Beating Hearts | One Direction

Da den 16 årige Melody Johnson flytter fra hendes rolige hjemby til udkanten af storbyen London med sin familie og indtager en ny skole, vil hun starte på en frisk. Hun vil holde sig ude af problemer og tænke på sin eksamen. Dog aner Melody ikke at Harry Styles og hans klike går på den nye skole og det virker da heller ikke som et problem, hvis det altså ikke var fordi at Harry og hans klike var skolens populære mennesker - altså skolens overhoveder. Da Melody hurtigt kommer dårligt ind på Harry er der dømt åben krig mellem de to. Dog ender det hele med at gå langt fra planlagt, da forskellige følelser kommer i klemme mens andre spirer som blomstre. Men vi må ikke glemme at alle mennesker har et hjerte og de hårde ord Melody og Harry kaster mod hinanden vil før eller senere ramme deres bankene hjerter. *Drengene er ikke kendte*

60Likes
73Kommentarer
9605Visninger
AA

28. Epilog


Der sad de: uden at sige et ord til hinanden - der behøvede ikke at blive sagt et ord. De kom her tit, bare for at tænke tilbage på dengang de gik på skolen. Det var efterhånden ved at være nogle år siden, og det var som om intet havde ændret sig. Deres forhold var hverdag på spil, men i sidste ende altid lykkeligt - både forholdet og i sengen.

De sad og beundrede hende. Hvordan hun løb rundt på skolens legeplads. Rutsjende ned af rutsjebanen flere hundrede gange i streg, prøvede svævebanen, byggede sandslotte og meget andet. De kunne godt lide at tilbringe deres tid her, og det samme kunne hun. Deres lille mirakel, som de tilsammen havde skabt.

Han tog hendes hånd, hvilket fik hendes blik til at flytte sig fra deres mirakel, hen mod ham. Hun smilede blidt til ham og lagde hendes hoved på hans skulder. Han stirrede direkte ud i luften. Intet smil, men man kunne se i hans øjne han var lykkelig.

Det føltes stadig nyt for ham og hans hverdag. Han havde aldrig nogensinde troet, at han skulle være sådan eller føle sådan. Han havde ikke planlagt at binde sig til en pige nogensinde mere efter brudet med ekskæresten. Han havde troet han skulle være hos lidt af hvert, flere på en gang – men det kom han ikke til; og han kunne ikke være mere lykkelig. Han tog en stor chance og startede det nye liv med hende. Gav slip på hans gamle venner, minus hans fire bedstevenner, droppede kontakten til alle pigerne og gav kun alt sin opmærksomhed til hans lille prinsesse og selvfølgelig hans helt egen dronning.

Flere minder kørte som en lille film inde i deres begges hoveder. Hvordan hun aldrig har brudt sig om ham, hvordan hun troede hun var lykkelig med en anden, hvordan han kæmpede for hende, hvordan han forelskede sig første gang han så hende – hele deres fortid. De tog tit herhen bare for at tænke på den om og om igen.

Vinden tog fat i hendes hendes mørke lokker, som hun havde arvet efter hendes mor. Hun rutsjede endnu engang ned af rutsjebanen med det store smil på læben, som ikke kunne andet end at gøre hendes to forældre lykkelige.

Harry klemte Melodys hånd blidt og kyssede hende forsigtigt i håret. Det var som om hun føltes så skrøbelig for ham. Alle hans følelser var kun for hende. Han var bange for at gøre hende ondt, for at miste hende. Selvom hun havde fortalt mange gange at hun elskede ham, var han stadig nervøs over den dag, hun ville forlade ham – selvom hun også havde fortalt den dag aldrig komme.

Diamanterne i ringen glimtede i solens skær. Den sad perfekt på hende ringefinger, og der havde den sat lige siden han havde sat på knæ lige efter Nickelback koncerten, som han inviterede hende til på deres 4 årsdag. De brugte meget tid på at planlægge brylluppet, selvom det tit endte op i skænderier om blomsterne skulle være hvide eller sorte, om stearinlysene skulle være blå eller lyserøde – men selvom de havde deres skænderier hverdag, var de stadig lykkelige sammen.

Deres forhold var mærkeligt, og det havde deres mirakel selv fortalt dem. Hun kunne høre hvergang de skændes ude i køkkenet sent om aftenen, fordi de troede hun sov, men hun kom altid ud og stod i dørkammen med hendes lille bamse under armen, røde øjne og den lange natkjole og kiggede på dem; og det fik dem altid til at stoppe.
For de havde ikke lyst til at skændes, men det lå bare til deres forhold.

De havde altid været efter hinanden med spydige kommentarer – sådan var de bare.


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...