingen venner her og...". Jeg afbrudte ham med en lyd, da jeg ikke kunne formulerer sætningen. Jeg havde at sige det men min far havde ret og der var intet at gøre nu. "Jeg har skaffet dig en lejlighed med en du kender rigtig godt". Jeg kneb øjne sammen "hvem?". "Jaa...Husker du for et halvt år siden, hvor Cameron...". Jeg afbrudte "nej nej nej!" Gentog jeg og trådte nogle skridt tilbage. "Jo og det er ikke til diskussion, det er billigere for mig og ikke mindst dig selv" sagde han. Jeg prøvede at flippe ud, men kun nogle få lyde slap ud af min mund. "Hvad fuck regner du med!?" Råbte jeg. Min far hostede sig og satte sig længere tilbage i stolen i tavshed. "Det gør jeg simpelthen ikke far!" Råbte jeg og gik hen mod døren. "Amber" Råbte min far da jeg tog i håndtaget. "Du har glemt du ikke har noget valg". Jeg havde lyst til at skrige. Cam havde valgt og fri til mig, midt i det kæmpe vanvid vi var ude i. Det øjeblik kunne ikke blive mere akavet, fordi jeg sagde nej. Cameron havde derefter ikke snakkede til mig, før jeg stod og skulle flytte tilbage på UNI. Jeg husker vi stod sammen udenfor døren og det var kun os to. Det eneste ord som kom ud af drengens mund var "farvel og ha' det godt".

 

Nogle uger efter stod jeg  udenfor Camerons lejlighed. Udover jeg havde 5 tusind kufferter med, var jeg så nervøs at jeg kunne kaste op af nervøsitet. Jeg tog elevatoren op og gik hen til døren som stod åben. Jeg kunne høre noget svagt musik. Jeg så ind i lejligheden, der var nogle få møbler og det lignede rigtig meget det fra den gamle lejlighed. Cameron stod pludselig foran mig med et overraskende ansigt. "Hvad fuck laver du her?" Sagde han og kløede sig i nakken. "Min far sagde jeg skulle bo her" sagde jeg koldt. Han stod og tænkte lidt "når ja det er også rigtigt" sagde han åbnede døren helt for mig. "Du ser anderledes ud" sagde han "du har nok taget lidt på". Jeg hostede og mærkede den dårlige stemning stadig lå i luften. Det var det senarie jeg frygtede mest. At bo sammen med ens eks kæreste. For ikke at gøre mere akavet end det var i forvejen så sad en Camerons venner i sofaen. Han så bare ned i sin mobil. Cam viste mig hen til et værelse og var alligevel sød nok til at hjælpe mig med kufferterne. Det forsvandt hurtigt da han smækkede døren bag mig. Jeg satte mig på sengen og tog mig til hovedet. Kunne det her så blive værre? Muligvis... Jeg ville bare gerne væk fra lejligheden hurtigst muligt. Jeg gik hurtig ud på gaden for at finde den nærmeste Starbucks. Jeg gik lidt i min egen tanker, da jeg blev stoppet af to på på ca. 14-15 år. "Du er hende der Amber?" Spurgte de og fnisede. "Ja?" Svarede jeg og kneb øjne sammen. "Ser du stadig drengene?" Spurgte du og jeg nikkede. "Kan vi få et billede?" Spurgte den anden pige og vi tog et billede. "Tusind tak" sagde de og gik videre. Det var en mærkelig oplevelse, da piger aldrig plejer at spørge mig om billede, kun når jeg er sammen med drengene. Da jeg sad på starbucks gik døren op, og der stod Nash, Sammy og Jack'erne. Nash fik hurtig øje på mig og jeg fik en klump i halsen da de gik målrettet mod mig. De så anderledes ud allesammen, Sammys hår var blondt og Nash havde fået langt hår og han var blevet trænet. Jack'erne lignede sig selv andet end Johnson var mere trænet. Det blev pludselig akavet. "Hey Amb" sagde Nash og det var lang tid jeg havde hørt den sætning. Jeg krammede dem allesammen og det var mest akavet at kramme Sammy. "Hvordan går det?" Spurgte Johnson. "Det går fint jeg går på UNI her".  "Hvor bor du?" Spurgte Nash. "Bare en lejlighed ikke særlig langt væk". Der blev en tung tavshed. "Jeg må også se at komme videre" sagde jeg og gik ud af Starbucks, og forsatte ned af gaden. Jeg stod udenfor lejligheden og overvejede om jeg skulle gå op igen, eller gå videre...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...